Pas lige lidt på mig, har du ikke øjne i hovedet?! (Andy)

Dato: IRL
Dag: IRL
Tid: 12.30
Sted: Markeds pladsen
Omgivelser: En masse mennesker
Vejr: Solen skinner
Årstid: Forår

Et par forsigtige fødder bevægede sig ned af gaden som markedspladsen lå ved og disse små forsigtige fødder tilhørte dæmonen Madelaine, som havde begivet sig udenfor sin dør, ned af trappen og helt ud på gaden uden hjælp, men nu var hun jo vant til at være blind. Hun havde som altid sit hvide bind for øjnene, og en hvid kjole med en lysegrå bluse udenover, som sagtens kunne blive knappet op og blive taget af, hvis det nu skulle blive for varmt for hende at have den på. Af hvad hun kunne se, så flyttede de fleste sig når hun passerede dem, eller ikke lige så ud til at have bemærket at hun var ved at gå ind i nogen, hun hadede at være blind, men med sin evne var ikke ikke så værst faktisk, men hun ville nu gerne kunne nyde synet af himlen og andre mennesker. Men desværre viste hendes evne kun det der var nødvendigt, og det var skitser af folk eller andre ting, når de bevægede sig. Dog opdagede Madelaine, at der var en mand som ikke viste hensyn og flyttede sig lidt og hun kunne godt lugte at han var vampyr, utroligt at en vampyr havde begivet sig herud også når solen skinnede. Manden blev stående og lagde sine arme over kors, da han så at hun stoppede foran ham og løftede sit ansigt op for at lade som om hun så på ham, selvom hun jo havde bind for øjnene. "Vil de være venlig at flytte dem hr?" spurgte Madelaine, med en meget lille stemme og folede sine hænder foran sig, manden rystede på hovedet og gik lidt tættere på hende, " det tror jeg ikke lille frøken, hvad skal jeg have for at jeg skal flytte mig?" spurgte manden og lød faktisk ret ulækker at høre på. Madelaine holdte vejret kort og bed sig i læben, hun var ikke så god til at slås, på grund af sin svaghed, hun vendte ansigtet ned og blev faktisk lidt nervøs og lidt bange.

mellem mennesker kunne man se en lang og sort frakke bevæge sig, som sad på en flot og ung dæmon som havde en smøg i sin mundvig. han havde ellers et par sorte/grå jeans på med huller ved knæ'erne, han havde ellers en sort t-shirt på som sad tæt ind til hans overkrop. så man kunne se mange af hans muskler, hans hænder var nede i lommerne på sine frække. han legede lidt med sin smug i munden med sin tunge, han gik bare videre omkring på pladsen. han stoppede dog op da han fik en underlig fornemmelse mere som om han skulle brække sig, han så sig omkring og fandt hurtigt ud af lugten kom fra en vampyr. han lag sit hoved lidt på skrå og så at han stod sammen med en dæmon, endda en kvindelig en. han var ikke sikker på om det lignede at de hyggede sig sammen eller om vampyrer gjorde hende nået, han begynde at gå der hen med elegante skridt og stoppede op nogle få meter fra dem. han hørte på hvad vampyrer sagde til hende og kunne godt regne ud at han ikke ville lade hende komme forbi, han tog en dyb indånding og var ikke glad for vampyrer. men ville dog ikke lade ham gøre hende nået, han gik der over og tog sin ene hånd op af lommen "hej skat der er der du er" sagde han og gik hen og tog hendes hånd i sin, han så koldt op på vampyrer og blottede kort sine tænder "find din egen pige" sagde han og træk hende lidt ind til sig og begynde at gå væk fra vampyren

