Undersøger stjernerne...

Dato: irl
Tid: 21:34
Vejr: kølig natteluft, sneen daler ned fra himlen og et smalt lag is dækker jorden
Omgivelser: Nick, stjerner og et par både der vugger frem og tilbage på vandoverfladen
Sted: yderst på en havnebro

Den unge dæmon havde fundet sin plads på broens kolde, isdækkede planker og sad i øjeblikket og nød stilheden. Iført en tynd, sort, halvåben skjorte, og et par sorte jeans, kamuflerede han sig perfekt blandt havnens mørke vand og den sorte nattehimmel der dog blev oplyst af stjerner. "What if i wanted to break...laugh it all of in your...face.." sang han stille "..what would you do?.." hans lavmælte nynnen var kun ment for ham selv, og et svagt smil fandt hans læber da han med en elegant bevægelse samlede et stykke is op fra broen, og derefter kastede den ud i vandet. En silkeblød, kontrolleret og lavmælt latter kom fra ham da isklumpen styrtede mod vandet og kolliderede med væsken med et plask, hvorefter den sank til bunds hvor ingen nogensinde ville se den mere...

Megumi kom gående hen langs havnen i et hurtigt tempo, hun spejdede rundt til alle sider for at finde nogen at spørge om ven, pigen ville ikke indrømme at hun var faret vild , nej, hun var bare lidt på vildspor, hendes fødder begyndte automatisk at sætte farten op, hun ville gerne hjem nu væk fra den mørke nattehimmel over hende, væk fra kulden og sneen, hun havde en sort og hvid strippet trøje på og et par sorte handsker uden fingre og det var begyndt at blive koldt. En lille sang nåede hendes øre, hun stoppede op, hun kendte sangen og kunne ikke lade vær med at synge med "What if i feelt the floor, couldn't tak this anymore, what would you do?" viskede hun tilbage ud i natten, der pludselig synes lidt mørkere.

Nick lukkede øjnene og lagde hovedet tilbage op mod den stjerneklare himmel da en stemme nåede ham. "Come...break me down...bury me, bury, i am finished with you..." sang han stille tilbage og hviskede næsten det sidste. Et deja vu fra engang med hans afdøde storebror fandt frem til ham og fyldte ham med følelser, og et smil krysede hans læber. Natten var en forunderlig ting...helt unik, og den ville aldrig kunne beskrives af én person, da der var så mange forståelser og opfattelser af hvad natten var. Nick blev siddene og lod en kølig brise passere gennem sit sorte hår mens han lyttede efter pigen...

Megumi vidste ikke om det var hendes forestilling, vinden eller noget helt tredje der svarede hende, vinden strøg blidt men koldt mod hendes hud og fik hende til at gyse, hun hørte stemmen igen, lidt lavere lidt mere sårbar denne gang, hun lyttede ,det var en god sang et godt valg "what if i wanted to fight, beg for the rest of my life, what would you do?" svarede hun mens hun prøvede at definere hvor stemmen kom fra, håbede at den ville nå hende igen, det fik hende til at føle sig mere tryk her i mørket.

Den unge dæmon rejste sig med en elegant bevægelse, da lyden af pigens sang nåede ham endnu en gang, og han syntes egentlig godt om dette væsen der nu brugte sin smukke stemme på at svare ham. "You say you wanted more, what are you waiting for, i'm not running from you.." sang Nick lidt højere denne gang, og gik med rolige skridt mod lyden af pigen som tilsynladende var engel for han kunne dufte det. Hans bare fødder lavede næsten ingen lyd når de blidt trådte ned i det smalle lag is der dækkede jorden med et smukt skinnende skær.

Megumi hørte det nu igen, denne gang lidt højere, så var det altså ikke vinden?, hun begyndte at kunne høre den yndefulde is blive smadret under et par fødder og hun bakkede hurtigt bag ud da hun nu begyndte at kunne lugte en demon tæt på, meget tæt på endda, hun kiggede rundt men kunne ikke få øje på nogen, det eneste der afholdt hende fra at løbe var nysgerrigheden der begyndte at piple frem Come break me down, bury me, bury me, i am finished with you" fortsatte hun nu lidt højere, og lyttede derefter desperat ud i natten.

