Hus .. ?

Dato : 14. april
Årstid : forår
Dag : Onsdag.
Vejr : Lunt, Ingen blæst og ingen regn.
Sted : DOmkirken og kirkegården,
Tid : 01:00
Omgivelser: Alt det der høre til en stor domkirke, ingen mennesker.
Påkædning:http://th03.deviantart.net/fs11/300W/i/2006/194/f/0/Black_Dress_Bob_37_by_Falln_Stock.jpg

Talia gik rundt ude på kirkegården, han stoppede op ved en gravsten og så på den, han så på bogstaverne, men kunne ikke læse dem, han kunne ikke læse, han lagde hovedt svagt på skrå og satte sig på hug, han rakte sin feminene hånd frem mod gravstenen og strejfede bogstaverne "Hm .." sagde han tænksomt og rettede sig op igen. Han gik videre op mod kirken og stoppede da han kom til døren indtil kirken. Han tog i håndtaget og prøvede at åbne døren, men der var låst "Hus låst" mumlede han og troede faktisk det var et hus og anede ikke hvad en kirke var, hans far havde ikke lært ham om kristendom og gud, alt det nåede han ikke at lære om før han blev smidt ud.

Vingeslag kunne høres i mørket og man kunne se en skikkelse oppe på himlen som var større end en fugl. Rose så ned på jorden og så efter mennesker. Der var ikke rigtig nogen som hun kunne se. Hun så over på kirken som lå foran hende og landte over muren og stod nu på græsplænen hvor der var masser af blade. Hun havde ikke opdaget nogle andre og trak derfor ikke sine vinger tilbage endnu.

Tøj: https://2img.net/h/i28.photobucket.com/albums/c249/pacman7913/joshgrobanpicture.jpg

Kirken.. Verdens værste sted.. Men alligevel var der den mærke side af stedet. Kirkegården.. Hvor de døde fandt deres hvile. Hvis man så på selve kirkens tro ville det jo være rent helvede her omme.. Så mange der havde syndet i løbet af deres liv.. Der fantes intet rent menneske her på denne jord.. Det ville der aldrig komme til.. Alle havde en mørk side.. Zylo elskede at vise folks egen mørke side til dem selv..

Zylo sad roligt oven på en gravsten, han havde tydeligt ingen respekt for de døde, men hvorfor skulle han, han ville aldrig blive en del af dem der lå i jorden.. Hans blik var rette imod et af kirkens tårne og han sad lidt i sin egen verden og forstillede sig det brænde med store orange røde flammer, mens blod flød ud langs jorden. Skrig kunne høres for de dødsdømte der inde, der var ingen gud der ville rede dem.. Men ja det var blot hans alt for syge fantasi der løb rundt i hoved på ham.

Talia hev og ruskede lidt i døren, før han gav op og vendte sig om, han så lidt ned af sin kjole, han havde selv syet og designet den, han gik faktisk aldrig i tøj han ikke selv havde lavet. Han så lidt rundt på kirkegården og fik øje på en mystisk mand der sad på en af gravstenene. Han begav sig hen mod manden og stoppede op lige foran ham "Hvordan kommer man ind i huset?" spurgte han så og så på manden, han lagde hovedt svagt på skrå og smilede.

Zylo rettede blikket ned fra tårnet da han mærkede der var nogle der kom tættere på.. Ahh en kvinde.. Hvad lavede hun dog her på en kirkegård?
"Kirken? den plejer kun have åben om dagen.. Men det er alligevel et underligt sted" sagde Zylo sukkende.. Kirken, fyldt med helligt vand og dumme præster der voldtog små kordrenge.. Eller ja meste katolske gjorde dette.. Men hvis gud så igennem fingerne med det.. Kunne man så kalde gud for gud.

