i skoven i mørke - Zylo

Dato: Irl
Årstid: Irl
Dag: Irl
Vejr: halv koldt
Sted: den fredfyldte skov
Tid: 20:00
Omgivelser: Nogle få dyr,
Tøj: http://farm4.static.flickr.com/3231/3096686530_102fe5550f.jpg?v=0
__________________________________
e

Tøj: https://s28.photobucket.com/albums/c249/pacman7913/?action=view&current=joshgrobanpicture.jpg

Mørket havde endnu engang lagt sig over skoven. Om dagen kunne det været det smukkeste sted, men natten ja uhyggeligt og koldt. Nu var det ikke lige fordi Zylo meget længe havde set en skov om dagen men ja få minder var der jo.
Men skoven en dyster og mørk stemning, det kunne ikke være bedre. Et af de gode steder man virkelig kunne få et stemnings billede malet. Men ja det var kedeligt at lave kunst om et træ. Der skulle være liv og der var intet i denne skov der kunne passe ind i hans.. Mere alternative kunst art.

Men ja nu gik han han rundt her ude. Havde igen sine psykopatiske lyster til at skulle more sig gevaldigt.. Men der var jo ingen overhoved.. Eller hvad.. han havde en følelse af det.. Men måske var det bare dyr..
Han lænede sig op af et træ og sukkede kort.. Der var nu altså et eller andet beroligende ved stedet..

Faith kunne høre at der var nået ude i skoven, hun træk sine ben hen til sig da hun fik øje på nået som ikke kunne være et dyr. det lignede utroligt meget et menneske, hun lag sit hoved lidt på skrå og gav et lille tøsset grin fra sig. da hun godt kunne lide at det var hyggeligt "hallo ?" sagde hun stille og tog lidt hårdere fat omkring sin lygte, og tænde den kort og lyste over på ham. hun smilte da hun syntes at han så meget godt ud, og der kom et kort skær af lyserød på hendes kinder

Zylo rettede blikket i den retning nogle havde talt i.. Ja.. der var så andre, og før han lige anede det blev han nærmest lyst i hoved af en lommelygte.. Ikke lige noget han var helt tilfreds med så han tog hånden op og drækkede lidt for lyset så det ikke generede hans øjne så meget igen.

"Godaften" sagde Zylo blort roligt og med en enligt stemme. Han rykkede sig ikke fra sin plads op af træet.. Lygten gjorde det lidt besværligt at se hvem han entelig talte med. Dumme kunstige lyst.. Men ud fra stemmen der havde sagt noget, kunne han hurtigt regne ud det var en kvinde. Og også set ud fra omridset af hende.

Hun slukkede for den og lag sit hoved lidt på skrå "hvad laver du her ude ?" spurgte hun om da han ikke kunne forstå at nogen gad være her ude, hun kunne kun forstå hvad hun selv lade der. da hun viste hvad hun kunne lide og hvad hun ikke kunne lide, hun blev bare siddende og så over på ham. selv om hun ikke rigtigt kunne se ham, hun kunne godt lide at høre hans stemme. da det betød at hun ikke havde set forkert, og at det virkelig var en ung og flot fyr. hun fjernede ikke blikket fra ham da hun ikke helt stolede på ham, da det var et mærkeligt sted at møde nogen henne

"Nyder skovens stemning om natten og finder inspiration" sagde Zylo roligt og tog hånden ned igen, da lyset blev slukket. Nu kunne han se noget bedre men skulle igen lige vende sig til mørket.
Zylo kunne ikek fornemme noget specielt ved den person.. Kvinden var nok et menneske.. Eller ja.. Ikke nok, hun var.. Men ja det var så meget godt hun ikke kunne se ham ordenligt..

"Må jeg stille dem det samme spørgsmål?" spurte Zylo blot roligt og fjernede ikke sit blik fra hende.. Han ventede på han kunne se hende ordenligt og få sig et billede af hvordan hun så ud. Bare ren vane, for at huske personen..

