Hærværk?...

Dato : Irl
Årstid : Forår
Dag : Fredag
Vejr : Koldt
Sted : Havnen
Tid : 22.03
Omgivelser : Ret tomt

Amor stod ved at af de store pakhuse. I hånden havde hun en spraydåse og var godt i gang med at folde sin kreative side ud. Det hun lavede var ikke graffiti.. Graffiti var jo ikke kønt overhovedet... Nej det Amor lavede var faktisk en ret detaljeret tegning. Folk kaldte det hærværk, men hun kaldte det kunst.. Hun pyntede jo bare på de grimme grå murer..


Tegningen

Abaddon kom gående ned af gaden, han var iklædt en hvid skjorte og sorte bukser, hvis man kun kiggede på dette, kunne han ligne en ganske almindelig person. Dog hvis man kiggede på hans ansigt, ville man klart se noget andet. De blå øjne, der gled rundt i deres huler, næsen og munden der febrilsk hev vejret ind, som om han skulle dø af kvælning. Håret der stod ud til at alle sider, fedtet, med lus og jord hist og her. Han standsede op.
"Er det herværk det hun laver?"
"Ja det er det!"
"Ja.... men det er pænt herværk!"
"men det er stadig herværk"

Amor greb ud efter sin stok, og vendte sig om i det hun hørte en stemme. "Det er ikke hærværk!" sagde hun trodsigt, og så på ham der havde talt. Hvor så han ud!.. Men hun skulle vel ikke sige noget der.. Det var jo ikke lgefrem fordi hun så fuldkommen normal ud.. Ikke med den stok hun altid måtte slæbe rundt på..

"Det er det!"
"JA, men det er jo ikke altid dårligt?"
"Er det? det er pænt"
"DET ER HÆRVERK, det bør ikke være der!" Han skændtes med sig selv, om hvorvidt det var hærværk, han standsede op, og kiggede på hende. "hvem er du?" spurgte han, og kiggede intresseret på hende, hvem mon hun var? og hvorfor tegnede hun på væggen? han lagde hovedet på skrå, og pjuskede op i sit hår. Skæl, jord og en masse andre ting dryssede fra håret.

"Hva', eh... Amor.. Men hvem er du?" Hun havde for vane at præsentere sig som Amor, da det egentlig kun var voksne der kaldte hende ved navn.. Og helt ærligt.. Amor var noget lettere at huske end Dea var.. Begge dele lød underligt, så hun kunne vel lige så godt hedde Amor som hun kunne hedde Dea?.. "Det er kunst, ikke hærværk!" afgjorde hun så, og så på ham med et bestemt blik.

"Abaddon, saxon, aziel larry og tusind andre!" klukkede han, han lagde hovedet på skrå og betragtede det. "Det synes vi ikke, vi mener det er hærværk, men derfor kan det også være kunst alligevel! han rettede sig op, og smilte ad hende, menneske, det var klart, muligvis ville hun være et nemt offer, hendes ben var.... var... gået i stykker? og derfor kunne man jo bare kaste sig over hende. Han lagde hovedet en smule på skrå, og smilte til hende, eller rettere, til et punkt lige over hendes skulder, han havde dårlige minder med at kigge folk i øjnene.

Amor fnøs kort af ham. Han var jo fuldstændig skingrende skør. Hun vendte sig igen mod muren, og lagde en sidste hånd på sit værk. Han kunne melde hende eller ej, hun var sådan set ret ligeglad. Et svagt smil gled over hendes ansigt. Hvis hun havde fået en dom for hver enkelt kriminel handling hun havde foretaget ville hun højest sandsynligt ikke slippe ud af fængslet før hun blev firs.. Hun rystede svagt på hovedet, og vendte sig igen mod.. Tja, hvem han nu var, og så på ham. Brød sig ikke spor om at vende ryggen til folk hun ikke kendte..

Han gik nærmere, og betragtede "kunsten" hvad end det var, var det ihvertfald pænt, han klukkede for sig selv. Og da hun sprayede med en sort farve, skyndte han sig at sætte hånden ind foran, således at hans hånd blev sort. Han klukkede, "HAHA!" han lagde hovedet tilbage, og grinte som dette var det sjoveste i hele verden! Hans hånd var sort! HAH! Han kiggede på hånden, og skyndte sig at placere en sort hånd på hendes skulder! Hvorefter han lænede sig op imod væggen, tænkte ikke rigtigt på at hans hvide skjorte nu tog alle farverne fra billedet, han kiggede på hendes, og kunne ikke lade være med at grine videre, hele dette scenario var simpelthen ALT for sjovt.

"Hvad i.." Først blev hun bare overrasket - hvem ville ikke være blevet det - men hun blev sur da han lænede sig op af muren. Malingen var jo stadig våd! "Flyt dig! Du ødelægger det." sagde hun, og så på ham med et tvetydigt blik. Han var dog utrolig.. Hun så på ham, og overvejede om hun bare skulle gå, eller om hun skulle gøre arbejdet færdigt med det samme.. Hun kunne vel altid komme tilbage senere?.. Hun sukkede irriteret, og strøg en tot hår om bag øret. SÅ kort ud mod bådene, før hun igen så på ham..

"jeg ødelægger det?" klukkede han, og lagde hovedet på skrå, han trådte tilbage, og kiggede på maleriet, det var da ikke så slemt? Det lignede abstrakt kunst! og det var ikke så slemt endda, han klukkede for sig selv. Hans blå øjne betragtede hende, ikke engang vidende hvad han skulle sige eller gøre. "det hjælper da! Det er blevet abstrakt i stedet for impresionistisk!" klukkede han for sig selv, bøjende sig selv forover ii en knækket latter. Ganske forsigtigt, lod han sin finger glide rundt på maleriet, således at det bliver tværet mere og mere ud, mere og mere abstrakt, han kunne mærke hvordan noget prikkede inde bag panden, en glæde ved at ødelægge hendes værk!

Fortvivlet så Amor til, mens hendes værk forsvandt fra muren, og blev til en stor grå plet. "Dit svin!" udbrød hun vredt, og samlede sin taske op fra jorden. Hun havde jo rent faktisk gjordt sig umage med det den pige.. Havde været stolt af hende.. Og så ødelagde han hende lige så snart hun var færdig på muren?... Sådan et svin.. Amor begyndte at gå, med vrede tanker svirrende rundt i hovedet.

Han så kort på hende, og hans smil blegnede, de forstod tydeligvist ikke hinanden. Han vendte ryggen til hende, og gik sin vej.

//Out, tak for tråden ^^ //

//Selv tak, det var sjovt^^//