Regnvejr...

"Jeg er ekstremt skrøbelig" svarede hun kort og emd et skævt smil. De hule, lette knogler var sikkert noget videnskabsmænd ville elske at studere. Det og så måske også hendes vinger. Det var helt klart det hun elskede mest ved sig selv og knoglerne det hun hadede mest.

Artemis så på pigen, med et undersøgende blik. Hun så ikke skrøbelig ud.. Der var godt nok noget ved hende, men det var ikke skrøbelighed.. Nej, hun så mere... Tjaa.. Det var ikke lige til at sætte ord på.. Fin måske? Ja, fin, det passede. Pigen så fin ud, men ikke skrøbelig.

Kala kunne ikke lade være med at lægge mærke til det undersøgende blik. Det gjorde hende en smule utilpas, at blive 'undersøgt' på den måde. Det gjorde hende også en smule pinligt berørt. Som om hun havde en kæmpe bums i panden eller sådan noget.

Artemis slog let blikket ned, da hun lagde mærke til usikkerheden. Så dog op igen. "Jeg forstår det ikke." sagde hun så, og begyndte igen at gå, med korte rolige skridt, og slog tænkende blikket ned i den våde gade.

"Heller ikke rigtig mig" mumlede hun med et skævt smil.

Artemis kastede et undrende blik over skulderen, tilbage mod pigen. Hun havde virkelig fået noget at tænke over. Noget hun ikke lige kunne regne ud. En udfordring var det. En udfordring, hun helt bestemt havde tænkt sig at tage op. Nu havde hun jo bare ikke så meget at gå efter, men det fik hende nu ikke til at lægge tanken fra sig. Når hun først havde sat sig noget for, så blev det som regel som hun ville det på den eller anden måde.

Kala så efter hende. Håbede virkelig for pigen at hun aldrig fandt ud af, hvad hun var og hvilken verden der levede side om side med menneskenes. Eller mødte en vampyr. Begge ting var lige vigtige.

Artemis gik tilbage mod huset hvor hun boede. Pillede tænkende ved sin fletning, og havde glemt alt om den skideballe der lå forude og ventede.

//Out