Mors Principium Est

Abaddon sad på en café, placeret i midten af Werclare, han var måske ikke typen man ville finde her, her sad dusørjægere, mafia bosser, forføriske vampyre og vemmelige varulve. Alle sammen lurende på hinanden. Han var iklædt en sort trøje, kul sort, grå hullede bukser. Tøjet var gammelt, og lugtede langt væk af sved, blod og misserable følelser. Han lod sine skuldre køre rundt i cirkler, for at få blodet, der ikke løb i hans åre, til at løbe rundt, og fjerne den irritable prikken i hans skulderblade!
Han hævede sit glas, det var fyldt med klart vand, på siden af det sad en lille citron, dims! hvorfor den skulle sidde der vidste Abaddon ikke, den sad blot og stirrede ondt på omverdenen, den smagte ikke af noget, den pyntede ikke, den var ubruelig. Så derfor plukkede han af den, og kyllede den hen af gulvet, til megen forbavselse for personlet.
Han hævede og bundede glasset, og insisterede på et få endnu et. Efter et stykke tid, lå der en lille bunke af citron skiver hen af gulvet.

Zack fik nok og stillede sig hen forandt Aba, 5-6 af Zacks dusørjæger venner sad ved bordet ved siden af, Zack gik igang med at samle citronerne op og rakte dem smilede til personalet og sagde så venligt til Aba "Du har vel ikke tænkt dig at stoppe nu?, tilfældigvis?" Zack smilede og var helt venlig overfor Aba, for han vidste godt Aba, var farlig, han vidste også Aba var på dusørlisten.. Tilfældigvis.

"Hvorfor skulle vi det, det er vel det vi betaler for?" forklarede han, og lagde hovedet en smule på skrå, som om han var et dådyr der betragtede jægeren i vinden. Han blinkede drillende til ham, han vidste udemærket hvem han var, og han regnede ikke med det vel tilfældigt han kom her! "Gider vi?
Definatly no!
Enig!
Det skal han da ikke bestemme
men altså, han var jo ret...
HOLD KÆFT!
enig! luk røven, du har intet at skulle have sagt!
konklusion: Vi stopper ikke
vedtaget!" denne diaolog fandt sted, for øjnene af de mange mænd, som om de ikke var der, og efter den, lænede han sig fremover bordet, kiggede Zack i øjnene, og konklurede. "Altså stopper jeg ikke"

"Okay" smilede Zack og vendte ryggen til Aba for at få det til at ligne han ville gå men hurtigt vendte han sig om igen og væltede bordet og pressede Aba op mod væggen og indenfor få sekunder stod de andre dusørjægere der også, Zack undlod at kigge Aba i øjnene og sagde igen, meget venligt "Stopper du?", hans venner stod allerede med hænderne indenfor jakkerne og knugede deres pistolskæfter


//Jeg logger nu og kommer på senere xD.

Abaddons luft blev slået ud af hans lunger, og da han igen var helt ved sine fulde fem, var han presset op af en væg, hans arme og ben kunne ikke bruges da disse blev holdt fast. Han klukkede for sig selv. Han besluttede sig for at bruge det eneste våben der var tilbage i hans arsenal. Han smed hovedet frem, i et forsøg på at nikke ham et skalde, lagde alt hans betragtelige styrke på det firkantede område der udgjorde hans pandebrask. Og nu hvor han undgik øjenkontakt, havde han ikke ligefrem let ved at undgå udfaldet.

Zacks hovede blev strejfet af Abas skalde, og så trådte den største fyr frem og holdt fast i abas hovede, der stod stadig en dusørjæger udover Zack som ikke vidste hvor han skulle holde Zack, så manden besluttede sig for at give Aba en sølvkugle i hovedet, men Zack nikkede nej, tiden var ikke inde og de forfærdede folk rundt om i café'en skulle ikke fatte mistanke, så Zack gentog sit spørgsmål meget fredeligt når man tænkte på han lige havde fået en skalde af Aba og sagde langsomt "Stopper du med at kaste med citron?.. Så betaler jeg din regning, du tager en sidste drink... Og forsvinder.. Har vi en aftale?" spurgte Zack og smilede venligt og medlidende til Aba, og forventede at høre en samtale mere, mellem Aba og ham selv.