"Og må jeg spørger hvad de laver her så sent?" spurte Zylo så lidt undrene, da normale personer da ikke ville komme så sent. Eller ja Zylo var her selv.. Men man kunne just ikke kalde ham for normal

Talia så kort forvirret på ham "Ehm .. Jeg .. " sagde han men vidste ikke præcist hvad han egentlig skulle her, faktisk havde han nok bare begivet sig til at gå også var han endt her og ville ind i huser - som manden kaldte kirke. Han rakte hånden frem mod ham og smilede "Mit navn er Talia" sagde han i et smil og så på ham. Han var ikke spor bange for den dunkle og mørke kirkegård, han vidste jo ikkke hvad det var her var her, kun at her var en masse sten og en stort hus?, alt sådan noget han ikke vidste hvad var.

Zylo virkede lidt overrasket her, var den her kvinde bare naiv, dum eller andet... Men hun virkede ikke til at vide hvad en kirke var, eller at hun var på en kirkegård... Det var ikke lige normalt for en person at sige hej til en fremmede der sad på en kirkegård..
Zylo hev sig ud af sine egne tanker og rakte hånden frem og sagde "Mit er Zylo Vanguard"
Han tog så hånden til sig roligt og betragtede lidt Talia.. Det var da noget af en finere påklædning end folk normalt gik rundt i

"Så de ved ikke hvad de entelig laver her.. det må jeg sige.. meget.. impulsivt vil jeg sige" sagde Zylo med en lidt tænkene stemme.. Ja impulsivt var det da..

Talia nikkede og satte sig på en gravsten ved siden af ham og smilede "Hvad laver du her?" spurgte han så og så ud over kirkegården, her var faktisk meget pænt, dog var her ikke så mange mennesker, ikke så mange han kunne snuppe skyggen på. Han vendte sine sorte dunkle øjne mod ham igen og havde det godt med at være i selskab med nogen, måske havde han også en skygge han kunne få lov at snuppe?.

og pludselig tog Talia sig den tilladelse bare at sætte sig ned.. Suk ingen manere, man spurte da først.. Zylo mindes ikke at have bedt om selvskab.
"holder de døde med selskab.. Og overvejer at grave et par stykker op" sagde Zylo.. Og han mente det.. Det gjorde ikke noget at have et lig liggende til engang i fremtiden til noget kunst.
Meen det var noget med ikke alle var vilde med man gik rundt og gravede de døde op.
Zylo rettede igen sit blik op imod tårnet og forstillede sig igen hvordan det kunne se godt ud hvis der var kæmpe flammer.. Smukt.. kun smukt.. Måske skulle man finde en dunk benzin..

Talia kiggede undrene på ham "døde .." mumlede han så bare og rystede svagt på hovedt "Jeg er død .." sagde han så i et smil og var faktisk død, eller han var død men blev genoplivet af en syg professor, som Talia kaldte far, da det var ham der havde skabt ham og det var det professorn havde lært ham at kalde ham, faktisk var telia som en slags robot der íkke havde lært alt det den skulle, men han var dog ikke af metal og skruer, men af kød og blod.

Zylo rettede blikket ned på Talia igen og så lidt undrene ud.. Hvad mente Talia med det?.. var det en vampyr? nej det var første gang han så ville møde så en dum vampyr... Der måtte være en anden forklaring eller grund til det der.
"Og hvad mener de med det?" spurte Zylo lidt undrene.. Denne person var død.. Han kunne stadig ikke se sammenhængen. Altså han var selv død jo. Zylos hjerte slog ikke længere og han måtte leve på blod.. Men hvis Talia var en vampyr ville Zylo havde kunne mærket det.

Talia lagde hovedt på skrå og så på ham, han smilede, selvom det havde ødelagt hans liv "Jeg druknede for fire år siden .." sagde han så "Skal jeg give dig et resume?" spurgte han så og lo lidt, det var nu det hele ramlede for ham. Han sprang på ham så Zylo ikke kunne undgå at falde bagover med ham over sig, han havde hænderne mod hans bryst og brugte sin evne på ham, som gjore at Zylo ville føle han var ved at drunke, han ville føle at han var under isen i en kold sø.

