Rolige bevægelser med vinden i håret, og øjnene lukkede.

Dag: irl
Dato: irl
Sted: i parken
Vejr: blid blæst, og koldt.
Tid: irl
Omgivelser: Ingen, kun Fie og træerne.
Påklædning: http://www.absinthia.dk/billeder/kjoler/kjol_01a.jpg

Fie kom gåene ind i parken, hun så lidt rundt og sukkede. Det var her hun var blevet vampyr, og hun havde mødt Demetri for første gang.
Hun rystede på hovedet, og smed sin taske på en bænk. Hendes sørte hår var sat op i en hestehale med et sort silkebånd.
Hun smilte lidt, og begyndte at danse roligt. Ballet som altid. Det fik hende til at slappe af, og til at tænke på dansen kun. Hun lukkede øjnene, og bevægede sig elegandt rundt imellem træerne. Hun smilte roligt, og lod sig slappe af i de blide bevægelser.
Hendes silkebånd gled ud af hendes hår, og lå nu på stien. Men Fie lod ikke til at lægge mærke til det. En blid vind legede lidt med hendes hår, og fik hendes smil til at brede sig.

//Halloe?... er jeg alene?xD///

//Ej mennesker come on! Keder mig//

//God måde at få flere indlæg på XD//

Eolith Så sig omkring i byen, hvor der virkede helt stille. Han vidste at tiden var ved at løbe afsted med sig, og han egentlig burde skynde sig hjem hurtigst muligt, inden at det ville gå ud over nogen. Hans evne, altså. Han skyndte sig med hurtige skridt, og var på vej mod sin egen nye lejlighed, som han netop var flyttet ind i, nu da Hayley på groveste manere havde smidt ham ud af deres hjem.

Fie smilte, og stoppede så med at danse.
Hun så lidt på træerne, og smilte.
Hun gik hen til sin taske, og satte sig.
Hun bagyndte stille at synge 'Fix You'
Hendes tanker var kommet tilbage, og det gjore hende ked.
Hun var træt af alle de ting der var sket det sidste stykke tid.


//Ja ik xD//

//Jeg sladrer ikke >:3//

Eolith løb, men stoppede, da han så den sort,- lyserøde kjole, og derefter pigen der bar den. Han genkendte hende, men det var nu længe siden han havde set hende. Han glemte alt om tiden, og gik med forsigtige skridt hen imod hende. "Fie?" Spurgte han og stillede sig. Han forsøgte sig et lille smil, men hendes ansigtsudtryk fik ham til at tage det i sig igen.

Hun så på ham, og smilte roligt.
"Ja, hej"sagde hun, og så på ham.
Hun kom hurtigt i tanke om ham, selv om det var længe siden hun havde set ham.
"Eolith?"sagde hun, og virkede lidt usikker.
Hun smilte lidt usikker, og så ned.

Eolith smilte stille og kradsede sig lidt i sit korte hår. "Jah. Det er så Charlie nu" Svarede han, for at konstatere, at han prøvede at lægge sin fortid som Eolith bag sig. "Hvorfor ser jeg dig altid slendre rundt i gaderne om aftenen. Og alene?". Han gik hen og satte sig ned ved siden af hende, og så forsigtigt på hende, med blikket hvilende på hendes ben.

Fie smilte, og nikkede.
"Charlie"Mumlede hun stille til sig selv.
Hun så på ham, og smilte.
"Jeg elsker at være ude om aftenen, og ehm... Tja jeg ved ik hvorfor jeg er alene"sagde hun og smilte til ham.
Hun grinede lidt over det, men så så flovt ned.

Han smilte lidt sørgmodigt over sig selv og tænkte. Der var ikke ligefrem meget positivt energi ved dette selskab, men han ld som ingenting. "Nu da jeg tænker over det. Er jeg vidst også altid alene selv" Sagde han med en stille tone i sin stemme "Det er ret ensomt"

Fie smilte, og så på ham.
"Ja lidt, men det er fint nok at være alene"sagde hun og smilte.
Hun kunne godt lide selvskab, og det var et stykke tid siden hun havde haft det.
"Charlie, det er et pænt navn"sagde hun, og smilte til ham.