Abaddon undrede sig stille over hvorfor der skulle være så meget påstyr over det her, de fik jo løn for at holde stedet i skinnende stand, og så kunne de vil ikke tillade sig at sådan udføre vold overfor ærlige borgere? I sekundet hans hoved blev grebet greb noget andet ham, en hånd i hans indre, der knugede sig om enhver form for rationalitet, og hev og sled i denne. Lige indtil den blev flået fra ham. Dette resulterede i at Abaddon, gik i et bersærk lignende raseris tilstand. Han sprallede, slog med al sin betragtelige magt, i et forsøg på at løsrive sig fra de mange hænder der holdt fast i ham. Han kastede hovedet til siden, og de syle spidse hjørnetænder borede sig direkte ind i håndfladen på den mand der holdt hans hoved fast. Her blev munden lukket, så sener, kød og en masse blod blev flået ud af håndfladen, sammen med at tænderne blev trukket nedaf, og indtil der bare ikke var mere hånd.

manden skreg og trak sin pistol og skød aba i maven med en sølvkugle hvorefter manden besvimede og abas højre arm var fri, Zack bakkede væk, og sagde højt "Tag ham med!", Mændende slæbte aba med ud hurtigt og ind i en bil, deres kammerat lod de bare ligge, de kunne alligevellet ikke have aba og kammeraten, og vis de solgte aba tjente de desuden også flere penge. Dusørjægerne bandt aba og satte sig på ham mens 2 af dem holdte hans hovede denne gang.

Abaddon smilte for sig selv, selvom kuglen havde boret sig godt ind under ribenene, og nu sad og gjorde en smule svært at trække vejret, havde han da alligevel taget en af dem ud. Og nu lå han så der, i en bil, kørende gennem byen, bagbundet og med et fedt korpus oven på sig, hvilket gjorde fandens ondt! "Det her kan umuligt være omkring de her citron skraller... kan det? nej det kan selvfølgelig ikke, se hvad sagde jeg!" Hans stemme var roligt, dog en smule raspenhade men hans morale var ikke kuet, hans læber var stadig skilt af det maniskt grinnende spil, det var simpelthen for komisk, i det mindste kunne de da sige hvorfor de gjorde det, og ikke bruge en lige så latterlig undskyldning som at han smed med citron.

Zack tog en kniv og fiskede kuglen ud mellem ribene på Aba, mens andre holdte ham nede "Hvem fanden skød?!" spurgte Zack lidt halvgalt, og fik så forklaret at det var ham som aba havde flået hånden af der havde skudt "Du skulle have lyttet til den stemme der sagde stop, min ven." sagde Zack venligt til aba.

"Jeg lytter til stemmer hele dagen! Hvorfor skulle din betyde mere? klukkede han, han bevægede sig kort, og da manden der sad ovenpå ham, gjorde et sæt, brød han ud i latter. "Jeg kan godt sidde selv..." Stemmen var alvorlig, og i den var stål, hvis ønsket ikke blev efterkommet, ville en efterhånden gammel og magtful vampyr, blive bare en smule pisset af!