Druknede.. det vil sige Talia var blevet gen oplivet.. Men hvordan.. Dæmon? læge videnskab? engel? Nej Engel kunne han næremste lugte på 5 kilometer afstand.
Zylo blev overrasket over han pludselig blev blev overfaldet og faldt med ryggen direkte imod jorden.
Hvad var det.. Der var noget.. han følte.. at han druknede... Den følelse havde han ikke oplevet i flere år.. mange for at være helt ud rigtigt.. Og det gav da ingen mening.. Zylo kunne ikke drukne... Han havde ikke engang brug for at trække vejret.
Af ren vrede over at blive overfaldet og for han ville have hende væk fra sig, så han prøvede med det samme og tage kvæler tag på Taila med sin højre hånd.. Og han gjorde det så hurtigt som muligt og han ville bestemt have et fast greb hvis han fik fast.. Han brød sig ikke om dette nej.

Talia reagerede hurtigt da hans evne ikke virkede, det forstod han ikke? hvorfor sprællede han ikke og hvorfor gispede han ikke efter sit vejr?, han rejste sig hurtigt op så Zylo kun nåede at få fat i kjolen og det gjore Talia skrækslagende for om han ødelagde den, han skreg og sparkede Zylo i hovedt af ren panik for sin kjole. Talia vidste ikke noget der var mere betydningsfuldt for ham end hans kjoler, kjolerne var det eneste han kunne finde ud af, alt andet ved ham var en stor fejl.

Zylo gav slip på kjolen da han blev sparket i hoved, ikke fordi det var så slemt men det nyttede ikke han lp her på orden. Zylo kom med en hurtigt og elegangt bevægelse op på benene igen. Hans øjne var røde og så koldt på Talia..
"Det der.. var ikke venligt gjort" sagde Zylo koldt og havde virkelig lyst til at slå Talia ihjel bare for dette.. Nej det var nok for meget... Måske mere som en model.. For et af hans billeder.. Han kunne næsten se det for sig..
Zylo havde mærket det var ubehageligt men ja. Ikke frygtet det.
Han tog blot et skridt tættere på Talia. Zylo var klar til hvis Talia ville prøve at stikke af.. Det skulle hun ikke have lov til.. Nææ nej.

Talia så skræmt på ham og trak hurtigt sin kjole til sig da han slap, han gik et par skridt tilbage og så på Zylo med et par mørke skræmte øjne "Gå!" råbte han så og kunne godt mærke på ham at han ikke ville Talia godt, han gik et par hurtige skridt baglænds og stødte ind i en gravsten, Talia vendte sig hurtigt om og begyndte så at løbe. Han vidste ikke hvad det var han ville, men han havde en rigtig dårlig fornemmelse i maven og det betød at det ikke var godt.

Zylo tog blot rolige skridt direkte imod Talia mens hun bakkede tilbage fra ham.
"Gå... Men vi har lige mødt hinanden.. Det vil være kedeligt" sagde Zylo koldt og roligt.. Eller man kunne godt høre han undertrykte sine vrede ord han gerne ville sige..

Da Talia først prøvede at stikke af, ja så fulgte han hurtigt efter ja så umenskeligt hurtigt som han nu kunne.. Han ville bare stoppe hende... Måske, kun måske skade hende bare lidt.. Men først ville han bestemt have en forklaring og undskyldning for det her.

Talia stoppede op da kirkegården endte og et stort sort hegn tårnede sig foran ham, han så sig tilbage og tog fat i tremmerne på hegnet, han ruskede i det som ville det hjælpe. Han klynkede svagt og faldt ned på knæ mens han stadig havde fat i det sorte hegn. Han ruskede lidt i dem igen mens han sad på knæ. Han kendte ikke vejen ud herfra, selvom han jo var kommet ind af den, tænkte han ikke over det.

