Gab.. En lang dag...

Dag: Irl
Dato: irl
Tid: 23:30
Vejr: Koldt lidt blæst, og ingen måne
Sted: Den triste skovs tristhed? xD
Omgivelser: Træer, og træer?
Påklædninge: http://i.ehow.com/images/a04/c8/bg/emo-teen-dress-800X800.jpg

Fie gik langsomt rundt i skoven. Hun så mod jorden, og havde intet at tage sig til. Hun sukkede lavt, og smilte. Stillheden var så roligt og afslappende. Men det lod ikke til at hjælpe på hende. Hun smilte lallet, og så rundt. Hun havde næsten lige spist eller hvad man nu kunne kalde det. Og hendes humor var i top derfor. Et lille blad for op fra skovbunden, selvom der næsten ingen vind var. Fie så mod et træ og bestemte sig for at slå sig ned der henne. Hun skyndte sig der hen og satte sig.
Hendes stemme lød roligt i en nynnen. Hun smilte og pillede lidt ved sit hår. Hvad skulle hun lave?

Jonah kom gående hen ad stien i skoven. Han kiggede sig omkring mens han gik. Han havde egentlig ikke haft noget at give sig til, så han havde besluttet at det var på tide at udforske skoven. Han var lige flyttet hertil, så han havde endnu ikke været i skoven før nu. Pludselig hørte han en lyd. En der sad og nynnede? Det lød som en pige, én han ikke havde mødt før. Han gik efter lyden, men da han fik øje på hende stoppede han op og stod og kiggede på hende. Det var tydeligt hun også var vampyr. Var det klogt at gå derhen? Han besluttede at han lige så godt kunne gøre det, så han puslede lidt i bladene med vilje, så pigen kunne høre at han kom. Så gik han roligt hen mod hende.

Fie nynnede roligt imens hun betragtede bladene. Hun havde aldrig rigtigt lagt mærke til hvor stille der faktisk var i skoven. Hun smilte og pillede ved sit hår. Hun havde hele dagen glædet sig til natten så hun kunne komme ud og gå, og nu var det endelig tid. Hun så op da hun hørte en puslen i bladene. Hun fik øje på drengen og smilte venligt til ham. Hun kunne dufte at han var vampyr. Hun smilte og stoppede med at nynne. Der blev stille igen, og det eneste man kunne høre var drengens puslen i bladene. Fie betragtede ham og bed sig i læben. Hun trak benene op uden hagen og så på drengen. "Hej"lød det stille fra hende som var hun bange, hun kunne faktisk heller ikke helt selv forstå sin stemmes frygt, der var jo intet at være bange for?