"Fjern jer fra ham." sagde Zack, man kunne tydeligt høre Zack var lederen, og også den de andre frygtede Zack rakte Aba hånden for at hjælpe ham op at sidde ved siden af sig, men før Aba kunne nå at tage den hev han ned i sin trøje, så man kunne se hans hals og skulderbeskyttelse. "Bider du, brækker du tænderne, forstået?" sagde venligt Zack, og rakte hånden ud til Aba igen "Men jeg syntes det er sjovt, at du har flere personer inden i dig?, hvordan er det entenligt?" spurgte Zack og forventede entenligt lidt et logisk svar, hvilket han nok ikke fik, men de sørgede alle for stadig ikke at kigge Aba i øjnene, for det gjorde man bare ikke med væsner, det var ikke længe siden at en af deres venner var blevet paralyseret og flået, og før det havde der været en vampyr, som fik et par dusørjægere til at gå amok på hinanden ved at stirre dem i øjnene.

"Tror du jeg er dum?" klukkede han for sig selv, og lagde hovedet på skrå. "Det er som at snakke med almindelige mennesker, de har forskellige holdninger.... Aziel mener at jeg bør bide jer alle sammen, at en gammel rad som mig, sagtens kunne æde jer alle, og suge jer fuldkomment tør. Hvilket nok er rigtigt. Hvorimod Ira mener du er pæn, og ikke vil slå dig ihjel, og det er vildt distraherende når han fortæller hvad han har lyst til at gøre ved dig! Det er bare to... jeg har slet ikke nævnt, Larry, Queffor, Kiel eller Dinra" forklarede han, kiggende ind i Zacks øjne, kun i kort sekund, og da intet skete kiggede han væk med det samme, det var bedst hvis de troede, at der intet skete, dette ville få dem til at blive overmodige! Han klukkede for sig selv. "Vil du tale med nogen af dem?"

"Hvem er ham den venlige der, som sagde jeg havde ret?" lo Zack "Han virker som en guttermand, ham vil jeg gerne snakke med... Men jeg vil helst ikke vide hvad ham der Iziel, vil gøre ved mig" Zack smilede til Aba, han håbede da ikke Iziel var en mand, da det ville være direkte klamt, og ubehageligt, for begge parter, han var ikke til mænd og håbede da også at det var Abas spøg med den der Iziel.

"Aziel og Ira, der er forskel" pointerede Abaddon klukkende, der var virkelig stor forskel, Aziel var en rablende psykopat, der ville æde sin egen mor hvis han blev sulten, Ira var en nymphoman der var liderlig all the time. Han klukkede for sig selv, og selvfølgelig var Abaddons personligheder alle sammen mænd, ALLE sammen. "Og ingen gav dig ret, jeg gav Aziel ret.... En jæger bør være stærkere end hans bytte for at jagten kan fulendes" Han smillede for sig selv, og kiggede ud af vinduet.

"lad mig tale med Larry og Quefor" sagde Zack eftertænksomt og lo ikke mere, det gjorde hans venner heller ikke, men hans venner havde lagt mærke til at Aba, før havde kigget Zack i øjnene, så de sad alle med en eller anden form for våben i hånden, som Aba ikke så fordi de skjulte dem, men skete der noget, døde Aba, meget hurtigt, for der var også 2 chauffører i bilen, og den ene sad med en riffel, med sølvkugler, men det kunne Aba jo ikke se, fordi manden sad på forsædet.

"Jeg skal se om de er der" forklarede han, og sad helt stille i et par sekunder, hvilket blev til et halvt minut. Og da skete det, blikket i hans øjne ændrede sig, gik fra at være neutralt, til at blive undersøgende, hadefuldt. Han rettede disse øjne direkte imod Zack, og talte, stille, behersket, men stadigt dryppende med vrede. "Du ved godt at en jæger, skal være stærkere end bytte for at kunne fange det... gør du ikke dødelige?" pointerede han med en raspende og dybere stemme end normalt.

Zack sørgede stadig for ingen øjenkontakt, og pegede ud af vinduet de var på vej ud på landet "Jeg jæger jer ikke jeg sætter jer fri et andet sted... Forstået?" sagde han, så var den diskution afgjordt, Zack pegede ind på en mark som lå brak iår der kørte de ind, men de blev siddende i bilen allesammen, "vil du fri nu, der er kun 55km tilbage til byen."