Lukketid?.. Eller?..

Dato : Irl
Årstid : Forår
Dag : Mandag
Vejr : Dejlig lunt
Sted : Forhallen
Tid : 22.00
Omgivelser : No one..
Påklædning: Sort/rødt military corsage og sort strutnederdel i tyl

Amor så sig om i det affolkede rum. Centeret var forlængst lukket, men der var ikke låst. Hun smilede svagt, og støttede sig tungt til sin stok. Hankede svagt op i skuldertasken, og bevægede sig så tværs over gulvet. Hun hadede centeret.. Det var altid så trist at se på.. Det havde hun nu tænkt sig at lave om på, og hun ville starte lige her i forhallen.. på gulvet..

Megans brede vinger foldede sig ud som om det galdt liv eller død. De bar hende hurtigt, men elegant, op på en søjle, hvor hun sad og kiggede på den nyankomne pige. Hendes blik var nysgerrigt, afvæntende. Hun foldede sine vinger ind i rykken med et let grimasse over ubehagen i hendes ryg.. hvor træls. Hendes øjne faldt på tingene pigen bar. Hærværk? Hun lo lysløst ved tanken, og havdde tænkt sig at gribe ind hvis hun begyndte at smadre noget. Grafitti var morsomt, men at smadre ting påførte så mange et meget hårdt arbejde, og som den godhjertede engel Megan nu engang var, havde hun ikek tænkt sig at lade dette ske.

Tøj : Løse jeans, en hættetrøje med blå og grønne striper, samt sine røde vans!

Mac kom vandrende ned af en af centrets lange gange hvor der plejede at være prop-fyldt med mennesker, der svedte og var gnavende over priserne på de ting de bare måtte have. Han krydsede armene bag nakken, og så rundt imens han fløjtede glad, hans ankomst til byen havde være ret så ensom. Han legede lidt med sine piercinger, og så rundt i håbet om at se liv? Men der var jo lukket? Hvad lavede han eneligt der? Måske skulle han vende næsen mod udgangen, og bare små flygte... Naarh det ville næsten være for kedeligt nå de nu havde været så søde at lade de store døre stå ulåst? Tja, hvorfor så ikke se sig omkring?

Amor så sig, men kunne ikke lige umiddelbart få øje på nogen. Hun smilede skævt og lagde stokken på jorden, hvorefter hun fandt en spraydåse frem. Begyndte at male på gulvet, men lyttede samtidig efter om der skulle være andre - så som en vagt - da hun jo helst ikke ville 'snuppes'..

Megan lo stille for sig selv. Hendes øjne blev lettere lyse, så hvis folk kom gående udenfor på denne tid, ville de nok undre sig over hvorfor der pludselig blev varmere og en smugle lysere. Den lette vind der nu var der, stoppede, så det måtte være underligt. Megan smilede blidt og kiggede nysgerrigt efter hvad pigen skrev.

Mac drejede om hjørnet, og så som det første en pige med en spraydåse igang med at skriver et eller andet? Han så lidt undrende på hende, normalt ville han nok stoppe det. Men det lod ikke til at hun ville gøre andet, og desuden kunne det vaskes af. Og Mac selv havde jo også været med til sådanne ting i hens hjemby. Han smilte lidt over det, og betragtede roligt pigen. Mon hun havde opdaget ham? Eller var hun fulgt optaget af sit 'arbejde'.

Amor skrev ikke.. - Det var så ordinært.. Alle kunne jo skrive et eller andet pis. Nej, det krævede talent at lave noget der var pænt; et billede.. Og det var det hun lavede.. Hun malede forskellige billeder rundt omkring i byrummet for at pynte det.. Hun så op, da hun hørte drengens skridt, og så på ham. Han lignede ikke ligefrem nogen vagt.. Men ville han melde hende?.. Han ku bare kommer an, AMor var sådan set rørende ligeglad. Hun vendte tilbage til sit værk, men var stadig opmærksom på drengen.

Megan åbnede let munden da hendes øjne stillede skarpt på det pigen lavede. Billeder! "Waaaoo!" udbrød hun og stirrede ned på alle de historier i gulvet. "Hvor kreativt" lo hun muntert og klappede et par gange. Lyden var helt uvant midt i alt stilheden og Megan glippede lidt med øjnene før hun kravlede ned fra statuen, og småløb hen imod pigen. "hvor er du god!" smilede hun, med øjne der viste den begejstring hun følte.

//Ingen krea -.-

Mac fik et lille chok da pigen kom ned fra en statue eller sådan noget? Han begyndte dog at grine lidt over hendes udbrud, det lød kært og underligt på samme tide? Han ville ikke sige noget, men han vidste dog heller ikke hvad hans skulle sige. Det var faktisk rigtig flot det pigen var igang med at lave. Mon hun arbejdede i centret? Han var jo ny i byen, og var der med ikke sikker på noget overhovedet. Det var en uvandt følelse at være ny, for ham.

