Long time ago ? (Zack)

Dato: Irl
Årstid: Irl
Dag: Irl
Vejr: Stjerneklar og ingen skyer på himlen, fuldmåne
Sted: The Reggie Club
Tid: 23:00
Omgivelser: En masse fulde mennesker
Tøj: Lysegrå, stramme jeans, lang sort top og sorte stiletter med nitter

Kala sad oppe i baren og nippede lidt til sin drink. Godt nok elskede hun at drikke sig fuld, men i dah havde hun bare ikke helt lysten til det. Måske var det fordi hun havde været deprimeret et stykke tid eller også bare dovenskab. Hun vidste det ikke. Drak derfor resten i en mundfuld for at slippe for at kigge på den mere.
Rørte forsigtigt ved de tre bid ar, Demetri havde været så venlig at give hende. Det nyeste var endelig blevet ligesom de andre. Blegt og næsten usynligt på hendes lyse hud. Det var heller ikke ømt mere. Stort lettelse. Arrene var dog stadig gode at have. Så holdt de andre vampyre sig væk fra hende. Som om de troede vampyren der havde bidt hende, ejede hende eller noget mærkeligt noget.
Bestilte endnu en drink, bare for at lave noget.

Man kunne høre tumulter udenfor døren men de stoppede hurtigt, Zack kom gående ind af døren, selvom han faktisk for mindre end et halvt minut siden havde stået bagerst i køen til at komme ind.. Men han havde jo sine metoder, det første der skete var han opdagede englen... Han gik hen og satte sig ved siden af hende, og sagde "Vodka... I et ølglas og bare op til kanten." Zack vidste hvad han ville have og stak manden en 500lap "Behold resten, kammerat" sagde Zack og nikkede venligt til ham.

Kala lagde kort mærke til tumultet, men vente så tilbage til at se på de fulde mennesker der dansede. Lagde ikke så meget mærke til drengen der kom ind og satte sig ved siden af hende. Han skulle jo bare have noget at drikke. Godt nok en hel masse vodka, men stadigvæk. Det var jo ikke usædvanlig eller noget.
Hun bed sig svagt i læben og tog en tår af sin nye drink. Dejlig sød.

En forslået dørmand kom gående ind og sagde "Hey du!" til Zack, Zack vendte sig om og hans øjne lynede "Jeg ved hvem du er, undskyld..." Dørmanden lød som om han talte til en af de største italienske mafiabosser eller en fyr med meget magt, Zack smilede til ham og rakte ham hånden som dørmanden tog, hvorefter han forsvandt meget meget hurtigt. Zack kiggede hen på pigen og sagde "nå nå nå, en engel alene ude om natten, og så er man så uheldig at møde Zack Jameston." dem der var i miljøet og en del af væsnerne havde hørt at Zack Jameston var dusørjæger kultens nye leder og ingen vidste hvor meget magt han havde, men han havde jo nok mere end hele den amerikanske hær til sammen.

Lani havde overhørt det med dørmanden, da det skete tit. Dog ikke at han forsvandt så hurtigt, men kom for at snakke med nogen eller noget. Hvad vidste hun.
Hun blev dog opmærksom på drengen, da han sagde ordet 'engel'. Det gippede ikke i hende eller noget, men hendes før slørede blev, blev med det samme klart. Heldivvis sad hun med ryggen til ham, så han så det ikke. Bestemte sig for at ignorere ham, som om hun ikke havde hørt ham eller troet han snakkede til en anden. Forstod ikke helt hvorfor han sagde sit navn. Hun havde aldrig hørt om en Zack Jameston.

Han rykkede hen til hende og tog en ordenligt tår af sin drink og gentog sig selv lidt "En ene engel på en bar med mindst 10-12 dusørjægere i nærheden, og så er du så uheldig at møde dusørjægerkultens højt ærede leder... Zack Jameston... Mig." Zack kiggede på hvad hun drikkede og bestilte en drink mere til hende.

Kala drejede sig rundt og så på ham med et ligegyldigt blik. Det var vigtigt at holde masken. Derfor valgte hun et ansigtudtryk, der viste hun ikke anede hvad han snakkede om. "Undskyld, men hvad snakker du om?" Spurgte hun i en snobbet tone og himlede med øjnene. "Engel, dusørjæger, højt ærede leder? Er du ikke lidt for gammel til den slags ævl?" mumlede hun og gav ham elevatorblikket med et løftet øjenbryn. Han så bestemt ikke dårligt ud.

Han holdt også masken og stirrede bare på hende "Nej, jeg er ikke, vil du med ud og tale om det, jeg kan garantere din sikkerhed, og vi kan eventuelt få en aftale på plads" Zack smilede til hende og tømte sit ølglas med vodka, men sjovt nok blev han ikke fuld af det, men hvad hun ikke vidste var han brugte diverse hjælpemidler, og ting som der var blevet opfundet i dusørjægernes labratoriumer, han blev godt nok stadig fuld.. men så skulle han drikke rigtigt meget.

