Ny i byen, kigger mig nysgerrigt rundt

Valencia smilede blidt og nikkede kort "Velkommen til Byen, du skal nok passe godt ind" Sagde hun roligt og betragtede hans udseende nu da hun havde givet sig tid til at se ham ordentligt, hun ignorerrede varulvens stirrende blik også selvom hun sådan havde lyst til at gå hen og smadre hendes fjæs og bagefter tvinge hende til at sitte som en rigtig hund.

Marcus så tilbage på Valencia og smilte, " tak det håber jeg da også at jeg kommer til, og nu har jeg jo også mødt nogen nye, ´mennesker´" sagde han og smilte igen, han begyndte at betragte hendes røde hår og blev faktisk fanget lidt af det, han smilte igen og så væk fra hendes hår for ikke at falde i staver over det, han bed sig diskret i læben og tænkte lidt igen

Valencia smilede og nikkede kort og sagde "Så du bor her ?" hun hentydet til huset bag dem og tænkte lidt, hun sukkede stille og var faldet lidt til ro igen, den vrede valencia i hende var forsvundet, hun virkede også pludseligt mere rolig.
Hun trak sin topstrop op på skuldern igen og tænkte lidt.

Marcus smilede og så tilbage på hende igen.
"ja det gør jeg, jeg er først lige flyttet ind i det idag" forklarede han og smilte igen til hende, han kunne godt mærke at hun var faldet mere til ro nu.
Men ville ikke sige noget til det, han ville sikkert bare komme til at sige noget, som ville få hende i kog igen, han gav sig igen til at betragte hende.
Men denne gang var det hendes ansigt, han betragtede og smilte igen.

Valencia smilede svagt og så på ham "Må jeg komme ind og se hvordan du bor?" sagde hun forsigtigt og var nysgerig.
Det var ikke så tit hun snakkede med nogen, når det ikke gjaldte deres liv, på den ene eller den anden måde.
Så hun var ret nysgerig på hvordan han boede, hvis han overhovedt har fået møbler i huset endnu.

Han kløede sig smilende i nakken og tænkte lidt.
Han trak derefter tænkende på den ene skulder, " jo det må du da godt, selvom vi ikke har fået så mange møbler ind endnu" sade han og smilede igen.
Han så op mod huset og tænkte lidt, " men vi skal helst ikke forstyrre min mor, hun er lidt øhm.. trist" sagde han og så på Valencia igen men smilte ikke

Alyss' øjne gled nysgerigt rundt i omgivelserne.
Hun havde placeret sig i skyggerne, og pga. hendes gråsprængte kappe lignede det hun sank ind i skyggerne og blev usynlig.
Hun havde allerede sin bue over skulderen, parat til skud, og under hendes kappe havde hun en saxkniv og 3 kasteknive som hun med stor stolthed kunne bruge

Valencia nikkede kort og så mod huset "Det tænkte jeg nok der ikke var .. " hun så på ham igen og tænkte lidt "Hvorfor er hun trist?" sagde hun forsigtigt og tog tasken ned af skuldern og holdte den nu i hanken.

Marcus trak lidt på den ene skulder, " min far kom aldrig hjem en aften, han var som du nok kan regne ud en dæmon, også var han ude og jage da en engel overfaldt ham og slog han ihjel, min far og englen havde jagtet hinanden et stykke tid, også faldt min far i baghold" sagde hun og smilte svagt til Valencia, " min mor tog det ret tung og ville ikke bo i London mere, så vi flyttede" sluttede han af med og så kort rundt

Valencia knyttede næverne og mumlede "Forbandede Engle .. " hun sukkede så stille og så på ham "Det gør mig ondt .. " hun så mod huset og tænkte lidt, hun lod kort fingrende glide gennem håret og gik så mod huset og håbede på han gik med.

Han smilte svagt til hende og trak på den ene skulder.
" Tak, det skal nok gå, det er mere min mor jeg er bekymret for" sagde han og fulgte roligt med ved siden af Valencia og holdte lågen for hende.
Han stoppede dog ved hoveddøren og vendte sig mod Valencia igen og kløede sig smilende i nakken, " øhm.. vi har kun fået få møbler ind, men du kan altid komme igen en anden dag og se det helt færdigt" sagde han og holdte døren for hende, " damerne først" sagde han fornemt og smilte til hende igen.

