On the swings

Tid: Eftermiddag
Dag: Lørdag
Dato: 12. August
Årstid: Sommer
Vejr: Strålende sol
Omgivelser: Børn der leger overalt
Påklædning: http://www.bonaparte.dk/mb3_media/6/560//816201.jpg

Georgia sad på en af gyngerne og lænede sit hoved op af en af kæderne. Hun kiggede på de mange børn der legede på klatrestativet, eller på vipperne og forældre der sad og snakkede med andre forældre, ved bænkene. Hun mærkede den glæde, den ubekymrethed der var på legepladsen. Hun holdt meget af at være på legepladsen, når hun var en smule trist. At mærke så mange rene sjæle, var på en måde meget opkvikkende, plus at hun jo også kunne mærke deres følelser og små børns sjæle var bare nok noget af det mest rene der fandtes blandt mennesker.

Andy kom gående igennem gaderne i byen, han havde ikke nået at lave og var derfor gået ud. han havde en smøg i sin mund som han nu altid havde, hans hænder var langt nede i lommerne og han gik bare mod legepladsen. han stoppede op og så på alle de børn der legede han smilte stort og havde altid ønsket sig selv nogle børn

Nogle drenge havde spillet med bold og på et tidspunkt fløj bolden hen til gyngerne, hvor Georgia sad. Hun samlede den op og en lille dreng løb over til hende. "Værsgo" sagde hun og smilede et bredt smil og gav ham bolden. Hun rankede sig lidt op med ryggen og fangede pludselig en lugt. En lugt, som ikke var fra et menneske. Hun kendte udmærket lugten, eftersom at det var fra en dæmon ligesom hende selv. Hun havde endda et gæt på hvilken slags det var. En sjæledæmon måske? Ligesom hende selv. Det skulle ikke undre hende at der gik en sjæledæmon her, eftersom hun selv kom her for at mærke de mange rene barnesjæle.

Andy stod bare helt stille og smilte til børnene, han lag ikke mærke til duften af dæmon. han tog et sug af sin smøg og tog den og kastede den væk, han pustede røgen ud af sin næste og begynde at gå igennem legepladsen

Georgia søgte efter personen, som lugten kom fra og lugten af røg afslørede ham. Han var ikke den type man ville forvente at se på en legeplads. Han så lidt rå ud og man kunne også se på forældrene at de også holdte øje med ham og Georgia fornemmede deres uro. Hun fnyste lidt over forældrenes fordomme.

Andy lod sin ene hånd glide igennem sit hår, han stoppede op da han hørte nogen der fniste. han smilte lidt til den unge flotte frøken som stod over ved gyngerne, han gik bare stille der over og hævede det ene øjebryn "hvad griner du af ?" spurgte han om og lod sine hænder forblive i sine lommer

Georgia kiggede op på ham og vippede lidt med fødderne, som fik gyngen til at bevæge sig lidt. "Folks fordomme." sagde hun og skævede over til en kvinde der skabt holdte øje med ham og nu også hende fordi han snakkede med hende. "Sådan noget more mig." sagde hun og trak på skulderen.

Andy så over på kvinderne og hævede det ene øjebryn "når det bestemmer du jo selv" sagde han og smilte kærligt til hende inden han vende sig om og begynde at gå igen

Georgia så fyren gå igen. "Hey vent!" råbte hun og steg af gyngen og gik hurtigt hen til ham. "Hvorfor så travlt?" spurgte hun. Det var da lidt mærkeligt at han bare spurgte om hvorfor hun grinede og så da han fik svar, gik han igen.

Andy så hen på hende og træk på skulderne "jeg skulle ikke blive her" sagde han og smilte til hende og forstor ikke hvad hun ville ham

Georgia forstod ikke hvad han mente. "What?" spurgte hun og rynkede panden. Hun syntes han gik lidt hurtigt og derfor måtte hun næsten småløbe lidt med ham, men hun plejede så også at gå meget langsomt normalt, så det var sikkert bare hende. "Hvad mener du?"

Andy så på hende og så tilbage på damerne "jeg skulle bare forbi.. gad ikke gå uden om" sagde han og gik bare stille videre

Det hjalp ikke på Georgias forvirring. "O...kay..." sagde hun og rynkerne i hendes pande blev dybere. Hun kiggede over mod mødrene igen og forstod nada af hvad han mente. Havde hun fornærmet ham på en eller anden måde siden han efter havde kigget på hende så efter på mødrene?

Andy hævede det ene øjebryn "jeg gider jo ikke blive her så længe de mødre er her" sagde han og håbede hun ville forstå, han gik dog bare videre og bed sig i læben imens

"Nåååårh!" sagde Georgia og nikkede. "Nu forstår jeg" sagde hun og lo kort over sig selv. Hun kiggede igen på mødrene. "Kan du ikke være ligeglad, med hvad de tænker?" spurgte hun og rynkede igen panden. Hun ville snart få rynker, hvis hun ikke holdte op.

Andy så over på dem og rystede på hovedet "nej det er svært" sagde han og gik bare videre og så bare frem for sig

Georgia stoppede op og blev snart irriteret på ham. Hun skyndte sig at gå igen og indhalede ham hurtigt. "Skal jeg gå?" spurgte hun og lød hårdere end det var ment som. Han kunne da godt være lidt mere høflig eller i det mindste lade vær med at være så forvirrende!

Andy stoppede op og så på hende "jeg har ikke nået imod dig" sagde han og tænkte lidt over om han gad at fortælle hende det "jeg er tankelæser" sagde han bare

Georgia trak på skulderne. "Derfor er der stadig noget der hedder imødekommenhed og høflighed." sagde hun en smule spidst. "Ja du kan læse deres tanker, jeg kan "læse" deres følelser." sagde hun. "Men derfor kan du jo stadig godt være ligeglad med hvad de tænker."

Andy træk på skulderne "men nu er jeg jo som jeg er" sagde han og lod sine hænder forblive i lommerne "nej det kan jeg ikke" hviskede han

"Kan du ikke være ligeglad med at nogen gamle mokker tror du en eller anden farlig ungdomsforbrydere, eller hvad fanden de tror om dig." spurgte hun og troede ikke rigtigt på det. Han lignede en rå fyr og siden hvornår var rå fyre begyndt at bekymre sig om andres meninger om dem. "Hvad tænker de da?" spurgte hun ham.

Andy så på hende og rystede på hovedet af hende "du kan da være ligeglad " sagde han og begynde at gå igen og kunne ikke forstå hvad der var med hende