Never again..

Dato : December
Årstid : Vinter
Dag : Lørdag-aften.
Vejr : blæsende, mørkt og koldt.
Sted : Cafeén.
Tid : 23.17
Omgivelser : 1 bord med et kærestepar, 2 borde med nogle fulde mennesker og nogle servetricer..

Evelyn sad i hjørnet af cafeén, og betragtede menneskerne.. De havde det så nemt i deres uvidenhed. Evelyn havde ikke været ude i skoven alene, siden den dag i skoven, for ca en måned siden. Hun havde det dårligt og var blevet blegere end normalt. Hun kunne ikke andet, end at tænkte på hvad hun havde gjort, siden nogen ville gøre sådan noget. Og hvordan uhyret forlod hende, midt i ingenting. Noget af det værste var nok at hun ikke havde nogle at snakke med, om det bagefter.. Et eller andet sted, ønskede hun at han havde gjort det af med hende, så var det i det mindste ovre. Men neij.

Hun stirrede på sit glas med vand. Hun havde søgt tilflugt til byen, siden hun ikke kunne være i sikkerhed i hendes træ længere..

sasori kom gående med hænderne i lommen. han gik ind på caféen og så på evelyn side i hjørnet. *hmm, hun er ikke et menneske, en engel.* han smilte lidt skummelt. han gik op til disken og bestilte en kop kaffe. da han havde fået den, gik han ned mod evelyn og satte sig der.

Evelyn kiggede forfærdet op, da en fremmed satte sig hos hende..
Hendes lugte-sans var ikke så god, så hun kunne ikke lugte hvad den anden var, men hun kunne lugte at den fremmede ikke var et menneske..
Hun kiggede spørgende på ham..

han skubbede kaffen hen til hende. "drik bare ud." sagde han stille. selvom engle var nederst på hans rangliste, så kunne han jo godt gøre et godt indtryk.

Evelyn kiggede skiftende på kaffen og den fremmed..
"Nejtak, jeg drikker ikke kaffe..", sagde hun lavmælt og høfligt..

sasori så på evelyn. *afslår hun kaffen?* sasori trak kaffen tilbage til ham selv. han 'kom til' at slå kaffen ned fra bordet så den landte på gulvet. en servetrice så det straks og hentede en klud at tørre det op med. sasori's øjne blev mere røde end før. *ingen kigger, kom nu, sug sjælen!*

Det gav et sæt i hende, da den ukendte væltede kaffen ned, det var tydeligt at han gjorde med vilje.
Hun så at hans øjne blev rødere. Og drengen var der ikke for at være venlighed.
Hun kiggede på ham. Han så mere og mere ond ud, men hvad end han ville gøre, så kunne han ikke gøre det i offentligheden.. Kunne han?