Amor rejste sig besværet op, og så overrasket på pigen. "Eh.. Tak?.." svarede hun, og samlede sin stok op igen. Hun så lidt på sit værk, og nikkede. Jo hun var godt tilfreds.. Og folk kaldte hendes kunst for hærværk!.. Nej, det var da ikke det der lignede. Hærværk var grimt, og ødelagde ting. - Amor derimod gjorde ting flottere at se på.. Alligevel var hun nødt til at udføre sin kunst efter mørkets frembrud, da hun nødig ville tages af politiet..

Værket

Megan grinede let og vippede fra side til side. "Det ligner jo helt man kan falde ned" sagde hunmuntert og satte sig på hug. "Whow.. Hvor ville jeg gerne kunne sådan noget" mumlede hun efter lidt tid og smilede. Hun havde lagt mærke til duften af en anden person og vændte sig om for at kigge. Hun smilede blidt til drengen, dog uden at sige noget. Hunvidste alligevel ikke hvad hun skulle sige.

Han beundrede hendes kunstværk og smilte, mon hun var en prof eller sådan noget? Han kunne ikke lade vær med at gå et par skridt nærmere og sætte sig ned på hug. Han nær studerede det, for at få hver eneste lille detalje med. "Hvor smukt"sagde han glad. Det var ikke hver dag han så sådanne ting på sin vej gennem livet. Han havde altid elsket kunst af forskellige arter, alt fra musik til malerier. Det fangede altid hans øje.

Amor vidste ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv, så hun stod egentlig bare og støttede sig til sin stok, mens hun så på de to. Hun var ikke helt vant til at folk sådan kom og inspiserede(staves) hendes værker så hurtigt.. Det plejede som regel først at ske den følgende dag, og så var det som regel kun af folk med misbilligende øjne..

Megan grinede let og vendte sig mod pigen. "Må jeg spørge dig om noget?" sagde hun varmt og kiggede fra drengen, til maleriet, til hende. "Hvorfor laver du det dog i centeret? Folk der kommer her er som regel snopper, der kun går op i tøj. De vil jo kigge på det og tænke 'Åh nej, mine nye sko bliver beskidte' og så vil de gå i en stooor bue udenom." Hun smilede muntert mens hendes lave rolge stemme fortsatte med at tale. "Du kunne jo lave det på gaden, du kunne lave det foran kuststeder, hvor folk værdsætter kunst, og ikke i et kedeligt center"

Mac smilte og lyttede roligt til deres lille snak. Han havde ikke noget at sige selv, så han holdt selfølgelig mund. I en let bevægelse kom han op og stå igen. Han kunne ikke lade være med et tænke over om man fakstik kunne falde ned i hendes værk? Hans blik blev meget drømmende og han hørte ikke længere efter hvcad der blev sagt, han stod bare der i sin egen lille verden med det store spørgsmål der kørte på, hvad ville der ske hvis hendes kunstværk var rigtigt, ville man så falde i og drukne, eller ville man komme til en ny og smukkere verden?

"Jeg laver det her, fordi her er grimt.. Jeg pynter bare der hvor alt ser trist ud.." svarede hun, og trak kort på den ene skulder. Så slog det hende, at der faktisk var ret mange mennesker i centeret, når man tænkte på at det faktisk var lukket.. "Hvad laver I egentlig her?" spurgte hun så, og så undrende på de to.

Megan kløede sig let i håret og kiggede fra Amor til værket. "Nådada.. Men det er stadig meeget pænt ^^!" sagde hun og trak på skuldrene. Hun kiggede lettere undrende på drengen, Mac, da det andet spørgsmål blev spurgt. Hun trak øjenbrynene sammen i en halvt spørgende, halvt undrende bevægelse, før hun endelig trak på skuldrene. "Altså.. Jeg er ikke personen der 'søger efter larm eller opmærksomhed'" sagde hun og smilede. "Og desuden er her hyggeligt når her ingen mennesker er."

Mac virkede stadig fjern og drømmende. Han hærte ikke efter hvad der blev sagt længere, han stod bare og tænkte over om der kunne ske en noget hvis man prøvede at røre ved farverne. Han bed sig i læben, og så lidt rundt som om han var på flugt eller noget i den retning. Han smilte så glad, og så på Pigerne. Hvad snakkede de om? Han kom roligt tilbage til overfalden kunne man vel sige, men han hevde ikke hørt spørgsmålet så han var blevet lidt små forvirret over hvad de snakkede om. Han blev ved smed at betragte dem, imens han prøvede at komme tilbage i samtalen igen.

Amor nikkede til hvad.. Pigen.. Havde sagt, og vendte så blikket mod drengen. "Hvad med dig?" spurgte hun så, og smilede svagt. Lagde vægten om på det raske ben, så hun ikke behøvede at stå og hvile så tungt mod stokken.