Dejlig stjerne nat

Hun blev straks endnu mere utilpas.
Hvis bare hun aldrig havde været taget hen til engen.

"sov sødt "råbte han tilbage over skulderen til englen

Han gik først med langsomme skridt mod Kala men skridtene blev mere og mere ivrige og hurtigte.
Donnie begyndte at løbe over mod Kala, hurtigt og truende.

Hun fløj straks op i luften og håbede på at han ikke kunne hoppe højt eller tilfældigvis flyve.

Han stoppede op og kiggede på hende med et sygt smil, "Vil du virkelig havde mig til at komme der og Kala" sagde han og smilte endnu mere sygt.

"Hvordan i alverden havde du tænkt dig at komme herop?" Spurgte hun og løftede et øjenbryn.
Chancen for at ville ske var lig nul!

Yoshijiro vente sig mod vampyren og pegede på ham der gik ild i vampyren"i vampyrer har en syg form for humor"sagde han

Han begyndte at slå på ilden og hvissede som en kat, da han havde stopped ilden kiggede han troende på Dæmonen, hans tænder var fremme og han hans øjne lyste ligesom første gang han havde bidt Kala.

Kala følte sig nok for første gang i sikkerhed, mest fordi hun var så langt over dem.
"Flygt!" Sagde hun til dæmonen.

Yoshijiro satte en gang mere ild i vampyren
og hoppe op i træet hvorfra han kastede ild mod vampyeren

Han sukkede da ilden ramte ham og lod det brande, dog flyttede han sig da det ild han kastede kom i mod ham.
"Tror det at det smerter en vampyr der er ældre end dig" saged han og satte hånde direkte ned på ilden hvorefter det slukkede.

"tror du du kan over leve min magi"sagde han

Han trak på skulderne, "Men din ild kan jeg overleve" igen kom duften af Ribanalon.

"hvad med is"grinde han og kastede et spyd af is
mod han

Det ramte ham lige i maven så han bukkede sammen, men et grin kom frem da han sad på hug, han hev det ud imens et lille støn kom fra ham, såret helede imens han stod og slikkede noget af blodet af, "Hvorfor vil du så gerne slås" sagde han så sprøgernde.
Da isen rørte ham duftede han igen hende, han var ved at blive skør af at denne dæmon duftede så meget af hende.

"fordi jeg har tænkt mig selv at høst englens sjæl når den er klar"grinde han

Han kiggede lidt på ham, "Tror jeg vil slå hende ihjel" hans øjne lysté op og den eneste tanke han havde var *´Ribanalon*

"det bliver over dit lig"grinde han og kastede en sneboldt

Han lod den ramme han og i det samme skreg han, "hvor fanden kender du Ribanalon fra" som om det havde nogen sammenhæng i det de lige havde stået og kæmpet om.

"Ribanalon når ja har taget en stor bid af hendes sjæl"grinde han

Han rystede på hoved, "Hun har ingen sjæl" sagde han og kneb øjnene sammen med et dystert smil.

"alle har en sjæl selv gud og satan "sagde han koldt

Han grinte lidt, "tror du ikke at Ribanalons og min sjæl allerede tilhøre ham" han smed det sidste af det is han havde i hånden.

"tror du ikk jeg arbejder for ham vil du ikk købe din søsters sjæl tilbage "sagde han koldt

Han smilte, "Vi har det fint uden vores sjæle" han kiggede bestemt på ham.