Faith lyttede på hans stemme og følte at den gjorde hende tryg i det, hun plejede ellers ikke blive det. og det gjorde hende lidt forvirrende, at der måtte være nået særligt ved ham. hun pillede lidt ved lygten med sine fingere og så kort op på himlen "jeg kan godt lide at være her, det er så hyggeligt når det er mørkt.. som om den har en hemmelighed som man kun ser når det er mørkt" sagde hun og så tilbage på ham og smilte, da hun ikke var sikker på at han ville forstå hende. da hun var nået for sig selv og havde på ingen måde imod at vise hvem hun var, selv om hun kunne være hård nogle gange som hun blev nød til at være når hun arbejde med det som hun gjorde. hun tog to fingere op i sit hår og tog en tot og begynde at lege lidt med det, mens hun på en måde ikke havde lyst til at fjerne sit blik fra ham. selv om hun ikke rigtigt kunne se ham ordenligt mere

"Ahh.. ja.. Mørket er rart.. så stille, mørkt,, beroligende.. Og dog kan det til tider kvæle en helt" sagde Zylo med lidt poetisk stemme. Ja mørke var altid rart.. Men selvfølgelig han var et væsen der levede i mørket. Han kunne ikke huske sidst han havde set sollys.. Men hvad skulle man bruge det til.
Mørket var en del af alt.. Alle havde en mørk side men prøvede at gemme det i sig.. Men når det endelig kom til stykket vil alle på et tidspunkt vise deres mørke side.

"Men mange glemmer det gode ved mørket sagde Zylo og kunne se kvinden noget bedre end før.. Hans nattesyn var begyndt at komme tilbage.. Nu kunne han se lidt detaljer på kvinden.. Hmm hun virkede til at være køn.

Faith smilte glad da han hørte hvad han sagde, hun elskede at høre det om mørket. da hun bare elskede alt det var uhyggeligt "det har du ret i" sagde hun og rejste sig till op og holde lygten i den ene hånd og begynde at gå rundt mellem træerne "bedre at være i mørket end i lyset" sagde hun og så bare over på ham og smilte lidt, mens hendes fingere røre ved træerne som hun gik forbi "alle skulle leve i mørket.. de ville elske det" sagde hun og begynde at gå hen mod ham, hun stoppede op foran ham og smilte kærligt "hvad hedder du endelig ?" spurgte hun om og syntes at det var underligt at snakke med en også ikke vide hvad han hed

Zylo lod blot sit blik roligt følge kvinden mens hun gik.. Det var sjældent han ligefrem hørte de ord fra et mennske.. Eller jo der var nogle men det var de der fanatiske personer der gik rundt og troede de var vampyrer.. De var så sjove at skræmme. Når det kom til stykket blev de aldrig bange for en rigtig vampyr.
"Jeg må give dem ret, det burde alle" sagde Zylo venligt og kunne kun give hende ret i alle burde leve i mærket.. Han havde aldrig fortrudt hvilken skabning han var blevet til.

"Mit navn er Zylo Vanguard, og deres?" svarede Zylo venligt og smilede blot venligt. Modigt af hende at gå så tæt på en fremmede i en mørk skov. Indten var hun bare dum, eller ja, så var hun bare speciel på en god måde.

Faith smilte og syntes det var sjovt at der var nogen der holde med hende "natten skulle være hele døgnet" sagde hun og så op på ham mens hun smilte, og nikkede da han sagde hans navn og syntes at det var et meget flot navn "hej Zylo" sagde hun med en lidt kærlig og piget stemme, hun var ikke sikker om det var okay at drille ham. og derfor besluttede hun bare for at tale sandt "jeg hedder Faith Mary Weller" sagde hun og betragtede hans ansigt med sit blik, og syntes at han så meget godt ud. som om at hans ansigt var lavet af glas syntes hun, og havde en stor lyst til at røre ved det. hun gjorde det dog ikke da hun viste at folk kunne blive sure over det

Nu hvor hunvar kommet tættere på, kunne han bedre se alle detaljer om hende.. Og han lod skam også sit blik betragte hende, men stod stadig lænet op af træet.

"For mig er natten hele døgnet" sagde Zylo med et venligt smil. Han levede kun om natten. For ham var der intet der hed sol lys længere.. Kun natten.. Men han nød det.. hvad skulle han bruge lyset til.

