Billeder i mørket.

Dato: 9. oktober
Årstid: Efterår
Dag: Fredag
Vejr: Mørkt og stjerneklart
Sted: Ved Silent River
Tid: Omkring 22:00
Omgivelser: Ingen

Silvia stod ved søen med sit kamera, der sad på et lille stativ. Hun redigerede på et par instillinger, inden hun tog et billede. Hun kastede et kort blik på billede, og besluttede sig for at tage en lille pause. Egentlig var hun kun gået her ud, for at komme lidt væk fra familien, der godt kunne være lidt anstrengende engang imellem.
Hun lagde sig på en stor sten, og kiggede op på stjernerne, der lyste så kraftigt og smukt oppe på himlen. Med et lille smil tillod hun sig at lukke øjnene, og hvile sig lidt på den store sten.

Aubrey havde mærket pigen for længst og havde holdt øje med hende i et stykke tid, han havde så sat sig på hug lige over hende få centimeter fra hende, hans øjne glødede svagt i mørket og et lumskt smil, spillede i hans mundvig, Han lod så hænderne blidt køre gennem hendes hår "Nyder du Stjernehimlen" Hviskede han nærmest med en silke blød men maskulin stemme.

Silvia åbnede øjnene og kom med et lille gisp, da hun kiggede op i en mands ansigt.
"Ja...Den er meget flot" sagde hun tøvende, satte sig hurtigt op og kiggede på manden. Hun rømmede sig let, og kæmpede for at holde skrækken ude af hende. "Hvem er du?" hun kom med et lille forsigtigt smil, fast besluttet på at hun ikke ville være bange. Hverken for mørket, eller manden der så pludseligt var dukket op.

Aubrey smilte stille og så på hende "En du ikke kender .. " Sagde han så bare stille og var ikke meget for at udgive sit navn til mennesker især, han så på hende med sine glødende øjne og rejste sig helt op og så ned på hende "Jeg gav Dem vil ikke et chok?" sagde han venligt og rakte en hånd hen mod hende.

"Ja, dig har jeg i hvert fald aldrig set før," gav hun ham ret, med et lille nik. Hun vurderede ham med et grundigt blik, og var usikker på om han gjorde nogen trussel. Hvor tit havde hun ikke fået af vide at hun skulle passe på?
"Du gav mig et chok," sagde hun med en lille latter, og tog hans hånd. Han virkede venlig og desuden var han også så unaturlig smuk.

Aubrey tog blidt fat om hendes hånd og trak hende op, Han slap ikke hendes hånd, men trak hende istedet ind til sig "Men fortæl mig så hvad de hedder?" Sagde han i et lille smil og så ned på hende, han slap hendes hånd og lagde en arm om hendes liv, Hans øjne,duft, smil og Aura virkede nærmest hypnotisrende på mennesker.

Silvia gjorde ikke modstand, men lod sig trække ind til ham. Normalt ville alle alarmfelter skreget højt, men hun følte sig overhovedet ikke truet af ham. Hun snusede han duft til sig, og kom med et smil.
"Jeg hedder Silvia," præsenterede hun sig og så op på ham med nysgerrige øjne. "Og du hedder?"

Aubrey så kort overasket på hende, intet skrig, ingen gispen, ingen modstand .. ingenting?!. han smilte så svagt og så ned på hende "Aubrey .. " præsenterede han og lagde en hånd ved hendes hals, men nænnede nærmest ikke at drikke hendes blod, han fjernede hånden og var ret forbavset over sig selv?.

"Aubrey.." gentog hun og smagte lidt på navnet. "Hmm.. Det tror jeg godt jeg kan huske" mumlede hun stille for sig selv.
"Aubrey, hvad laver du dog her ude helt alene?" hun prøvede at beherske sin nysgerrighed og slog blikket ned i jorden. Der var noget ved hans øjne, noget som hun ikke kunne lide, men vidste ikke hvad.

Aubrey lod et smil spille på hans læber og så ned på hende "Jamen, Jeg nyder bare den smukke nattehimmel" sagde han stille og lagde så alligevel hånden på hendes hals, han var så sulten og måtte altså få slukket tørsten, han så hende kort i øjnene inden han lagde munden ved hendes hals og gav hende et blidt kys "Det gør ikke noget .. vel?" Spurgte han stille og holdte hende blidt ind til sig.

//Logger, Ses nok i Morgen ^^'//

"Og pilder i folks hår" tilføjede hun med et lille smil, men bakkede et par skridt tilbage, da han tog fat om hende. Der var noget der føltes forkert.
"Jeg skal hjem!" røg det ud af munden på hende og hun kom med et lille undskyldende smil. "Det er sent.. Mine forældrer bliver vel bekymrede.." sagde hun, selvom det var en løgn. Hendes forældre var ligeglade med hvad hun fortog sig, de stolede vel på hende.
"Jeg pakker lige mine ting sammen," mumlede hun, frigjorde sig fra hans greb, og gik hen til sit kamera, hvor hun pakkede stativet sammen.

//ses ^^//

Aubrey lo lidt og gik hen til hende for at hjælpe "Jeg går ud fra, at det gjore noget, Ikke?"sagde han mens han så på hende og smilte lidt og så hans hvide tænder nærmest lyste op i natten sammen med hans glødende øjne.

"Jeg forstår ikke hvad du mener," sagde hun med et lille tænkende udtryk. Hun stod med kameraet hængende om skulderen, og stativet i sin hånd, mens hun grundede over hvad han ville med hende.

Aubrey smil sad fast på hans læber, han uden hun opdagede det stod nu igen bag hende, han tog hurtigt fat i hende og holdte hende fast med et jerngreb "Det her" hviskede han i hendes øre og satte tænderne i hendes hals, han måtte bare have hendes fristende blod, han sugede hendes blod til sig og følte en vis styrke igen.