Madelaine, havde alt for travlt til at finde ud af et svar til vampyren, at hun slet ikke have bemærket at der kom en anden dæmon duft i luften. Hun kunne ikke rigtig samle tankerne, på grund af vampyrens svar, det kom faktisk temmelig meget bag på hende at netop dette skulle ske for hende idag. Hun bed sig tænkende i læben og sank en lille klump. Madelaine lagde kort mærke til at man kunne høre at vampyren morede sig over hendes nervøsitet, men den kunne også kun mærkes på hende, den var ikke så tydelig udenpå hende. Men hvis man så godt efter så kunne man sagtens se det på hende, og det var åbenbart det som vampyren kunne. Hun var dog ved at sige noget til vampyren, da hun vågende op og fik færten at en anden dæmon som faktisk fangede hendes interesse lidt, men hun viste det ikke. Hun så overrasket op, da hun hørte en anden stemme ret tæt på sig og fandt ud af at det var den dæmon som hun havde fået færten af, hun blev kort rundforvirret og kunne ikke rigtig nå at gøre noget inden dæmonen tog fat i hende og trak hende med væk fra vampyren. Lettet sukkede Madelaine ud og fulgte roligt med denne fremmed dæmon som havde reddet hende fra vampyren, vampyren så bare ærvet efter dem, men begav sig så også væk, han fik åbenbart ikke noget sjov idag. Madelaine tænkte kort, men smilte så svagt til dæmonen, " mange tak... Jeg troede lige det værste" sagde hun stille og vendte ansigtet ned mod jorden.

Andy så tilbage på vampyrer og gik lidt videre, han stoppede lidt efter op og tog sin hånd til sig. da det ikke lige var ham at holde hånd med en pige, og slet ikke nogen han kende "det var så lidt" sagde han og så ned på hende og opdagede først der at hun havde bind foran sine øjne, han lod sin tommelfingere glide hen over den. inden han lag den ned i sin lommen igen og tog et lille sug af sin smøg "du skulle passe mere på næste gang" sagde han og pustede røgen uden igen, han havde det virkeligt underligt med at havde kald en pige for skat da han ikke havde gjort det i langtid. han havde så heller ikke lyst til at gøre det igen, da det ikke var nået der sagde ham nået som at sige det til en dreng "jeg hedder Andy" sagde han og var bare glad for at han havde gjort nået godt, selv om det ikke lige var ham at hjælpe nogen væk fra en vampyr. da han var bange for at det så ville gå udover ham og at han så ville blive bidt, han kørte sin anden hånd igennem sit hår inden han lag den ned i lommen. og tænkte lidt over hendes øjebind og overvejede om han skulle spørge om det eller ikke

Madelaine stoppede med det samme op, da hun mærkede at han selv var stoppet med at gå. Men hun ville ikke starte med at vælte ham halvt om kuld, hvis hun overhovedet kunne det, når nu han også var dæmon også den mandelige en af slagsen. For mænd var jo i det hele taget stækere end kvinder og det var ligemeget hvad for et køn det var, for sådan var naturen bare og det kunne godt være lidt irriterende for Madelaine, når hun nogen gange godt kunne tænke sig at være stækere, fordi hun var blind, men det gjorde jo bare nogle af hendes andre sanser meget bedre. Hun gispede kort, da hun mærkede at han lod sin finger glide over hendes blind for øjnene og bed sig lidt i læben, for man kunne ikke ligefrem undgå at lægge mærke til det. "Det skal jeg nok... jeg prøver i hvertfald så meget jeg kan i forvejen" sagde hun og smilte svagt til ham. For at være ærlig, havde Madelaine været så langt væk i et øjeblik og så rundforvirret at hun slet ikke havde lagt mærke til at han havde kaldt hende skat, men hvis hun så havde lagt mærke til det, så havde hun nok bare rødmet lidt også var det det, hun havde nok ikke kommenteretdet. "Jeg hedder Madelaine.. hej med dig Andy" sagde hun med en sød stemme og smilte blidt til ham, men hun så næsten slet ikke op på hans ansigt, da hun ikke lige helt havde forkuseret sin evne på ham, for at finde ud af hvor høj han var imens han gik, så lige nu så det mest ud som om at hun så på hans brystkasse eller på hans skuldre.