Sikke som hun virkede lidt som en livlig pige
"Dejligt at møde dem" sagde Zyo blot da Faith præsenterede sig selv. Pænt navn.. Og lidt specielt.. Ja.. Det var nok et han skulle huske.. Det var ikke alle han mødte der hed Faith.

Faith stod bare helt stille og så på ham, hun lyttede på hvad han sagde og smilte kærligt til ham "bare det var mig, men nu har jeg jo et arbejde at passe så.. kan ikke bare glemme dagen" sagde hun og gav et lille sødt suk fra sig, selv om hun elskede sit job over alt på jorden så ville hun ønske nogle gange at hun kunne gøre hvad hun ville. hun lag stille sine hænder ned i sine små lommer på sin jakke, da hun mærkede en kold vind der kom lige imod hende og legede lidt med hendes hår. hun fjerede dog ikke blikket fra ham pågrund af det "det er også helt fantastisk skønt at møde dig Zylo" sagde hun i en drillende tone, og legede lidt med jorden med sin ene fod. mens hun vende sit blik ned mod den og smilte imens

Zylo smilede blot for sig selv da Faith sagde hun ønskede det var hende..

"Åhh arbejde... den rutine som alle holder.. det samme hver dag.. i samme perioder.. Kedeligt.. Man bliver bundet fast.. man kvæles stille" sagde Zylo der ikke havde haft et arbejde, i ja.. han vidste ikke i hvor mange år nu.. Det eneste han rigtigt fik penge for var hans kunst.. Men hvad skulle han bruge dem til.. Nej han ville bare rede mennesket for de kæder de bandt sig selv i.. Vise dem sit sande jeg.

"Mange tak" sagde Zylo blot venligt.. Fantastisk skønt.. Ikke et udtryk han selv brugte.. Ikke lige et fra hans tid.. Hun virkede.. Nervøs.. eller nej.. Gernert ville være det rigtige ord.. Sjovt.. Igen viste det bare hun ikke var bange for mørke.. Specielt menneske.

Zylo rettede sig lidt op så han stod ordenligt og ikke længere op af træet.. Lidt ubehageligt i længden.

Faith så bare på ham og fjernede ikke blikket, hun kunne godt lide det han sagde og gav et lille pigeligt grin fra sig. selv syntes hun ikke at hendes arbejde var det samme være dag "men nu er jeg jo også politimand" sagde hun og betragtede ham da han rettede sig op, og så bare op på ham med et kærligt smil "ja det var så lidt.." sagde hun og gik et skridt tætter på ham

"Politiet.. dem der holder lov og orden i denne ellers så kaotiske verden.. men stadig selv er ramt af kaos.. ja.. noget af et arbejde" sagde Zylo lidt betænksomt.. Men selv politiet havde kaos i sig.. Selv ikke de kunne påstå de ikke havde en mørk side.. Det havde alle selv uden at vide det.
Zylo's øjne hvilede blot roligt på Faith mens hun gik tættere på.. Han viste igen tegn på om det gik ham på eller ej.. Men det gjorde det skam ikke.. han var blot.. ligeglad.. Det var bare et menneske.

Faith træk lidt på skulderne og så op på ham med et smil på læben "men jeg elsker mit arbejde så det er bare godt" sagde hun og prikkede ham en enkel gang på brystkassen og gav et lille grin fra sig "har du da ikke et arbejde ?" spurgte hun om og bed sig lidt i læben

Zylo smilede blot da hun prikkede til ham.. Lidt fjollet at gøre ville han nu mene.. Men ja.. han lod hende bare.
"Jeg?... Åhh.. jeg er kunstner.. ser det bestemt ikke som et arbejde.. Mere en levestil" sagde Zylo lidt forklarende.. Han elskede sin kunst.. Og det var der også andre der gjorde.. Men mange.. rigtigt mange var kritisk over det.. Men stadig.. han levede for det.. Det var det eneste han havde.. Sin kunst.. At vise mennesket hvordan de virkeligt var bag deres facade. Bange små mennesker.
"Jeg maler mest.. Og er lidt alternativ kunstner frem for mange andre.. Ikke mange kan lide min kunst.." sagde Zylo lidt og man kunne godt se han ikke helt var tilfreds med det.

