Not so pretty anymore

tid :: 21:32
Sted :: Den smukke blomstereng der er forvandlet til en slags Mark
med blod og lig.
Omgivelser :: lig der ligger lidt predt her og der,
dato :: irl
vejr :: Lunt og solen er gået ned for få minutter siden og månen er næsten fremme



Eliza smilede ondt i det hun tog fat i en af ligene og strøg fyren over håret og med et smil på de blodige læber bed hun ham i halsen og sugede den sidste dråbe af hans elskede livs kilde, hun slap ham i det kroppen var kold og slatten på grund af der ingen blod var. hun smilede ondt fordi han avr kun besvimet da hun tog fat i ham, hun kiggede rundt på de 12-13 lig der lå spredt rundt i engen der var ødelagt og næsten brændt op fordi hun havde leget med ild. Det var så smukt efter hendes mening. Men hun var jo os lidt mere sindsyg ud over det sædvanlige

Justin duftede tydeligt blodet der kom fra engen og et svagt lys af oceanblue viste sig, i hans ellers sølvgrå øjne. Det korte glimt i hans øjne tydede på tørst fra hans side af, og siden han kun havde været vampyr i 1 år, var han stadig igang med at lære at styre sig. Han kunne mærke blodduften blive stærkere idet han kom tættere på, men trods sin længsel gik han kun - han løb ikke. Justin nåede frem til engen og så en ung vampyr pige der i øjeblikket var ved at dræne en fyr. Det makabre syn af død og blod frembragte et smil på hans læber da instinkterne var ved at tage over.

Eliza var ikke en normal Vampyr men en E rang vampyr. hun var utrolig stærk og være meget meget Slås syg, men hun havde en tendens til at kunne li dem hun slåset med hun elskede at slåse og vise sin styrke over for ikke bedre videne væsner også selv vis det var vampyr. hun kiggede stille på drengen der kiggede på hende og sagde"Er du kommet.... for at lege med mig" hun kiggede nu på ham direkte med blodet ned af munden og det dyriske udseende hendes popiller var ikke Som en anden piges men som et dyrs , en kat eller slange helt aflange, hun kiggede på ham med de sølv farvede øjne og grinte lettere ondt i det hun gik i mod ham

//sorry, men hvordan kan hun være en E-vampyr når du ikke har nået det antal indlæg det kræver for at blive det?//

Justin kunne mærke sine sølvgrå øjne skifte til en havblå og skinnene farve som viste at der var farer på færde for andre væsner end ham. Der fremkom et lille træk i mundvigen af det hun sagde og han stod bare stille med hænderne i lommerne da hun nærmede sig "måske..." sagde han i en silkeblød stemme som altid var der når hans vampyr instinkter kom frem.

//E rang har ikke noget med indlæg at gøre... det kun a-b-c-d rang der har noget med indlæg at gøre E-rang er noget du kan spørge Austin om at blive ^^//

Eliza smilede i det hun stod helt tæt op af ham nu og studerede ham nøje og sagde"uuuh Så vil du måske også bløde for mig eller hvad??" hun grinte ondt og forsvandt fra ham og var få meter fra ham nu med et smil på de blodige læber og kiggede rundt og sagde"Desværre er der ingen overlevene her til dig desuden er de os alle mit bytte så du måtte alligevel ikke få" hun grinte og sagde"ved mindre du os drikker vampyr blod??"

Justin lagde hovedet på skrå som et lille barn der nysgerrigt tænker over hvornår det mon bliver farligt. Han besvarede hendes smil med et lille og charmerende et, og veg ikke tilbage da hun nu stod helt tæt op af ham "tværtimod.." sagde han blidt og så på hende med et ligegyldigt blik "...det er det sidste jeg har tænkt mig" sluttede han. Justin fulgte hende med øjnene da hun fjernede sig fra ham og havde bestemt ikke tænkt sig at tage hendes byttedyr da han fortrak friskt blod og ikke noget som havde ligget der i et x antal minutter eller timer. Desuden ville han helst ikke dele med andre "tja...som regel er jeg meget kræsen med hensyn til blod, men vampyr er skam en af mine favoritter.." sagde han og betragtede hende stadig.

//okay, hvad er formålet så lige med at have E rang når alle bare kan blive det uden at gøre noget for det?Oo//

Elizabeth kiggede stille på ham i det hun stille studerede hans bevægelser og sagde"Jeg kan os li frisk blod men ?? nogen gange er det lidt svært når man elsker blod så meget som mig" hun kiggede yderligere på ham og så op mod himlen lidt i det hun stivnede ved at høre han godt kunne li vampyr blod, hun vendte sig mod ham efter som hun før havde ryggen til ham og stirrede bare på ham nu helt lamslået og sagde stille men forsigtig" Vampyr blod.... Så hvad laver du her??" hun kiggede yderligere på ham og fik et lidt lumsk smil på læberne og sagde"Du har vel ikke tænkt dig at drikke mit blod har du lille ven" hun blinkede til ham lettere drilsk og grinte

//Ved ikke men dem der er E har to evner men stadig vis du er en
E og har Rang b så du stadig stærker end en Rang a//

Justin nød hendes tydelige overraskelse og smilede blidt men også faretruende til hende "jeg mindes ikke at det er noget du burde vide?" sagde han og hævede et øjenbryn af hende og hendes ynkelige forsøg på at skræmme ham. "Kun hvis det bliver nødvendigt" svarede han kort og så ned på hende.