Andy så bare ned på hende og lag kort sine hænder på hendes kinder og løftede hende ansigt lidt, så det bedre lignede at hun så op på hans ansigt. han lag sine hænder ned i lommerne og smilte til hende, selv om han viste at hun ikke ville kunne se det "det er jeg glad for at høre, så er jeg sikker på at jeg kan lade dig gå" sagde han og pillede lidt med sine nøgler i lommen, han så sig kort omkring inden han så ned på hende igen og tænkte lidt over hendes navn. han havde ikke hørt det navn så tit og syntes endelig at det var et meget flot navn "smukt navn til en smuk pige" sagde han istedet for at sige hej til hende, da det ikke gav nogen mening i hans hoved at sige hej når man allerede havde snakket. han legede lidt videre med sin smøg og var ikke sikker på hvad han skulle gøre "hvad laver du her ude ?" spurgte han hende om og kunne se at hun ikke var sammen med nogen, da han var sikker på at de havde hjulpet hende så. han tog sin smøg ud af munden og kastede den væk, han fugtede kort sine læber

Madelaine blev nået overrasket da han lagde sine hænder på hendes kinder og løftede hendes ansigt, hun havde på fornemmelsen hvorfor han gjorde det, og rødmede lidt. Hun rødmede faktisk ikke over at han havde rørt hende, men fordi at hun var flov over ikke at have set på ham, og især hans ansigt, når nu at man gjorde det når man hilste på hinanden, eller når man i det hele taget snakkede til en, det var jo ren høflighed og hun bed sig kort i læben. Hun kunne kort ikke lade være med at grine lidt over det han sagde og trak kort på den ene skulder, " uanset hvor sikker du bliver på det, så vil jeg altid rode mig selv ud i et eller andet åndssvagt" sagde Madelaine og smilte svagt til ham og kørte en tot hår om bag øret, imens hun tænkte lidt. Hendes tidligere rødmen, kom op igen, da hun hørte hvad han sagde og hun kunne ikke lade være med at smile lidt, men rystede så på hovedet, " man kan ikke være smuk, når man er blind" sagde hun ligeud og sukkede kort svagt og bed sig lidt i læben. Hun trak derefter lidt på den ene skulder og vendte kort ansigtet væk fra ham og det lignte virkelig at hun så ud på de andre som gik forbi, men det gjorde hun jo ikke. Hun vendte derefter ansigtet tilbage på ham, men hendes blik var i imod hans brystkasse og hun viste ikke om det irriterede ham at hun ikke kunne finde ud af at se ordentligt på ham, " det ved jeg ikke... havde bare brug for frisk luft, hvad med dig?" spurgte hun nysgerrigt og lagde hovedet lidt på skrå.

Andy gav et kærligt grin fra sig da han gik øje på at hun rødmede, han elskede bare at se den lyserøde var på andres kinder. dog havde han meget imod det når det var på sine egne, og var ikke sikker på om det gjorde hende nået at han havde løftet hendes ansigt. men når hun ikke havde sagt nået til det så ville han ikke gøre om på det, eller sige undskyld til det. han havde lyst til at prikke til hendes kind bare for at se om den var ægte, da han syntes med den farve gjorde så man kunne tro at de ikke ville være ægte når man ikke ville tro på at nogen kinder ville se sådan ud. han lyttede på hvad hun sagde og nikkede lidt med på det "jamen så må jeg jo holde dig hos mig hele tiden" sagde han dog bare for at drille hende lidt, da han var sikker på at hun ikke ville holde ud at være sammen med ham. hvem ville dog også det ? det var jo ikke ligefrem fordi han var et englebarn hele tiden, han blev lidt sur når hun sagde det hun sagde da han ikke syntes at det passede "ligemeget om man er blind eller ikke så kan man stadig være smuk" sagde han og grinte lidt da hun så ned på hans brystkasse igen, han så ned på de og holde et stort grin tilbage "ved godt at min overkrop er god" sagde han og viste ikke hvis hun ville blive sur på ham

