Rødt hår flagrende efter den slanke skikkelse. Et let smil på de rosa læber, og som altid et legende blik i de brune øjne. En føljten lød fra den lettere blege pige, og hun så ikke et sekundt ud til at tænke det mindste på fare. Det vardet hende dog heller ikke nødvendigt, da hun - srpedt omkring på kroppen - havde alskens våben.
Dana gik med dansende skridt gennem skoven, og så hele tiden omkring efter andre. Selvom hun ikke så sådan ud, var hun på vagt overfor en hver mistænkelig lyd. Hun fik øje på en pige længere fremme, og forsatte sin dansende gang over mod hende. Var egentlig allerede i fuld gang med et se efter om hun mon kunne være et væsen. Åh gid hun var!.. Dana savnede næsten at få lov til at slås.. Sådan rigtigt slås.. Hun fik selvfølgelig ofte provokeret andre mennesker - som regel meget større fyre - til en slås kamp, men hun kunne nu bedre lide at slås med væsner... De var som regel så meget klogere...