"Ja. Det er det jeg hedder" Svarede og lo dæmpet. Han kiggede ned på sit ur, og holdt derfor blikket ned i jorden og lod som ingenting "Jeg kan også lide at være alene...". I virkeligheden brød han sig ikke så meget om at være alene, men han havde været meget passiv den sidste tid, nu da Armand var død, og at han ikke rigtig boede hos nogen mere. Han faster og onkel havde allerede lavet hans kælderværelse om til et opbevaringsrum, så han følte sig ikke rigtig velkommen til at spørge, om han måtte flytte hjem igen.

Fie så på ham, og smilte.
"Undskyld jeg spørg, men hvad går dig på?"spurgte hun stille.
Hendes nysgerrighed var ikke til at styre nogle gange, og slet ik nå folk ikke havde det godt.

Eolith holdt blikket væk fra hendes øjne, men rettede det mod hende. Han tænkte ikke over, at han virkede trist, før hun sagde det. "Ehm.. der er så mange ting lige for tiden. Det er vel bare typiske problemer os unge kan have.." Svarede han, og vidste ikke helt om hun egentlig var interesseret i at høre på drengeproblemer. De fleste piger følte væmmelse af, at høre på en dreng der beklagede sig over livet.

Fie så på ham.
"Ehm, lyst til at snakke om det eller?"spurgte hun stille, og så lidt flovt ned.
Hun så igen på ham, og smilte lidt.
"Jeg vil gerne hjælpe hvis jeg kan?"sagde hun stille, og smilte lidt til ham.

"Det er ikke vigtigt" Svarede han og smilte svagt, for at bevise at han var okay. Det var som om at det allerede opmundrede ham lidt ved, at hun var der for ham til at hjælpe. "Fie...? Du kom sammen med Yo engang. Gjorde du ikke? Ham der boede på båden ved havnen"

Fie så på ham, og smilte lidt.
"Men si' hvis der er noget"sagde hun og smilte til ham.
Hun så lidt undrende på ham, da han nævnte Yo, eller Adam som han nu hed.
"Jo det gjore jeg"sagde hun stille, og så på ham.
"Hvorfor?"spurgte hun stille, og så på ham.

Han trak stille på skuldrene. "Jeg ved det ikke. Jeg havde engang noget sammen med ham, men han sagde at han allerede havde en kæreste ved navn Fie". Det gjorde ikke så ondt at snakke om mere, da han jo havde været så mange ting igennem siden. "Og da han så kom sammen med mig, var han også mig utro..".

Fie så ned, det gjore stadig ondt at snakke om for hende.
Hun elskede ham stadig utrolig højt, men det gjore han ik.
Hun sukkede kort, og nikkede.
"Jeg har tilgivet ham det, og han er kommet videre"sagde hun stille, og så på ham.

"Jeg kan ikke tilgive ham" Svarede han koldt "Han er ligeglad med mig iøvrigt, faktisk hader han mig, fordi... jeg ved ikke hvorfor". Han studerede hende lidt, og kunne næsten mærke, at hun så på ham. Han kunne skimme sit ur, at der allerede snart var gået en time.

Fie så på ham, og nikkede kort.
"Han er stadig min ven, men jeg kan ik holde ud at være sammen med ham i for lang tid"sagde hun stille, og sukkede.
Hun så på ham, og undrede sig lidt over ham.
Hun rejste sig, og så på ham.

Han vendte blikket op på hende, da klokken nu var over tid. "Hvorfor ikke? Hvid du nu har tilgivet ham.." Spurgte han, og rejste sig også, Han var mere rolig nu, da hans evne ikke længere var noget han behøvede tænke på nu.

Fie så på ham, og rystede på hovedet.
"Jeg ved det ik det gør bare ondt"saged hun stille, og sukkede.
Hun roede sig lidt i håret, og sukkede.


//Logger ses xD//

Eolith sukkede og kørte en hånd igennem sit hår. "Så har du jo heller ikke rilgivet ham endnu.. Kun officielt, altså" Påstod han. Han så lidt ned ad hende, og begyndte så lidt at gå, men bare for at gå lidt, mens de kunne snakke.

//okay//

Fie så på ham, og sukkede.
"Ja, okay.."mumlede hun, og så på ham.
Hun gik roligt med ham, og så op på himlen.