Et lille grin kom ud fra Madelaines læber igen og hun kunne ikke lade være med at smile lidt over det han sagde, for hun synes endelig at det var meget sødt at han drillede hende på den måde som han nu gjorde, hun trak lidt på den ene skulder og lagde armene kort over kors, imens hun lige skulle svare ham på det. "Hmm.. det kommer nok mest and på, om du overhovedet kan holde ud at have mig hos dig hele tiden" drillede hun tilbage og smilte blidt til ham. Det var lang tid siden, at hun havde smil som hun gjorde nu også mest fordi hun i et stykke tid ikke have haft noget at smile over, så hun var glad for at få lettet sit humør lidt. *Hellere hænge ud med Andy, end at sidde og stene ud i luften derhjemme* tænkte Madelaine og smilte lidt for sig selv igen imens hun havde den tanke, men det var sandt nok, hun lavede næsten ikke andet end at stene derhjemme, indtil hun fik lov at lave noget, som hun faktisk havde lyst til. Hun lod sine arme komme ned på siden igen og lagde hovedet lidt på skrå, " det lader åbenbart ikke til at det er noget man kan diskutere med dig, uden at tabe" sagde hun og rystede kort på hovedet. Men begyndte så at grine lidt igen over det han sagde og trak kort på den ene skulder, " jeg kan jo ikke se den, så jeg kan ikke sige dig imod, så jeg giver dig bare ret med at den er god" drillede hun og smilte venligt til ham og pillede lidt ved sit hår igen.

Andy smilte da han hørte hendes grin og nikkede lidt af det, da han elskede at høre folk grinte. han kørte en hånd igennem sit hår og bed sig kort i læben "tror ikke du kan holde ud at være sammen med mig hele tiden, ikke ligefrem fordi jeg er en normal fyr" sagde han og mente ikke han var normal når han var til drenge, og var ikke sikker på hvor lækkert hun ville syntes at det var at være tæt på en der havde sex med en anden fyr. dog grinte han lidt over hendes tanke og nikkede "ja Andy er meget bedre at være sammen med" sagde han og så sig kort omkring, han bed sig kort i læben og var ikke sikker på hvad han skulle gøre og blev derfor bare helt stille stående og så ned på hende "nej jeg vinder altid.. og sådan er det bare" sagde han og prøvede at lyde lidt mere selvglad end han endelig var, da han ikke var den type der syntes at han selv var lækker "ja den er lækker" sagde han og gik lidt ned i sine knæ for at få øjekontakt med hende "har du altid væ.." sagde han og kunne ikke få sig selv til at sige mere

Madelaine rystede lidt på hovedet over det han sagde og tænkte lidt over hvad hun skulle sige, for hende virkede han da meget normal, hvis man ikke så bort fra at han ikke var menneske men faktisk var dæmon, hun bed sig lidt i læben og ville lige tænkte sit svar igennem før hun fyrede det af lige i hovedet på ham. Hun legede lidt med sine fingre imens og pillede fortsat ved en tot hår som hang ned fra hendes skuldre, " jeg er ligeglad med at du ikke er normal... jeg er heller ikke ligefrem normal, som sagt.... ingen er normale" sagde hun og smilte svagt til ham, for hun kunne ikke lide at han talte sådan om sig selv, men hun kunne sagtens snakke dårligt om sig selv, uden noget problem. Madelaine blev kort overrasket over at han nærmest svarede på hendes tanke og grinte lidt, " det håber jeg da" drillede hun og smilte blidt til ham. Hun svarede ikke på noget af det andet han sagde, fordi den sidste ting han var ved at spørge om, fik hende til at tie stille så hun blev meget tænkende, men rystede så lidt på hovedet og vendte ansigtet ned imod jorden. " Nej... det har jeg ikke" svarede hun stille og bed sig hårdt i læben.

Andy kunne godt se på hende at hun tænkte meget over hvad hun skulle svare, han gav et lille grin fra sig og tænkte lidt over hvad han skulle sige imod hende "kunne du da godt tænke dig at høre en fyr være sammen meden anden fyr ?" spurgte han stille om og hviskede det næste, han sagde det dog så højt at hun kunne høre det og åbnede på at ikke andre hørte det. han bed sig kort i læben og elskede bare at svare på andres tanke, det var altid så sjovt syntes han. og mest når man så hvordan folk blev overrasket over det "jeg er bedre at være sammen med end alle andre" sagde han og gjorde alt for at holde et grin tilbage selv om det var svært og tog en dyb indånding for at klare det, han pustede luften ud igen og smilte bare stort. han stoppede dog med at smile da han hørt hvad hun sagde, han så bare på hendes ansigt og viste ikke hvad han skulle sige "okay" hviskede han og bed sig hårdt i læben

