Hiding in the dark - David

Dato : 4 april
Årstid : forår
Dag : søndag nat
Vejr : mørkt, lidt kølig vind, men ellers hæderligt vejr, let overskyet nogen steder, ellers stjerneklart
Sted : Havnen sjovt nok oO
Tid : 00.45
Omgivelser : Havn xD ej der er ret tomt.


Lucas sidder ved kajen og stirre ud over vandet. Han havde ikke været ved havnen så tit, men her på det sidste var han begyndt at være lidt over alt. Steder han ikke plejede at være. På nogen områder troede Lucas at han kunne gemme sig i mørket, og det gik ham også fint, udover hans ansigt lyste op mellem alt det mørke.. Lucas havde et par gange overvejet at lade sig glide fra kajen og springe i vandet, men havde grinet lidt over idéen. Der var jo ingen grund til at gøre det. Det ville være idioti i hans øjne, men alligevel havde tanken strejfet ham.

David var på vej tilbage fra en laaang gå tur med sin elskede hund Bailey som så ud til at være godt træt. det var der også god grun til, da han havde været så vred efter mødet med Jake at han havde lodet det gå udover Bailey. så hver gang han havde kastet boldet ud i vandet var den røget meget lang ud og han havde presset Bailey til det yderstå. men hunden virkede nu stadigf meget glad og David havde da også fået et stort smil på læben. der var godt bnok mange ting der bare fløg rundt i hovedet på ham, for alt var gået galt for tiden med både venner og kariere. der var fære og fære der ville havde ham til at optræde i film og det generede ham lidt. han så lidt ud over vandet hvor nogle steder kunne man se stjernerne spejle sig i vandet. han strøjte sig lidt og så frem for sig igen. han så en skikkelse længere fremme og kunne dufte det var en fremmed dæmon *endnu en dæmon* tænkte han og grinte lidt for sig selv.

Lucas sad bare og stirrede ud over vandet og enkelte gange lod han blikket glide op mod himlen. Det havde været en meget rolig dag for Lucas og han havde ikke vovet sig ud før ved en 23 tiden, så energi var der nok af. Han havde heller ikke lavet andet end at skrive på en af de historier han var i gang med. Det var jo altid det han gjorde når han kedede sig. Skrev, og hørte musik. Han elskede egentlig at skrive på sine historier, og det var måske derfor han ikke havde lavet andet den dag. Han blev altid så opslugt af det og tiden gik bare hurtigt med det.
Lucas fik færten af en anden som var rimelig tæt på, en dæmon som ham selv. Han kunne høre den velkendte lyd af et klirrende halsbånd og en hunds vejrtrækning. Han havde det egentlig fint med hunde, så længe de bare holdte sig fra ham, for han var ikke specielt vild med dem. Lucas lod sit blik glide hen over jorden og mod lyden, og fik øje på en skikkelse.

David stoppede rolig op og kastede en gang bolden op i luften. liuge da han greb kastenede han bolden langt ud i vandet, meget længere en han plejede. Bailey pev lidt og så op på David med triste øjne "efter dig...ellers for du ikke noget mad" sagde han roligt og smilte skævt. Bailey pev lidt igen, men hoppede så ud vandet og svømmede efter bolden. David vendte blikket med skikkelsen og gik rolig hen mod den fremmede dæmon "godaften" sagde han venligt og smilte glad, da han kunne se dæmonen ordenligt. han stoppede op ca. 2 meter fra dæmonen og betragtede ham lidt med et studerende blik.

Lucas så lidt på hunden, og så og på dens ejer igen. En dreng. Han havde ikke forventet at drengen ville komme hen til ham, og slet ikke snakke til ham. Det var jo ikke fordi han var den mest spændende person, men han var vel den eneste og drengen kendte ham jo ikke, og kunne jo ikke vide hvordan Lucas var som person. Den lille kedelige, forsigtige, naive dreng som turde more sig. Lucas løftede kort sin hånd og hilste venligt tilbage. ”jamen godaften” sagde han og lod sit blik vende tilbage hen over vandet, men denne gang blev det distraheret en smule af hunden der svømmede efter bolden, og lod derfor sit blik sænke sig ned på sine fødder som han lod svinge let frem og tilbage.

David lagde hovedet svagt åp skrå og så på drengen med et lidt tænksomt blik. han brugte kort sine evner til bare at finde ud af det mest nødvendige om drengen "du hedder Lucas ik?" spurgte han og lod som om han havde set ham før eller noget. han havde sådasn lyst til at drille drengen lidt, selvom de først lige havde mødes, men sådan var David jo nu en gang og det skulle ingen lave om på. han gik hen og satte sig ned ved siden af Lucas med et glad smil. han så på ham med et underligt muntert blik og smilte glad til ham.

