Dans i håret.

Tid: 21:00 ca.
Dato: 13. april. 2010
Sted: På engen.
Vejr: Blæsende, Men ingen tegn på regn.
Omgivelser: Det lange tøre græs, blomster, et enkel træ, men ingen mennesker.
Påklædning: Kjolen og legginsne.

Kristy gik hen ad engen og var efterhånden nået langt væk fra skoven og meget langt ud på engen, hun havde faktisk været herude siden eftermiddags, siden der hvor det ikke blæste så voldsomt. Hendes ekstramt lange og ravne sorte hår dansede vildt i vinden og røg ind foran hendes ansigt, hun fjernede med en irriteret lyd håret fra sit ansigt og holdt lidt ned i sin kjole da den blæste op, men droppede det med kjolen da hun kom i tanken om der jo alligevel ingen mennesker var her?. Hun stoppede lidt op og tog armene om sig selv, det var nu altså begyndt og blive lidt koldt og her var mørkt. Hun vendte om og begyndte at gå mod byen, selvom det nok ville tage et par timer, men i det mindste havde hun modvind, så hendes hår røg ikke ind foran hendes ansigt hele tiden, men dansede stadig vildt på hendes ryg. Hun skulle havde taget en elastik med.

Åhh en smuk aften, natten var begyndt endnu en gang og endnu engang kunne Zylo være vågen. Hvad han lavede her ude ved engen, ja det vidste han ikke.
Zylos påklædning var ikke noget specielt, et par cowboy bukser, en hvid skjorte og en sort jakke som ikke var lukket. Det var lige tilpas fint men stadig afslappende for ham.

Men vinden var rar. Det gav noget liv til den ellers så kedelige og tomme eng der nu var..
Zylo havde drukket dagen i forvejen så sulten var ikek stor. Og han havde da også fået et fint billede ud af det.. Det havde ikke været den kønneste model. Men ja det var utroligt så meget sjæl hun havde vist da han endelig havde skåret hendes ene hånd af.. Men sådan skabte han sin kust.. Og det gjorde bare blodet så meget bedre når det også blev brugt til at male med.

Nå tilbage til virkeligheden.. En eng.. Ja... Men det var som om der var nogle i nærheden.. Hvem ville dog være ude på en eng på denne tid.. Ja ud over ham selvfølgelig..

Kristy der så lystigt fortsatte sin gang mod byen, uvidne om at der befandt sig andre end hende på engen. Hun følte en hvis frihed når vinden var såm kraftig også selvom hun frøs på sine bareskuldre. Hun begyndte stille at sætte i gadedrengeløb og fik kun mere vind i håret af det, men det generede hende ikke da håret ikke ramte hende i ansigtet, dog stoppede hun da hun fik øje på en skikkelse længere henne på engen, hun kneb øjnene svagt i for at kunne se personen, men det var for svært i mørket. Hun gik stille videre, men blev nu alligevel lidt nysgerrig efter hvem der var lige så sindsyg at gå ud på engen nu? selvom hun godt nok ikke havde regnet med at blive her så længe, det var også derfor hun ingen overtrøje havde på. hun nærmede sig langsomt personen og kunne se det var en dreng, men nærmede sig dog med en hvis diskrethed da hun ikke gik direkte imod ham, men lod lidt som om hun ikke havde set ham.