Nick gik fortsat i et roligt tempo mod lyden og duften af englen som åbenbart ikke var langt væk. "Look in my eyes, you're killing me, killing me, all i wanted was you" sang han lidt højere og fandt egentlig stuationen meget interessant, pga den måde de komunikerede og sang til hinanden på selvom de endnu ikke havde set eller mødt hinanden før. Han begyndte at kunne skimte en nervøs skikkelse mellem træerne og duften af engel blev stærkere...

Megumi pressede sine arme ind mod sin brystkasse for at beskytte sig da lugten af demon blev stærkere, hun var lettet over at lugten ikke tilhørte en vampyr men hun var stadig nervøs for om denne demon var ude på noget ondt, hun overvejede at løbe men forholdt sig i ro, hun hørte stemmen igen denne gang ganske tydelig, det lyd som en dreng på omkring hendes alder krops mæsigt, hun rystede lidt nu, begyndte også at fryse, men det afholdt ikke hendes nysgerrighed og hun blev stående hvor hun var "I tried to be someone else, but nothing seemed to change, i know now, this is who i really am inside" sang hun nu med en lidt mere skælvende stemme

Nick kunne dufte hende.
Englen. Frygten. Selv hendes nervøsitet kunne han dufte og hvilken fantastisk duft. Den sindsyge del af ham begyndte at krybe frem men han stoppede den ved at tage et par dybe indåndinger af den kølige natteluft, hvilket også forhindrede ham i at hyperventilere. Dæmonen løftede armen og fjernede blidt en gren så han kunne komme forbi og det første der mødte ham var ejeren af den smukke stemme, nemlig englen der i dette øjeblik stod foran af ham. "Finally found myself, fighting for a chance, i know now..." han trådte helt frem fra skyggerne så hans ansigt blev oplyst af lygtepælen ved siden af dem "...this is who i really am.." sang han stille og så hende i øjnene med sit sorte blik.

Megumi gav et forskrækket gisp fra sig, da hun stod ansigt til ansigt med demonen, hendes safirblå øjne var frosset fast ind i hans mørke øjne, hun ville løbe, hun ville skrige, hun ville have supermand til at komme og redde hende, hun ville have en prins på den hvide hest eller i engle sprog: en prins med hvide vinger til at flyve forbi netop nu og redde hende men intet af dette skete, ingen løb, ingen skrig, ingen supermand, ingen prins, normalt ville megumi have løbet eller taget kampen op med det samme, men noget ved denne demon slog luften ud af hende som et velpladseret slag i maven, hun lukkede øjnene for at bryde øjenkontakten med demonen foran hende, men hans kolde blik nåede på en måde ind under øjenlågende og blikket blev ved med at borer sig ind i hendes hoved, hun tog en dåb indånding og håbede på det bedste.

Noget ved Nick's dæmon blik påvirkede hende åbenbart for hun stod og stirrede som bare fanden. *Gotcha..* tænkte han og smilede indenvendigt da hun lukkede øjnene for at bryde kontakten mellem dem, men det ville være umuligt for hende da en dæmons blik jo som bekendt ser mere end andres. Der var ingen tegn på reaktioner fra Nick's side. Han stod helt stille med hovedet lidt på skrå og stirrede på hendes øjenlåg, men det at han stirrede var ikke med vilje. Det var en vane. Med rolige skridt gik han en anelse tættere på og stod nu mindre end en meter foran hende - stadig med hovedet let på skrå.

Megumi stod stadig med lukkede øjne og prøvede at få hendes fødder til at reagere hun åbnede øjnene igen da hun forstod at dette ikke virkede, hun blev ikke overrasket da dæmonen foran hende var kommet tættere på, kulden var forsvundet og nu synes Megumi pludselig der blev varmt hun kiggede ned, væk fra de øjne hun åbnede munden for at sige noget men alt der kom ud var de sidste linjer af sangen
"You say you wanted more,
What if i wanted to break?,
what are you waiting for?
bury me, bury me,
im not running from you"
det sidste blev en visken og hun forstummede.