Lucas havde taget situationen meget roligt, men blev dog nervøs da drengen nævnte hans Lucas’ navn. Han havde kort glemt at drengen var dæmon og at det kunne være en evne, men lide der tænkte han slet ikke så langt, så Lucas så hurtigt hen mod drengen med et lidt forvirret og spørgende blik. ”hvor ved du det fra?” spurgte han stille uden direkte at svare på drengens spørgsmål, men der var vel svar nok i det spørgsmål han sendte tilbage. Lucas så stadig på drengen da han kom tættere på og satte sig ved siden af. Han virkede mystisk, og Lucas var som altid blevet en smule nysgerrig på nogen ting, men en ting vidste han. Drengen var dæmon, så på det punkt var der intet at skjule.

David så på ham med et smil og syntes det var et lidt sjovt spørgsmål "tja..hvor kan jeg mån vide det fra?" sagde han med et lille grin og lagde sig ned på ryggen "Prøv at gætte" sagde han drillende og virkede med vilje som om han troede de kendte hinanden og at Lucas bare lavede sjov. David elskede at drille og han tog chancen og håbede bare at denne dæmon vill kunne tage lidt dril. han smilte skævt til ham og betragtede ham lidt imens han selv bare lå der og kiggede på ham.

Lucas blev på en måde lidt irriteret på drengen. Han virkede som om de havde kendt hinanden i flere år, men det havde de jo ikke, eller? Var det mon en gammel ven han havde glemt? Nej det kunne det da ikke være. Lucas var ikke særlig meget i humør til den måde den anden dæmon drillede ham på. Han vidste jo tydeligvis nogen ting om Lucas som han ikke havde fortalt, og det gjorde ham nervøs. Han så på Dæmonen igen for at tjekke en sidste gang, at det ikke var en han kendte. ”jeg gider ikke gætteleg.” sagde han kort og virkede meget rolig. ”hvem er du?” Lucas vidste ikke helt om han kunne forvente et svar. Drengen havde jo lige undgået at svare på sidste spørgsmål, men Lucas kæmpede jo heller ikke for at få svar på det, da det egentlig var lige meget lige nu.

David så på Lucas og kunne mærke på ham det ikke var noget han syntes var morsom , men mere irriterede ham. David sukkede opgivende og så op på himlen isteden "hvor er du kedelig" sagde han ligegyldigt og gabte stille. han biukkede sine ben og lagde den ene over det andede, hvorefter han begyndte at vibe lidt med foden "jeg hedder David..." sagde han roligt og lukkede sine øjne. han havde mistet lysten til at drille, så han slappede bare af istedet. han begydte at tænkte de sidste par dage lidt igennem, men lyttede sdog godt efter, hvis nu denne Lucas kom med noget interessant at fortælle eller gjorde noget sjovt. tanken om et bruge sin evener yderligere på dæmonen strejfede David et bare gange, men han lod dog indtil videre hver med at gøre noget.

Lucas så på ham med et roligt blik. ”jamen tak da.. Du ved jo åbenbart allerede hvem jeg er, så jeg behøver vel nok ikke præsentere mig?” sagde han. Det var egentlig ikke et spørgsmål, så han ventede heller ikke på Davids svar. Han studerede David en smule, men så derefter ned på sine fødder der stadig svingede lidt frem og tilbage. Han undrede sig stadig lidt over hvorfor David var så.. Påtrængende. Det var ikke noget Lucas var vant til, da han jo var den mere stille type. Lucas så lidt ned mod hunden som stadig svømmede rundt og ledte efter bolden David kastede. ”hva? Hvorfor tvinger du hunden til at lede efter den bold? Er det ikke rimeligt at den får sin mad selvom den ikke finder bolden?” spurgte han lidt undrende. Han havde da godt nok overhørt det David havde sagt til hunden, inden han faldt i snak med ham.

David grinte lidt over rystede lidt på hovedet "jeg ved skam hjem du er...så nej2 sagde han selvom han godt vidste det ikke direkte var et spørgsmål han behøvede at svare på. han åbnede stille sine øjneog så på Lucas med et lille undskyldende smil, da han vidste han ikke havde opførst sig særig venligt overfor ham. han så lidt op på himlen igen og lyttede til hvad han sagde "hvorfor? fordi du ikke kan lide hunde" svarede han selvom det egentlig ikke havde været derfor istarten, men ved at bruge sine evne havde han fundet ud af han ikke rigtig brød sig om hunde. han så tænksomt på ham "den ville få sin mad ligemeget hvad..men jeg har været lidt små sur og urimelig idag...det er så gået ud over Bailey..men hun overlever nmok hun har prøvet det der var værre og desuden elsker hun den bold." forklarede han og tænkte lidt om det nu var smart at sige det til ham.