Eliza smilede ondt i det hun stille men hurtigt bevægede sig nu. hun angreb ham og i det hun var nær ham spredte hun sine finger for at tage fat i ham og flense hans dejlige hud op og sagde mens hun var nær ham" jeg glæder mig til at smage på dit blod som den første vampyr jeg smager på hvilket du måske burde føle dig beæret over fordi jeg skal nok blive utrolig Eftersøgt!"

Et lille glimt blandede sig med hans overlegne smil da hun forsøgte at angribe ham, og stille lukkede han øjnene og koncentrerede sig. Han skabte en illusion specielt lavet til hende, og den psykiske del af hende befandt sig nu oppe i hans bevidsthed, og han kunne gøre med hende hvad han ville. Illusionen kunne ikke skade hende fysisk men sandelig psykisk, og han kunne bringe hende smerte - ægte smerte - som hun ville føle som hvis det var virkeligt. Stille åbnede han de skinnende hvide øjne og smilte blidt til hende foran sig, selvom hun ikke længere var til stede psykisk. Hendes krop stod som hun havde efterladt den, og den stirrede blindt på Justin uden at opfatte ham. *Velkommen til min verden* tænkte Justin roligt og fattet, til Elizabeth som i dette øjeblik vågnede op i Justins bevidsthed og var omgivet af uigennemtrængelig mørke, som selv ikke en vampyr kunne se i. Han lod hende være et øjeblik og ventede bare på hendes næste træk.

//ved ikke om jeg formulerede mig ordentligt, men Elizabeth befinder sig i mørke, og kan ikke se noget, men hun er i et stort sort rum - nærmest som en fortabt by der er omringet af natten//

ELizabeth kiggede sig omkring men smilede så bare ondt og lukkede øjnene og sagde"meget flot må jeg sige og dette er så din evne?? hmmm.... og hvad havde du tænkt dig at efterlade mig i mørket indtil min krop opfatter at dette blot er en illusion??" hun grinte ondt og begyndte stille at gå. hendes krop begyndte stille.. at opfatte dette var blot et tricks .. men det var os kun fordi der intet skete i illusionen hun skulle passe på med. der kunne skade hende. hendes krop rystede lidt og ændret sin farve til Metal grå, den glimtede(Ligesom dem i twilight glimter bare metal grå) .. hun smilede og sagde"bare vent til jeg kommer ud så skal vi nok ha det sjovt"

*Beklager meget, men du har ingen muligheder for at slippe ud* tænkte han til hende og undlod at nævne den ene ting hun kunne gøre for at slippe ud af denne illusion. Han så igen på hendes krop foran sig, og hvis man ikke vidste bedre, ville det fra afstand ligne at de snakkede sammen. Han grinte roligt og ondt af hendes dumdristighed da hun 'truede' ham *jeg kommer til at vente længe* tænkte han med rester af latter i stemmen. Med et lille tanke, lod han mørket lamme hende så hun nu ikke kunne bevæge sig. Justin smilte skævt og ondt til sig selv, men lod hende så føle intens smerte i kroppen, i ca 10 sec. Det var nok til at hun sikkert ville tro hun skulle dø, og som om hendes indre ville sprænges. Dette var en tortur metode han hyppigt brugte på sine fjender, men efter de 10 sec stoppede han dog smerten i at angribe hende, og lod hende derefter ligge i ømhed på den sorte flade...indtil videre.

ELiza kiggede sig lidt panikslagen omkring da hun ikke kunne rør sig og sagde"slip.... dit greb om mig!!!!" hun så rundt uden at bevæge hovedet i det hun syntes hun ikke kunne åbne sin mund heller ikke kom en pludselig smerte, hun kunne nu åbne sin mund og fik et skrig frem så højrøstende i det hun faldt til den mørke jord og skirg. hun tog sig stille til hovedet og maven i det smerten holdte op, hun kiggede sig omkring og kunne nu rør sig, hun sagde stille" Slip mig fri din.... din kryster! du tør jo ingen gang kæmpe med mig!!!! ovenligt!!" hun kiggede rundt i mørket men kunne kun høre sig selv og intet se. hun satte sig stille op i det hun tog om sig selv og begyndte at ryste lidt, og tankerne kom*hvad vis jeg aldrig slipper ud her fra???..... hvad er han for en vampyr hvorfor kan jeg ikke bryde ud af hans illusion!! jeg må kunne bryde ud af den!!!* hun rejste sig op og begyndte stille at løbe alt hvad hun kunne. inde i mørket