Faith lyttede med på hvad han sagde og nikkede nogle gange "det er da et godt arbejde eller nået" sagde hun og smilte bare til ham, og havde mest lyst til at prikke til hans ansigt for at vide om den var lavet af glas

Zylo lo en lille smugle for sig selv og lænede sig lidt frem imod hende og så hende i øjne.
"Igen.. det er ikke et arbejde.. Det er en levestil.. Vise alle andre det som de går og glemmer.. Viser dem et billede fyldt med følelser.. Noget som rør dem helt inde i hjertet" sagde han lidt lavt med et lille lumsk smil.
Åhh hvor havde han lyst til at virkelig vise hende hvad han mente.. Lære hende sandheden.. Om hende selv og alle andre.
"Vise dem det de frygter om dem selv.. men ikke vil indse og prøver hver dag at undertrykke og glemme... Men lige meget hvor meget man prøve.. så kan man ikke undgå det.. Det vil komme op en dag" sagde Zylo og holdte sit blik direkte imod hende..

Faith så bare op på ham og smilte og holde med på hvad han sagde og nikkede lidt, hun rykkede sig ikke når han kom tætter på ham og smilte bare "ja det er jo rigtigt, så går man jo også op i nået" sagde hun for at sige nået og smilte bare til ham, hun lag stille to fingere på hans kind. og blev lidt overrasket over hvor kold han var "du er kold ?" hviskede hun og så bare op på ham "viste ikke at folk var sådan" sagde hun selv om hun godt viste at der fandes mennesker som ikke opførte sig som de gav sig ud for at være

Zylo rettede kort sit blik lidt imod de to fingre som nu rørte hans kind. Ja han var kold.. Og hun var varm.. Men det var også klart.. Han var død.
"Overrasket?" spurte han blot stille og smilede stadig med et lumsk smil.. Mon hun entelig kendte til der fantes vampyrer.. Nej hun var jo blot et menneske.

"Der er mange af dem.. Og for mange er det ikke gået op for" sagde Zylo blot lavt og fik igen øjnkontakt med Faith.. og tog sin egen hånd op og tog fat i hendes som rørte hans kind.. Men han rykkede den ikke..

Faith så bare op på hans ansigt og træk lidt på skulderne "måske lidt, så koldt er det er heller ikke" hviskede hun og var ikke helt med, hun kunne mærke kulden hele vejen ind til sine knogler. hun så kort på sin hånd og bed sig lidt i læben, da han lag sin hånd ovenpå. som gjorde at hendes hånd blev koldere, dog havde hun ikke lyst til at fjerne den og gjorde det heller ikke "når okay" hviskede hun da hun ikke kunne få et ord frem, og smilte bare op til ham da han vende sit blik mod hendes igen

Sjovt, hun virkede jo helt mundlam.. Lille svagt menneske. Hun rendte sikkert rundt og troede selv på at hun ikke havde en mørk side. Ja det var sikkert rigtigt.. Siden hun nu havde spurt om folk var sådan.. Åhh lille stakkel.. Så uviden.
"Vel heller ikke gået op for dem endnu?" spurte Zylo stille og tog sin anden hånd og førte den hen og fjernede en tot hår fra hendes pande med en blid bevægelse..
Men han fjernede ikke øjenkontakten fra hende et øjeblik.. Han havde virkeligt lyst til at vide hende sandheden som han så den.

Faith så bare op på ham og smilte svagt, men dog stadig lidt usikker da hun ikke kunne forstå at han var så kold "fryser du ikke ?" hviskede hun og fjernede ikke sit blik fra hans, hun så tog kort efter hans hånd og smilte. og gik bare et lille skridt tætter på ham, hun syntes at der var nået særligt over ham som ikke var hos andre. hun var dog ikke sikker på hvad det kunne være og det irriterede hende lidt, hun havde dog ikke på nogen måde ikke lyst til at finde ud af det "det har du nok ret i at folk ikke ved at de har en side som de ikke vil kendes ved" sagde hun og smilte kærligt