Lucas så på David og studerede hans undskyldende smil lidt. Hvorfor havde han ikke bare rejst sig og gået? Nu var det lige meget, da de var faldet i snak, selvom han ikke var så vild med at vide at David bare vidste alt om ham. Lucas sad lidt og tænkte over den episode der havde været siden hans forhold til hunde ikke var så godt. ”mh.. det er længe siden, men jeg havde en oplevelse for 4 års tid siden, med en hund. Vi fik af vide at den ikke gjorde noget. Den endte så bare med at brække mit håndled og give mig et par bidemærker der stadig er synlige” sagde han kort. Hvorfor han sagde det vidste han ikke. Det var ikke noget han sagde til alle og en hver, men det var rart at der var nogen som vidste det.

David så på ham og smilte skævt til ham. han lyttede til hans historie og så op på himlen igen "hmm..ubehageligt...den hund havde det nok ikke så godt psykisk..men Bailey er skam en fin hund..hun gør ingen fortræd..kun hvis jeg beder hende om det..og det gør jeg ikke" sagde han roligt og smilte. han satte sig rolig op og så på ham med et studerende blik "gjorde du den hund noget før den angreb dig?" spurgte han og lagde hovedet svagt på skrå. david havde nogenlunde styr på hyundes adfær og kunne gætte sig til hvorfor de pludselig kunne finde på at angribe.

Lucas så på David med et roligt blik. ”mh det havde den sikkert.” sagde han kort og så igen ned på sine fødder. "uanset om det er din hund, og uanset om du har styr på hende eller ikk, så ved jeg ikke om jeg tør stole på den" sagde kan. Han rystede stille på hovedet til Davids spørgsmål og tænkte. ”ikke hvad jeg ved af…” sagde han uden at lyve om det. Han vidste virkelig ikke hvad han havde gjort galt. Han lod sit blik forblive rettet mod sine fødder, imens han sad og tænkte. Han havde ikke styr på hunde og ville aldrig få det. Det var ikke et dyr der interesserede ham, så hellere kat. Det kunne han da forholde sig til da han selv havde haft katte som yngre.

David så på ham og nikkede stille "forståelig...jeg skal nok få hende til at holde sig fra dig...det lover jeh" sgade han roligt, da han gotd vidste at Bailey nok snart ville komme i landigen. han så op på himlen igen og tænkte lidt over det "okay,...du må havde gjort noget for at ophidse hunden..." sagde han lidt tænksomt og kløede sig lidt i håret. han så ned i vandet og gabte stille, da han egentlig var blevet lidt træt. han så at Bailey kom hen til kajen og smilte lidt af hende. han hjalp hende op og tog bolden fra hende. han pejede lidt væk, da han kunne se Bailey ville klappes af Lucas, men hunden gik dog den vej David pejede.

Lucas så hen på David igen. ”mh tak.” svarede han kort. Lucas sad bare og gravede i det gamle minde, men han kunne ikke huske det særlig godt, og virkede bare mere eller mindre forvirret over det. ”altså. Spørg mig ikk om det. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg gjorde, og jeg kan ikke huske det særlig godt mere. Jeg har prøvet på at glemme det” sagde han med en lidt små irriteret tone i stemmen, men forholdte sig ellers roligt. Han så kort hen på Bailey, med et forholdsvis roligt blik og forholdte sig helt roligt også. Han så derefter bare udover vandet der igen var roligt. Han lænede sig lidt fremad og støttede med albuerne på sine ben.

David så på ham og smilte lidt. han så frem for sig og tænkte det hele lidt igennem "det kan vel også være ligemeget...det er jo længe siden" sagde han med et lille skulder træk og vibede lidt med fødderne. han gav et lille suk fra sig og kørte stille sin hånd igennem sit hår "hvad laver du så her på denne kedelige havn?" spurgte han så og så på Lucas med et skævt smil på læben. han håbede de kunne få en sjovere samtale nu, da den anden havde kedet ham lidt

Lucas så stadig udover vandet. ”mh ja det er det jo” sagde han kort. Han sad lidt og tænkte over Davids spørgsmål, da han egentlig selv var lidt i tvivl over hvorfor han var taget herned i stedet for at blive inde i byen. ”mh. Tja, det er jo et godt spørgsmål. Jeg må jeg se noget andet end byen en gang i mellem” sagde han roligt og så hen på David igen. Han tvang et svagt smil frem på læben, for ikke at virke.. Sur eller sådan.


