Odin vendte hurtigt hovede mod den anden pige, idet hun blev opmærksom på skridtene. Hendes smil forsvandt, og hun så et øjeblik hård, og kold, og truende ud, før det lette smil vendte tilbage. Hun vendte igen hovedet ud mod søen, og vrikkede med de bare tæer i mudderet. Hvilken vidunderlig følelse! Den kolde, sumpede jord, med de bløde, følsomme fodsåler..