forlystelsesparken...... (theo)

Dato : d. 17 juli
Årstid : sommer
Dag : lørdag
Vejr : stille men let overskyet og små vindpust
Sted : van martes park
Tid : 24.00
Omgivelser : en masse forlystelser.

zandy så sig omkring da hun gik ind i forlystelsparken, der var øde. det var ikke første gang hun havde været der inde om natten, hun elskede månens lys der ramte forlystelserne, men hun hadede skyggerne der landte på vægene og jorden. der var stille og en blid brise kertegnte hendes kind, hun gik stille og tænkte. med den tanke i baghovedet om at hun var alene.

Theo slikkede sig om munden for at få resterne af blodet væk. Han smilede koldt, sådan kunne det jo gå når man tirrede ham unødvendigt. Han sneg sig ud fra spøgelseshuset, og begyndte at gå. Han så ned af sig selv *ikke en eneste blodplet* han smilede kort. Der var ingen mennesker, det undrede ham ikke, forlystelserne var jo også lukkede. Han hørte dog pludselig skridt, og gemte sig bag en forlystelse. Han så ud, og fik øje på en ung pige, hvad i alverden lavede hun mon der?

zandy gik ned mellem forlystelserne, mens hun stille mumlede et digt... *en verten af tåre, en verten af blæk, en verten der ikke altid syntes at være væk..* hun gik stille forbi spøgenses huset med roligt skridt, det var en af hendes yndlings forlystelser som lille. hun holdt stille om sig selv, mens hun roligt går forbi.

Theo betragtede hende gå forbi forlystelsen han gemte sig bag. Han sneg sig langsomt frem, og ville ubemærket prøve at snige sig væk. Han gik, med så snigende skridt som muligt, men det var svært med grus under fødderne at være stille, og han kom selvfølgelig også til at sparke til en tom spand, hvorfor fanden lå der også tomme spande lige midt i det hele?! Han bandede inde i sig selv.

zandy vendte sig hurtigt om da hun hørte noget der minede om en spand der ramte på noget, eller blev sparket væk. hun så en ung mand foran sig, og stoppede. hun blev en smugle nervøs men viste det ikke.. *jeg troede ikke her var nogen, på denne tid af natten..* hun betragtede lidt den unge fyr der stor foran hende. hun vidste ikke helt om hun skulle sige noget eller lade være... "hvad laver du her?... jeg troede ikke her var nogen på denne tid af natten..." hun sagde det lidt forsigtigt, men roligt...

Han så på hende, med et koldt sort blik, og pustede en tot hår bort fra sine øjne. "Hvad laver du selv her?" snerrede han igen, men blev bevidst om at han skulle prøve at tackle sit temperament, det var ikke så godt hvis han farede på hende også, så meget kunne han slet ikke spise. Han målte hende kort med øjnene og snusede stille *menneske?* Han undrede sig lidt, hvad fanden lavede menneskepiger herude på denne tid af døgnet, ville de voldtages med vilje eller hvad?

hun betraktede ham lidt på afstand, og gik så lidt tættere på han for at kunne se ham ortenligt. hun smilte svagt og svarede ham... "jeg trænkte til at komme lidt væk og få samlet tankerne..... " tænker lidt, men holder det roligt og blidt blik, mens hendes dybt blå øjne reflekterede i månens lys. hun kunne føle vinden der stille omkrændsede hende.

Han tog instinktivt et skridt bagud da hun kom imod ham. "Nååh" sagde han bare. Når han skulle sådan noget gik han ned på havnen eller til træning, men det sagde han selvføgelig ikke. Han lagde mærke til hendes særprægede øjne, og snusede engang til for at være sikker på at hun virkelig var menneske. Det var hun.

hun så lidt på ham... så ned i jorden for ikke at virke for interresertet... "hvor kommer du etenlig fra.... jeg syntes ikke jeg har set dig før.." hun smilede svagt men roligt. hun lod den blide vind ramme hendes kinder, og kørdte blidt en hånd gennem hendes hår. mens hun betragtede hans øjne, der var ikke en lyd, i forlystelsesparke, kun en gynge der knirkede lidt i vinden.

Det gav et ryk i ham da hun så ind i hans øjne, og han gav hende et stød som hvis hun havde rørt et elektrisk hegn. Han så hurtigt ned, og bed sig i læben *pokkers skal jeg nu også slå hende ihjel?* Han sank en klump "jeg kommer fra Sheria" mumlede han stille. "Nej jeg kommer her heller ikke så tit" sagde han stille. Han håbede hun troede at det var noget hun havde bildt sig ind, og stirrede stift ned i jorden.

hun så lidt ned af sig selv da hun fik stødet.. men lod som ingenting... hun så på ham, og smilede blidt... "fedt, kan du lide byen?.... forlystelsesparken her, har været mit hjem da jeg var lille... "
hun så roligt omkring sig, og holdt så stille om sig selv. hun betragtede ham, og kunne godt lide hans øjne.. stødet betød indet for hende.