Kala sukkede lydløst og vendte igen øjne. "Det tror jeg ikke" sagde hun med sin normale stemme, bare en anelse vredt og irriteret. Hvilket slet ikke lignede hende. Plejede hun kun at gøre hvis, folk virkelig irriterede hende eller var ved at afsløre hende. "Jeg er ikke engel, dusørjæger eller noget. Forstået?" mumlede hun. Det var ikke et spørgsmål, men en slags ordre. Drak hurtigt sin drink og rejste sig op.

Zack gjorde en håndbevægelse og ret hurtigt skildte 6 mænd sig ud fra mængden, Kala, kunne nok se at det var bedst at gøre som han sagde, han behøvedes jo bare at lave en håndbevægelse så blev hun skudt ned i et diskotek.. God død.. ihvertfaldet ikke. "Er du sikker på du ikke vil snakke?" spurgte Zack og kiggede på mændene, de andre gæster lagde ikke mærke til at de stod og ventede på at pågribe englen, men Zack vidste at de tog hende med vis han lavede det speciale tegn.

Kala stod længe bare og overvejede sine muligheder. Hvis hun valgte at ignorere ham igen, blev hun helt hundred dræbt af de 6 mænd, der stod omkring hende. Ikke så fedt. Hvis hun der i mod gik med ham, kunne hun også ende med at blive slagtet.
"Hva vil du snakke om?" Spurgte hun så monotont, uden at kigge på ham. Holdt sit blik på de 6 mænd. Var hele tiden klar til at folde sine vinger ud og flygte, hvis muligheden bød sig. Derfor kunne man svagt ane dem, under hendes hud omme på ryggen ved skulderbladene.

Zack smilede til hende og sagde "Vis du flyver, opdager alle det, og så kommer det kun til at blive værrere for dig, for så vil alle fange englen for at finde ud af hvilken type engel hun er og hvilket blod hun har... Lades du som om du ikke ved hvad jeg taler om, igen... Så kommer de der personers pistoler måske til at gå af mod dit hovede... selfølelig ved et uheld" sagde Zack og smilede han talte helt venligt som om de bare talte sammen i baren, det var nok også derfor folk ikke lagde synderligt mærke til dem.

Uanset hvor meget Kala hadede ham lige nu, så havde han ret i det hans sagde. Hvis hun foldede vingerne ud, ville folk selv begynde at prøve at fange hende, og hun ville højst sansynlig ende i et labretorium. Derfor sukkede hun og tog sig sammen. Antydningen af vingerne forsvandt.
"Fint" mumlede hun så og vendte sig om. "Jeg vil snakke med dig.. Men ikke herinde" man kunne tydeligt høre at hun ikke ville give sig på det punkt. Om så hun måtte dø.

"Hvor vil du snakke?" spurgte Zack og vinkede de andre dusørjægere væk, og hurtigt gik de i et med mængden igen, så man ikke kunne se hvem der entenligt lige havde stået få sekunder fra at skyde Kala, Zack kiggede ned i jorden og kiggede så hende i øjnene og ventede på et svar, hun ville nok finde et latterligt sted de skulle tale, men okay... Han behøvedes jo heller ikke være bange for hende hun var bare en engel jo.

"Udenfor" svarede hun kort og vendte sig om igen. Ventede ikke på ham, men smuttede hurtigt og elegant gennem menneske mængden og ud gennem en side dør. Udenfor ville hun i det mindste havde en lille chance for at kunne flygte, hvis hun følte han blev mere truende end han var allerede.

Da de kom udenfor virkede Zack mere rolig, for han vidste hun havde mindre chance for at flygte her, Zack kiggede lidt rundt og tog hende ublidt om hendes hånd og hev hende med ind bagi en container og holdt hende for munden, mens 3 af de dusørjægere lige akkurat gik forbi og sagde "Hvor blev englen af... Vi vil også have en andel..", Zack slap hende ligeså snart de var gået forbi og nikkede til hende og sagde "Det var dumt af dig at benægte de blev bare gale på dig, og så kunne du overhovedet ikke have forventet nogen nåde fra dem." Zack rakte venligt hånden ud mod hende og sagde igen "Jeg hedder Zack."

Kala var efterhånden blevet vant til at folk var ublide mod hende. Det havde hendes vampyrfjende nummer 1, været mod hende flere gange, så hun gad ikke en gang stritte imod eller noget. Dog kunne hun ikke lade være med at blive en smule utilpas, da han holdt hende for munden og dusørjægerne gik forbi.
"Benægte? Hvad mener du? Kender du dem ikke?" Spurgte hun med store, forvirrede øjne. Tog hans hånd og klemte den blidt. "Pandora" præsenterede hun sig selv. Det var ikke hendes fornavn, men hendes mellemnavn. Hun var ikke helt tryk ved at sige sit rigtige.