Dejlig stjerne nat

Dato : 10. oktober
Årstid : Efterår
Dag : Lørdag
Vejr : Ikke en sky på himlen. En masse stjerner
Sted : Den lykkelige eng
Tid : Midnat
Omgivelser : ingen


Kala lå på Den lykkelige eng med vingerne foldet ud og et smil på læben. Kiggede på stjernerne som glimtede, som en milliard diamanter.
De var utrolig smukke, men de kunne sagtens være døde uden at hun vidste det. Hun sukkede lydløst og nød stilheden på engen. Det var længe siden hun havde slappet så meget af.

Donnie lå lidt længere væk fra hende og iagtog hendes smukke bevægelser i nattens mørke.

Det var afstressende at ligge og kigge på stjerner. Allermest savnede hun dog at kunne ligge på stranden og nyde stjernerne på Hawaii.
Hun tænkte kort tilbage på det, men rystede så blidt på hovedet for igen at glemme det. Sådan som det så ud nu skulle hun ikke tilbage foreløbig.

Han kravlede langsomt mod hende som en leopart stille kom tættere på sit bytte, dog ville han bare så på hende og ikke noget andet forløbig.

Hun hørte ikke noget. Havde lukket helt af og lå bare og fokuserede på de smukke stjerne. Håbede at hun selv blev sådan en, når hun en dag døde.
Og ville lyse mest en nogen anden stjerne. Hun smilede svagt over sig selv.

Han sad nu en meter fra hende i det høje græs, han kiggede bare beundrende på hende imens hun i sin stilhed så på stjernernde.

Hun mærkede ikke hans tilstedeværelse. Lige nu var hun nok allermest sårbar, men hun tænkte ikke over det. Normalt kom der nemlig aldrig nogen på engen på det tidspunkt af døgnet, hvilket var ret rart. Så blev man ikke forstyrret når man slappede af.
Hun smilede lidt mere og prøvede at se efter nogen stjernebilleder.

Han sprang op på hende og holdte hende nede med et stort smil dog sagde han ikke noget, men kiggede bare på hendes bange ansigt.

Først blev hun overrasket og lidt bange over at se Donnie, bagefter glad og tilsidst irriteret. Hun så rolig havde hun ikke været længe og så kom han og forskrækkede hende på den måde.
Hun prøvede at få ham væk, men uden held.

"Din lille galning" hviskede han ivrig i øret på hende imens han holdte hårdt fat i hendes hænder, dog løftede han sig væk fra hendes ansigt og kiggede så bare på hende

Et glimt af panik viste sig i hende grønne øjne. Hun var bestemt ikke tryg ved situationen og hun frygtede at han ville bide hende igen.
"Galning?" Hviskede hun næsten uhørligt.

Han lagde hoved på skrå imens en syg trakning i hans ansigt kom frem og et smil bradte sig over hans læber.
Han holdte med den ene hånd hendes hænder over hendes hoved imens han med den anden kørte en finger langs hendes læber.

Langsomt blev hendes øjne mere og mere paniske. Det var bare et spørgsmål om tid inden han ville dræbe hende.
Hun lukkede øjnene og tårerne led stille ned af hendes kinder.

Han så hendes tåre, og lod den finger der rørte hendes læber tøre en væk, "Tåre" sagde han fasinerende til hende.

De gled hurtigere og hurtigere ned af hendes kinder. Hun havde håbet på at leve længere, men det havde Gud åbenbart ikke planlagt.
"Hvorfor?" Hviskede hun stadig med lukkede øjne.

Han sukkede og slap hendes hænder imens han stadig sad på hende.
"Fordi jeg din skæbne" sagde han koldt og dog fasineret af hende.

Hun tørrede tårerne væk og så på ham.
"Hvad mener du med det?" Spurgte hun ham forvirret. Det gav absolut ingen mening det han sagde. Betød det at det var meningen at han skulle dræbe hende eller?

Han lænede sig helt ned til hende igen, "hvad tror du jeg mener" han slikkede hende på kinden og duftede så til hendes hud.

Hendes krop betydte at ryste mere og mere. En slags panik.
Hun så bange på ham. "Jeg ved det ikke"

"Jeg er din skæbne bestemmer lige nu" sagde han og lagde med hele sin krop, sig på hende.

Hendes normale øjenfarve forsvandt lidt. Den blev mere tåget.
Fik en masse luft til at samle sig under Donnie og fik ham trykke væk fra sig, så han fløj et stykke væk pga. af trykket.
Hun rystede hurtigt sine vinger og fløj som lynet op i luften, i sikkerhed.

Han fald ned på ryggen men rejste sig ikke op, "smukt Kala" sagde han bare med et vildt smil.

Kala så ned på ham. Hvorfor blev han altid voldlig hver gang de mødte hinanden?
Hun sukkede lydløst.

Han lå stadig ned på jorden imens hans smil blev mere afslapped.
Hans øjne lyste ikke men kunne tydeligt ses i natten.

Hun fløj ned på jorden og landte et godt stykke væk fra Donnie.
Så bange hen mod det sted han var.