Han blev inderligt lettet over at hun intet sagde eller så ud som om hun lagde rigtigt mærke tildet. Det undrede ham dog, for han vidste at det gjorde ondt på andre. Han nikkede "byen har altid været mit hjem" sagde han roligt. Han lyttede "Bor du her da ikke længere?" spurgte han stille. Han så ike på hendes ansigt, højst hendes hage måske men ville holde blikket fra hendes øjne i lidt tid.

hun så roligt på ham og smilede blidt.... "jeg bor uden for byen, og kommer sjeldent her i forlystelsesparken, da det tager lidt tid..." hun så lidt ned.. den kolde vind holdte om hende som et koldt omslag, man hun syndes at det var dejligt. hun betragtede ham stille og så så ned i jorden igen..

Han bed sig lidt i læben, hvorfor havde hun ikke sagt noget til støddet? Havde hun alligevel ikke mærket det? Han rystede på hovedet at sig selv. "Okay" sagde han stille og så på hende. Han så lidt på sit ur "shit.." mumlede han stille. Han skulle have været på arbejde, det havde han fuldstændig skudt fra sig. Han så lidt på hende "øhm.. det var hyggeligt at sludre, men jeg må gå nu" han vendte sig om, og skulle til at gå.

hun tænkte lidt, greb så blidt fast i hans arm da han skulle til at gå. "har lu lyst til at mødes her i morgen, ved samme tid...?... " hun så lidt ned og slap ham.. "du er rart at snakke med...." hun smilede lidt og så på ham.. "og jeg kan godt lide de stød jeg får når jeg ser i dine øjne..." hun holdte stille om sig selv, og frygtede en afvisning.

Han så om på hende da hun greb fat i hans arm, den var varm, varmere end et normalt menneskes, og han var i t-shirt og det blæste jo lidt. Han så på hende, og tøvede. Han fik et undrende blik i øjnene da hun sagde at hun kunne lide stødene det gav. Hvis han havde koncentreret sig mens han havde set hende i øjnene kunne han have taget en evne fra hende som f.eks. at snakke. Men det gjore han somregelt ikke, kun hvis ofret var irriterende. De havde jo knap vekslet et ord? "du kan da bare komme med nu" sagde han roligt, for han havde ikke tid den næste dag.

"er du sikker" svarede hun og så roligt på ham... hun så lidt ned... *jeg vil hels ikke trænge mig på....* hun smiler venligt men stille i det hun så roligt på ham... vinden kertegnede hendes kinder, hun havde det varmt... virkelig varmt... men hun sagde indet om det. hun betragtede ham stille hvor hun indimellem så lidt ned.

Han så på hende, og nikkede så. "jeg har ikke tid imorgen, så det skal være nu eller aldrig" det var måske en overdrivelse, men sådan var han. Der stod en blød næsten bedøvende varme ud fra ham, noget der til tider beroligede folk, men også skræmte dem.

hun så roligt på ham og nikkede... "jeg håber da ikke at det skal være aldrig... " hun smilede roligt og gik op på siden af ham. hun tænkte lidt.. "hvad var det du hed?.." hun siger det roligt mens hun ser lidt ned, og så ser over på ham. hun følte sig nu meget tryg ved at gå ved siden af ham..

Han var glad for at han havde spist før han havde mødt hende, så hans øjne heldigvis ikke havde lavet så meget opsigt. "Mmmm" mumlede han bare til svar. Han så fremad og lyttede til hendes skridt mod gruset, hvorfor var det lige igen at han slæbte hende med på sit job? For han havde jo ikke tid til at sludre med hende imorgen. Han stønnede lavt uden lyd *jeg idiot..* tænkte han, og så på hende da hun sagde noget "Theo" svarede han stille "Og du?" spurgte han. Han kunne ane parkeringspladsen, der var ingen biler at se, men en enkelt sort motorcykel, stod lidt væk fra parken.

hun så roligt på ham... "zandy" svarede hun roligt. og så ned i gruset. hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige... men hun var nu tiltrukket af hans mystik. hun så roligt på ham igen, og spurgte så, "hvor arbejder du henne?" hun gik roligt ved siden af ham..

Han så på hende "okay" sagde han. "I sheria hos en mekaniker" sagde han roligt, og styrede lige imod motorcyklen. Han lyttede til hendes åndedræt, og skridt *At hun tør! Tænk nu hvis jeg havde voldtægsmand eller morder?* Han fik lyst til at sige til hende at hun skulle holde op med at rende rundt med fremmede, for ikke at ville hende det godt. Men han holdt sin kæft, det var hun vel selv ude om.