Nattevandring.

Dato :: 3. September.
Årstid :: Efterår.
Dag :: Onsdag.
Tid :: Omkring Midnat.
Sted :: Gågaden i Deepshell
Vejr :: Svag sommervarme med kølig vind.
Omgivelser :: Mennesketomt.

Månen havde nu stået på himlen i nogle timer. Det dystre lys der blev kastet ned imod jorden, nåede man ikke at se, da butikkernes varme lys slog igennem. Hist og her var der slukket lys i butikkerne, og nogle steder var gadelyset også gået ud. Midt inde i skyggerne, badet i det blege lys fra månen, stod hun. Englen. De krystalblå øjne var rolige, som altid, men hun virkede raastløs, ventende. Et kort øjeblik synes Megan at høre fodtrin og hun kiggede opmærksomt ned af gaden. Hendes blik slukkede ligeså hurtigt det var blevet tændt, og hun lænede sig atter op af den kolde mur. Hun ventede i endnu 5 minutter, så månen kunne stå helt rigtigt. Et engleblidt blegt smil formede sig over hendes læber da hun foldede to prægtige hvide vinger ud og fløj op i natten. Et øjeblik syntes hun at forsvinde sporløst, og så dukkede hun op på et tag med et let grin, og vingerne foldet sammen.

Mac kom med tunge og langsomme skridt ned af den laaange gade. Han havde endnu ikke fundet sig et sted at bo, det irreterede ham, men ikke nok til at det kunne ødelægge hans normale glade humør. Han smilte roligte og stak hænderne i lommerne på sine lide løse jeans. Han mærkede en blid og kold vind med sit ansigt. Han nød det bløde sus, og det fik hans smil til at brede sig. Han nu øjne søgte noget, men hvad vidste han ikke? Der virkede så stille selv om at der var lys i nogle af butikkerne. Han bed sig i læben og så ned på sine knald-røde vans. Ingen at snakke med... Typisk som ny var livet vidst hårdt?

Megan lugtede det før hun så det. Et triumferende smil gled over hendes læber. Nogen at snakke med! Hun smilede bredt da hun elegant kravlede ned fra taget og satte sig på en bænk hvor hun ventede på mennesket. De lyseblå øjne var som altid rolige, og de funklede i lyset fra et neonlys, fra en butik:

Matas

Hun hævede let et øjenbryn mod modellen på en af de store plakater, som havde alt for meget make-up omkring øjnene, hvilket ikke så kønt ud. Megan trak let på skuldrene. Hun kunne jo være ligeglad.

Typsik Mac havde han endnu ikke se eller lagdt mærke til noget. Han var roligt begyndt at små synge,
"I'm in trouble
I'm an addict
I'm addicted to this girl
She's got my heart tied in a knot
And my stomach in a whirl". Det lød ikke så godt, uden guitar i følge ham. Han smilte dog alligevel glad imens han sang. Hans blik flakkede hen over gaden, og hen på en pige der sad helt alene på en bænk. Han så lidt undrende på hende. Hvorfor sidde alene på den tid af aftenen?

Megans øjne spærrede sig en lille smugle op da drengen begyndte at synge. Hun smilede muntert for sig selv og vendte sig så mod ham. Han sang jo faktisk helt godt? Hun smilede og overvejede lidt sit alibi. Hva lavede hun her? Hmm. Megan grinede let for sig selv, mens hun udtænkte planen. Hun var på vej hjem.. Og var blevet træt. Hun havde været på... Hmm.. Ved en veninde. Hun vippede muntert med fødderne, og mødte hans blik uden tøven. "Godda'" Hilste hun i et varmt tonefald.

Mac smilte til pigen, imens hans stemme døede ud i stilheden. Intil hendes stemme overtog i et venligt goddag?... Han satte farten lidt op og rettede kursen mod hende. "Halløjsa"sagde han venligt i en glad tone. Han betragtede hende lidt og det resulterede i at hans smil blev bredere. Hun så utrolig smuk og sød ud! Hvilket normalt ville tage ham et stykke tid af finde ud af. Men han vidste jo intet om engle og alle de underlige væsner dar faktisk var til i hans omverden? Han stoppede foran hende, og smilte venligt.