//meget undskyl på grund af længden.. fantasien er lige nu kinda... kinda røv :o//

David lyttede til hvad han sagde og nikkede stille. han så ud over havet og tænkte lidt over det "byen kan også være meget anstrengende...der er også derfor jeg bor her ved havnen" sagde han med et lille skulder træk og smilte igen et glad smil. han så kort hen på sin hund, som havde lagt sig så pænt og ventede på at David ville hjem. det grint han lidt af, dader jo kunne gå lang tid førDavid tog sig sammen til at gå hjem og nu skulle han jo ogs å lige kende sin nye ven lidt bedre før han ville gå.


/selv sorry..min krea er også røget --'//

Lucas så lidt overrasket på David. ”bor du herude??” spurgte han lidt nysgerrigt. Han havde oplevet mange sjove typer, men dog ingen som David. Han havde jo selv en lille lejlighed, hvor han brugte meget tid på grund af sit skrivearbejde. Han studerede David nøje, for at huske ham, selvom chancen for at han glemte denne dreng var ikke særlig stor. Han virkede flink nok i Lucas’ øjne, men også som en der var meget en modsætning af Lucas. Han virkede mere udadvendt, lige på og hårdt og efter Lucas’ førsteindtryk, på en måde lidt påtrængende. Lucas selv var jo mere stille og forsigtig. David var jo ikke direkte påtrængende, men han spurgte jo om ting der havde gået Lucas på, men Lucas svarede jo også selv på de spørgsmål. Det undrede faktisk stadig Lucas en smule over hvordan David vidste alt det om ham, men det var ikke vigtigt. Lucas indså vist også nu at det måtte være en slags evne hav havde som dæmon.


//bah. møg da -.- lorte fantasi som bliver brugt på en eller anden wierdo story om en bøsse! ej ej ej. min mor vil læse novellen om Alex! :o det ved jeg ikke om jeg tør lade hende gøre xD ellers så ved jeg ikke om jeg tør skrive visse ting xD(er ikke så langt endnu så jeg ved hvad de ting er. - de kommer, de kommer(xD))//

David så på ham og grinte lidt af han reagtion "jep jeg bor lige derover" sagde han og pegede hen på en stor villa der lå lige ved havet. villa'en så ret dyr og rigmands agtigud, men DAvid var jo også rig så det passede jo godt. han syntes selv at villaøen udvendigt var ret flot. det var også akitekt lavet og så meget moderne og´smukt ud. indvendigt var den nu også meget smuk efter DAvid's mening for der var en masse kundst og det betød meget for ham at der var kunst. indvedigt var det også indrettet af en profesionel akitekt og møblet af en betydnings fuld dessigner. david havde aldrig tænkt over han havde brugt så mange penge på et hus, men han var nu meget glad for det.


//hahaha lav to versioner en din mor kan læse også den originale XD//

Lucas var nu en smule forvirret. Der var nu intet han havde forventet der var sket og intet passede sammen i hans hoved mere. Det kom nu også lidt bag på Lucas at David boede i den kæmpe villa, og det var næsten pinligt at han sad og troede og David var hjemløs eller sådan noget, og så sad han der og boede så formelt imens Lucas havde en lille lejlighed i deepshell. "ehm..?? okay. stor?" sagde han kort og slog blikket lidt ned over at forlegenheden overvældede ham sådan.



//bah! gider jeg det?? oO xD//

David så på ham og kunne godt se han blev helt forlegen. det fik et lille grin frem "ja.. lidt for stort...måske...nej jeg kan lide det" sagde han med et skulder træk. han ville godt kunne forstå at Lucas måske syntes han lignede en hjemløsd, men det var j o heller ikke lige frem fordi David gik og prallede med sine penge når han var ude af huset. han ville gentlig helst bare ligne en så normal person som muligt.


//nej XD//

Lucas så lidt op på David igen. "mmh... og når man så ser på mit... en lille lejlighed overfyld med papir og lærreder. jeg har ikke plads nok" sagde han og kom egentlig til at grine over det. Der var jo aldrig plads nok, han papirer lå udover det meste af gulvet, og han havde styr på halvdelen af det. Malerierne var til at holde styr på da de enten stod i skabet eller hang på en af væggene, men pensler og blyanter var der heller ikke styr på. kort sagt havde Lucas ikke rigtig styr på noget i lejligheden. Det lignede noget der var løgn, og han fik aldrig taget sig sammen til at rydde op


//bah! jeg lavet måske 2 forskellige xD//