Valencia smilede lidt og gik ind "I er jo også lige flyttet ind .. så det er forståeligt" sagde hun med et svagt smil og så sig lidt omkring, hun vendte sig så mod ham igen og tog skoende af og satte dem ved de andre sko og sagde "Jeg kan godt hjælpe jer med at flytte møbler ind i jeres hus .. når i for jeres møbler?"

Marcus gik ind i huset og lukkede derefter døren efter dem.
Han så smilende på Valencia og bed sig diskret i læben, " ja.. det kunne da være meget hyggeligt hvis du ville hjælpe" sagde han og smilte igen, han tog selv sine sko af og gik lidt videre ind i huset, men vendte sig halvt mod Valencia og smilede tænkende til hende og vendte sig for at gå ind i stuen.

Valencia smilede lidt og fulgte ham "Hvor længe har du så været Dæmon?" sagde hun lidt forsigtigt, han synes han virkede så meget mere ældre end hende, hun følte sig lille og menneskelig, hun pillede lidt ved en tot hår og tænkte.

Marcus skar ansigt og grinte lidt, " Uha, det er jeg ikke den bedste til at huske, men jeg tror.." han stoppede tænkende og talte inde i hovedet, han kiggede tænkende ud i luften og brugte kort fingerne til at tælle lidt, så smilte han derefter igen og så på Valencia, " jeg har været dæmon i 91 år, hvad med dig?" spurgte han nysgerrigt og vendte sig helt mod hende

Valencia blinkede kort med øjnene og så lidt ned "37 år som dæmon .. " sagde hun stille og satte sig på en klapstol som stod op af væggen " .. Kan du så stadig huske nået fra din tid som menneske?" sagde hun stille og så op på ham.

Marcus stod lidt og så tænkende på Valencia men smilte så svagt og nikkede.
Han gik hen og satte sig på gulvet foran hende og så på hende og bed sig lidt i læben, "ja jeg husker mere end jeg en gang imellem har lyst til, hvad med dig?" spurgte han nysgerrigt men forsigtigt

Valencia tav kort og så bare på ham, men sagde så "Jear .. En Smule" hun så lidt tænksomt rundt, men lod så blikket hvile på ham igen. hun sukkede stille og prøvede at finde på et andet emne at snakke om.

Marcus nikkede og smilte svagt, han bed sig tænkende i læben.
Det var første gang i lang tid at han havde en pige på besøg, så han viste ikke rigtig hvad de skulle lave, når der næsten ikke var nogen ting i huset. Han kiggede op i loftet, da han kunne høre sin mor gå rundt, han sukkede kort og lukkede tænkende øjnene

Valencia betragtede ham lidt mens han sad der og tænkte på alverdens ting, hun pillede lidt ved en tot hår sammentidigt og sad ellers helt stille.

Marcus åbnede øjnene igen og smilte svagt til Valencia, "det er første gang jeg har set en pige der kan være så stille" drillede han og smilte svagt igen og teleporterede sig hen på den anden stol der var lidt væk fra den Valencia sad på og betragtede hende stadig svagt smilende

Valencia blinkede kort med øjnene og så hen på ham, Hun lo lidt og sagde stille "Jeg hader at snakke bare for at snakke" hun smilte skævt og så hen på ham.

Marcus smilte og grinte svagt imens han tænkte lidt på diverse ting.
"Du er vist ikke typen der snakker om ligegyldige ting vel?" spurgte han nysgerrigt og håbede ikke at hans spørgsmål gjorde hende sur eller fornærmet, for det var nemlig ikke meningen

Valencia lo stille og rystede en smule på hovedet "Kun hvis folk starter et emne .. ellers ikke" sagde hun stille med et smil.

Markus nikkede og smilte derefter svagt til Valencia og lænede sig tilbage i stolen.
Han begav sig til at tænke lidt og viste ikke rigtig om det var det rigtige emne, han skulle tage op, men han kunne ikke lade værer, han tøvede dog først lidt men sagde så, "har du været forelsket før? eller er du det?" spurgte han forsigtigt og samtidig nysgerrig