Zylo fik nemt indhentet Talia siden hun ikke kune komme videre.. Der var vidst ikke meget imellem ørene på hende. Han stillede sig direkte bag hende og sagde "Okay, er vi færdig med at løbe rundt... Hvad fanden var det de lavede"

Han fik mere og mere en ide om at denne person var en dæmon.. Ikke fordi han havde noget imod dæmoner.. Men når de direkte overfaldte ham.. Ja så var han just ikke særligt glad. Og hvis der ikke kom en god undskyldning her, eller forklaring så ja vidste han ikke hvad han ville gøre.

Talia vendte sig om og så op på ham, Tavshed, han vidste jo ikke hvad han lavede, han gjore det bare? han gemte så sit ansigt i sine hænder "Du må ikke slå .." klynkede han så og så på ham ud mellem sine fingre "Jeg .. jeg vil gøre alt bare du ikke slår mig" sagde han så og sad lidt sammenkrympet, parat til hvis han ville slå ham, det gjore hans far altid, eller det gjore han ..

Zylo så blot med røde vrede øjne ned nå Talia.. Så nu sad hun bare og var bange.. Kæft en forvirrende person. Først blev Zylo overfaldet af Talia.. og Nu sad Talia og næsten græd af frygt for at blive slået.

"Jeg slår aldrig på nogle" sagde Zylo blot kort.. Og det var ganske rigtigt.. Han havde aldrig slået nogle.. han havde gjort så meget andet som nok var være.. men det var kun når det var i sammenhæng med kunst.. Og lige nu så havde han ikke lyst til at begynde at male.. Selvom at overmale kirken med Talia's blod kunne være virkeligt kunsterisk.

"tsk.. de er virkelig noget for dem selv" sagde Zylo blot irriteret og overvejede virkeligt om hvad han skulle stille op her.. Bede Talia om at skride af helvede til, forlange en forklaring.. Eller bare selv give op og gå

Talia rettede sig op og kom op på benene, han smilede over hele hovedt og svang sine arme om ham i et kram "Tak.. og undskyld" sagde han så og knugede sig indtil ham. Ja Talia var mærkelig, men det var ikke hans egen skyld, at hans far ikke gad gøre ham færdig før han blev smidt ud, man kunne sige, at Talia var et halvt færdigt menneske, selvom han jo var dæmon. Talia havde engang været en normal dreng og som altså ikke blev kaldt Talia, men Mke, men Mike druknede ...

Zylo var helt paf af pludselig blive krammet. Okay han vidste ikke længere hvad der for gik inde i hoved på Talia... Og han vidste sku ikke hvad han skulle stille op her.. På den ene side ville han gerne skade Talia.. Men det gjorde han kun når han skulle være kunsterisk.. Og på den anden ville han bare gerne væk..

"De forvire mig virkeligt meget" sagde Zyo og stod helt stille.. Han brød sig ikke om at blive krammet. Bestemt ikke nej.. Han var ikke en person der viste følelser over for andre.

Talia slap ham og så på ham med et smil "Jeg forvirre alle .." sagde han så, da det bestemt ikke var første gang nogen havde sagt det. Talia betragtede nu Zylo som en ven, han havde sagt han ikke ville slå ham, derfor måtte han være hans ven og det var nok ikke godt for Talia selv. "Vil du ikke lave nogle venne ting med mig?" spurgte han så og smilede "Vi kunne gå en tur eller spille boldt?" spurgte han så og lagde hovedt på skrå.

Zylo rystede lidt på hoved.. Den kvinde ville virkelig ende med at give ham hovedpine over at være på sådan en måde..
Hvad... Venne ting.. Hvad var det for noget at sige.. Han var da bestemt ikke hendes ven.. Og han havde ikke tænkt sig at blive det.. Zylo havde ingen venner og havde bestemt ikke brug for det på nogen måde.

"Nej tak... og vi er bestemt ikke venner" sagde Zylo alvorligt.. Han burde entelig bare gå før det her gik meget længere ud end det allerede var.