Madelaine viste ingen tegn på overraskelse eller tænkning, da hun hørte det han sagde. Det eneste hun gjorde var bare at ligge hovedet svagt på skrå og smilte svagt over det. Men trak så lidt på den ene skulder og lagde sine arme over kors, " jeg har intet imod bøsser.... jeg synes de er meget søde" sagde hun med et sødt lille smil og lod sine arme glide ned langs siden igen og hun tænkte kort over det han havde sagt igen, bare lige for en sikkerheds skyld, men havde ærlig talt ikke noget imod det. Hun kom til at grine lidt over det andet han sagde og nikkede lidt til det, bare for at give ham ret, så hun ikke behøvede at diskutere med ham om det, selvf for sjov, men alligevel hun gad ikke diskutere med ham. "Indtil videre, er du da den eneste som har været sød ved mig" sagde hun stille og smilte svagt til ham. Madelaine rykkede lidt på sig, da hun hviskede og hun sukkede svagt ud, " men man vænner sig med tiden til det... men sket er sket" hviskede hun og vendte ansigtet lidt væk fra ham.

Andy lod sine hænder forblive i lommer og begynde at smile af det hun sagde, og havde alligevel været ligeglad hvis hun ikke havde syntes det. da han ikke ligefrem kunne lave om på sig selv og havde heller ikke tænkt sig at gøre det, da han godt kunne lide at være den han var "jamen vi er da også vildt søde" sagde han selv om han ikke syntes det altid, da han følte at der var mange problemer at være den han var. og han syntes endda at det var sværere når han sprang ud som bøsse, han grinte lidt over hendes grin og syntes at det lød meget sødt "jamen det er jeg da glad for at høre.. så er jeg jo din nye ynglings" sagde han og gav et grin fra sig, selv om han stoppede hurtigt og så på hende med store øjne. da han havde prøvet at blive kald sød før og det var han ikke så glad for "mmh" kom der ud af hans mund og så sig omkring, men han vende dog hurtigt sit blik mod hende igen "når okay det er jo altid nået" sagde hun og bed sig i læben

Madelaine smilte lidt over det han sagde og nikkede lidt, hun havde ikke personligt kendt mange bøsser eller i det hele taget drenge som havde pige kærester som så også samtidig kunne tænde på drenge. Men hun havde da kendt en førhen, men ikke særlig godt, men de havde da snakket sammen og været sammen inden hun blev blind, efter det, mistede hun meget af sit mod til at møde mange af sine venner, så derfor havde hun holdt sig meget for sig selv i starten. "Det tror jeg gerne... Jeg har selv mødt en som dig, som også kunne lide drenge" svarede Madelaine og smilte svagt til ham. Hun kunne ikke lade være med at grine lidt igen, over det han sagde og trak kort på den ene skulder, " hvis du opføre dig ordentligt og fortsætter med at være sød, så kan du da sagtens gå hen og blive min yndlings" drillede hun og grinte lidt over det igen. Hun kløede sig en enkelt gang på øjenbindet lige under der hvor en af hendes øjne sad indenunder og snøftede lidt, " ja det er det" svarede hun stille og kørte en hånd gennem nået af sit hår.

Andy så på hende og smilte lidt og fjernede ikke sit blik fra hende, han lyttede på hvad hun sagde og nikkede "når okay" sagde han og syntes selv at der var mange der omkring der kunne lide fyre som allerede er fyre, han træk lidt på skulderne og var ikke sikker på hvad han skulle gøre eller sige "når okay, så længe jeg ikke bliver mere end din ynglings ven" sagde han og ville ikke havde flere der var forelsket i ham, det var nok med dem som var forelsket i ham. han bed sig kort i læben og vende sit blik omkring og viste ikke hvad han skulle sige "ja" svarede han bare og viste ikke hvad han skulle sige