Nick lagde først rigtig mærke til hendes øjne nu da han var tættere på. Den safirblå farve var smuk, formen på dem var flot og dette sæt øjne var lige som de skulle være for en engel. "..i'm not running from you.." sang han lavmælt sammen med hende så de begge sang den sidste linje. Deres stemmer gav en sær toklang og de syntes at passe perfekt sammen, Nick smilede svagt af den lille duet de lige havde sunget og havde det virkelig som om der var ved at opstå en slags venskab mellem dem. "Du synger godt.." komplimenterede han hende stille og gjorde sit blik blødere så han ikke stirrede som før.

Megumi kiggede forbavset op på dæmonen *en... kompliment?* tænkte hun lidt forvirret, hans blik var blevet mildere og hun ånede lettet op, hun fandt ikke længere ham så truende men var stadig en smule tøvende "tak" mumlede hun "osse dig" afsluttede hun med et næsten usynligt lille smil, blodet strømede tilbage i hendes hjerne og hun kunne bevæge fødderne igen, men selv nu blev hun stående og kiggede forundret op på dæmonen.

//jah blev lidt kort//

Nick kunne tydeligt se og mærke på hende at hun slappede mere af efter han ændrede sit udtryk mere så det blev han ved med. Han smilede for sig selv da hun takkede og lod sine hænder glide ned i lommerne "tak.." svarede han stille. Natten havde overtaget og han vidste at det nu var vampyrenes tidspunkt på dagen så der kunne sagtens komme en af slagsen og angribe dem hvornår det skulle være men det frygtede han ikke rigtig da han jo havde sin evne at forsvare sig selv og englen på.

//He'he det går nok;3//

Megumi slappede mere af nu, hun havde været bange for at komme i kamp med en dæmon, men det så ud til at hun var en ven og ikke en fjende som de fleste dæmoner var, hun kiggede over på ham, vidste ikke helt hvad hun skulle sige, ja hvad var der at sige? "Er du.." begyndte hun men stoppede da hun ikke kendte afslutningen på hendes egen sætning så hun besluttede at tige stille, først nu mærkeden hun hvordan kulden og vinden trængte gennem sit tøj og hun begyndte at trippe lidt frem og tilbage for at få varmen igen.

Nick bemærkede godt den pinlige tavshed mellem dem men han så den dog ikke som pinlig. Mere som lærig for i det tidsrum hvor de ikke sagde noget studerede han hendes øjne, hår, ansigt, påklædning osv...Det hele sagde noget om hvilken person hunvar, hvilken musik hun kunne lide og hvad hun elskede. Dæmonen spidsede øre da hun startede sin sætning og smilede da hun intet sagde. Han kunne egentlig godt forstå det, for hvad kunne de dog spørge om? "du fryser..." han så på hende og tænkte at han endnu ikke kendte til hendes navn så..."hvad hedder du?" spurgte han og begyndte at vibbe en anelse frem og tilbage på fødderne.

Megumi begyndte at smile en smule,hun fandt det en smule morsomt at de bare stod og stirrede på hinanden hun kiggede op på tusinder af stjerner og kiggede så ned på dæmonen "jeg...jeg hedder megumi" sagde hun så med en mere beslutsom stemme mens hun rakte en hånd frem mod ham, hun var begyndt at smile mere nu, følte sig lidt mere tryk, heller ikke mørket virkede så frygtingydene lige nu, hun undersøgte ham lidt mere , han havde sort hår og sort tøj på, ja selv hans øjne var sorte, han faldt i et med natten

Dæmonen betragtede hende mens hun vendte blikket op mod den sorte nattehimmel som dog blev oplyst af et tykt tæppe bestående af glimtrene stjerner. "Unikt navn! Og det er positivt" sagde han med et lille smil og så kort ned i jorden før han opgav sit eget navn "jeg hedder Nick" han tog hendes hånd og gav den et blidt klem som en ekstra hilsen.

//krea død//

Megumi smilte lidt mere nu, følte sig mere tryk over at vide at denne dæmon var en ven og ikke en fjende, hun trak hånden til sig og kiggede lidt grundiger på ham, hun gyste da hun opdagede hvor lidt tøj han havde på, *og jeg troede jeg frøs* tænkte hun mens hun fortsat kiggede på dæmonen, hun opdagede nu at små snefnug atter begyndte at dale mod jorden, efter en kort pause, som små papir stykker der var faldet fra himlen og selvom julen for længst var ovre så kom hun alligevel en smule i jule stemning.