Megan vippede lettere muntert med benene, hvilket så lettere barnligt ud. Hun smilede skævt og kiggede nysgerrigt på ham, uden at vide hvad hun skulle sige. "Hej" lo hun blidt og smilede, da hun jo lige havde sagt hej. "Hvorfor går du her, heeelt alene?" Spurgte hun med overdramatisk stemme og smilede muntert, for at han skulle vide at hendes tonefald bare var for sjov. De krystalblå øjne blev svagt lysere, og pludselig blev der lige 4 grader varmere. Megan blev endnu engang forskrækket over sin evne og hun bad til at han ikke sådan opdagede det på den måde.

Mac små grinede lidt over at hun sagde hej igen, han var vist ikke den eneste der kunne finde på det. "Jeg leder efter et sted at bo"sagde han, og kløede sig i nakken. Det lød sjovt at sige, der var jo ikke så mange der vandrede rundt efter et hus ellet et hotel? Det var bare ham der var sær. "Og hvad laver du så her alene?"sagde han og smilte til hende. Hans håb om at en samtale ville starte var som opfyldt af en engel, hvad han ikke vidste var at det faktsik var en engel? Han så lidt rundt, og smilte der så ret så dødt ud?

Megan rynkede muntert øjenbrynene sammen i en let spørgende grimasse. Hun smilede og trak på skuldrene da han spurgte hende. "Det har jeg ærligt talt ingen anelse om" Slog hun ærligt fast og trak på skuldrene. "Jeg er vel bare rastløs" sagde hun og smilede skævt. Hun kiggede muntert op i himlen. Månen lyste klart, og stjernerne var pludselig blevet mere lysende og funklende. Hun smilede for sig selv og kiggede på ham. "Der er et par natclubber her omkring man kan leje et værelse på, for jeg tror ikke du skal regne med at nogen gider sælge midt på natten" sagde hun med et dæmpet grin.

Mac smilte og grinte lidt over hendes svar. "Tja, jeg kender det godt"sagde han, og smilte til hende. Han var tit rastløs, og han endte altid de mest underlige steder? Han så sig omkring, og nikkede. Han brød sig ikke så meget om natklubber, men hvis han ikke kunne finde andet var det vel det eneste han kunne gøre. "Tja det er da et forsøg hver at lede"sagde han, og smilte til hende. "Nå, men må jeg slå mig ned? Eller er det din private bænk"spurgte han i en drillende tone. Han smilte og så kort mod himlen, med et drømmende blik. Han blik vendte sig dog hurtigt mod hendes smukke ansiget igen.

Megan smilede. Hun havde altid været rastløs, men havde aldrig gevet udtryk for det, med mindre det var for hendes venner. Hendes fjender kendte ikke til hendes følelser, for hvis hun f.eks. stod over for Max, hendes ærkefjende, var hun helt rolig og oftest munter, hvilket folk tit blev sure over, da det jo oftest var alvorlige sittuationer med knive. Megan smilede drilskt tilbage og kiggede på bænken. "Aj det kan du da ikke mene?" spurgte hun i et overdramatisk sarkatisk tonefald. "Selvfølgelig er det da min bænk!" Hun kiggede muntert på ham. "Og selvfølgelig må du da gerne sætte dig, hvis du vil"

Mac smilte til hende, og roede ig kort i håret med den ene hånd. Hans blik gled kort rundt på gaden, og fik ham til at smile overnogle af de ting man stadig kunne se i mørket omkring butikkerne. Han så dog hurtigt på hende da hun begyndte at snakke. Han syntes selv hun virkede meget sød, og sjov. Han grinede kort over det hun sagde, og nikkede. "Jamen så håber jeg da, at jeg ikke får den til at brase sammen under mig og mig store mave"grinede han drillende, og pustede sig lidt op. Han satte sig dog hurtigt ned ved siden af hende med et stort smil.