Fred på engen

Dato: 4. juli
Dad: Lørdag
Tid: 23.15
Årstid: Sommer
Omgivelser: Ingen andre en Kala
Vejr: Ikke en sky på himlen, en masse stjerner og meget varmt
Tøj: Lavtaljede, stramme grå jeans. slidte sorte Allstars, en himmel blå tanktop

Kala gik rundt på engen. Hendes vinger var foldet ud og hun slappede helt af. For første gang i lang tid var hun alene. Det var som alle ville have fat i hende hele tiden og det stressede hende. Flere gange havde hun overvejet at tage op til Gud i stedet for og så bare være det. Det var desuden et meget bedre sted. Himlen fik Jorden til at ligne et fængsel eller sådan noget i den retning. Der var vold, krig, mord osv. Det var nogen gange for meget at vågne op til flere drab og pædofili sager med nogen der havde haft deres døtre spærret inde i flere år.
Hun sukkede og nød stilheden og freden på engen. Den var virkelig Guds gave til væsnerne på Jorden.

Amy kom roligt gående ud på engen, hun havde brug for lidt stilhed og hun mente at engen var det rette sted at være på lige nu, hun gik lidt i sine egne tanker, hun var helt væk fra omverden.
Hun fik dog lidt opmærksomheden, da hun fik færten af en engel, sådan en havde hun ikke set i over 100 år og hun havde næsten glemt hvordan sådan nogle så ud. Hun kunne bare huske at de havde vinger og at de også god kunne være ret smukke, de var jo også en gave fra himlen.
Hun fulgte svagt duften var englen og gik videre.

Kala befandt sig i et paradis inde i sin krop. Når hun gjorde det slog alle hendes sanser fra og den som fornemme andre væsner, døde nærmest, den eksisterede ikke når hun var der.
Hun var den eneste der og ingen kunne trænge igennem til hende. Rystede dog på hovedet af sig selv og kom tilbage til den virkelige verden. Kunne ikke lugte vampyren pga. de dejlige dufte fra engen, der virkede beroligende.

Amy gik tænkende videre på engen og så sig lidt omkring.
Man kunne godt sige at hun ledte efter englen, men ikke for at gøre den ondt, men bare for at se på den og se om de virkelig var så fantastiske om nogen gik og sagde, det var jo også dem menneskene bad lidt til når de bedte.
Amy gik lidt videre og mærkede at færten fra englen blev stærkere, hun nærmede sig og før hun viste af det befandt hun sig ikke særlig langt væk fra englen og hun studerede hende lidt imens englen gik rundt.

Kala bevægede svagt sine hvide vinger. Mange engle havde faktisk ikke hvide vinger. Nogen havde grå, andre rødlige, brune, sorte eller blandinger. Så var der enkle som havde helt hvide vinger, som hende.
De var en smule outsidere, men de fleste beundrede dem og var misundelige på de hvide vinger. Det betød at man havde en høj status. Det havde hun altid været ligeglad med og ville altid gerne have haft en anden farve, nok som den eneste engel.
Hun smilede svagt og lukkede øjnene mens hun fortsatte med at gå.

Amy havde næsten lyst til at lave sjov med englen, hun havde virkelig lyst til at ændre hendes gode humør til vrede eller sorg, men hun lod værer, det var jo ikke fair for englen at hun ikke ville kunne stritte imod for hendes evne og bed sig lidt i læben.
Hun studerede hende lidt imens englen gik rundt, og gik så lidt tættere på hende, " hey hvad laver en engel alene herude?" spurgte hun nysgerrigt og havde en roligt og blid tone.

Kala vendte sig overrasket om og så med store øjne på vampyren. "Jeg.. Jeg slapper af. Har haft en hård uge" Svarede hun og smilede skævt til hende.
"Hvad laver en vampyr her på Den lykkelige eng?" Spurgte hun nysgerrigt. Det var rimelig usædvanligt at se en vampyr i La Sunisha.

Amy tænkte lidt og smilte så skævt til hende.
" Hmm.. jeg trangte til lidt rent luft fra naturen og jeg ville også bare se mig lidt omkring" sagde hun roligt og smilte skævt igen, det havde moret hende lidt at se englen blive overrasket, men smilte bare fortsat skævt til hende

Kala nikkede og smilede sit engle blide smil. "Jeg bruger engen til at slappe af når jeg er stresset. Her er så roligt og stille" sagde hun og tav. Lyttede til naturen et lille øjeblik og så så på vampyren igen.
Hun var selvfølgelig smuk.

Amy nikkede og smilte roligt til englen igen.
"Forresten jeg hedder Amy" sagde hun roligt og smilte igen, hun duftede lidt til luften, men hun kunne nu da hun var tættere på englen at en anden vampyr også var på hende og hun tænkte lidt, " hvordan kan det være at du dufter af en anden vampyr blandet med din egen duft?" spurgte Amy nysgerrigt og hævede det ene øjenbryn

"Kala" Præsenterede hun sig selv og smilede skævt.
"Hm. Måske fordi jeg er blevet bidt af en vampyr?" Hun trak på skulderne. Hun havde ingen anelse.

Amy nikkede til navnet og smilte skævt.
"I har nogen speciele navne i denne her by, det må man nok sige" sagde hun og smilte skævt igen og tænkte lidt over Kalas svar og trak sev forvirret på den ene skulder, " jeg fatter ikke at man vil bide engle, de har vel også lov til at leve i fred" sagde hun tænkende og så på Kala imens

"Jeg er skam ikke her fra byen" Sagde hun og smilede svagt. Tænkte kort på Hawaii og rystede kort på hovedet Hun nikkede ivrigt. "Bare fordi vores blod smager godt, betyder det ikke at man skal dræbe os"

Amy tænkte lidt og smilte så skævt.
"Jeg er heller ikke selv her fra byen, det facinerere mig bare at høre så speciele navne rundt omkring" sagde hun og smilte skævt til hende igen.
"Hmm... jeg må nok selv indrømme at jeg har smagt engle blod før, men det var kun en gang og jeg dræbte hende ikke og jeg har ikke gjort det siden" sagde hun roligt og smilte svagt til Kala.

Kala trak på skulderne.
"Bare fordi man har dræbt en engel en gang betyder det jo ikke at man er et dårligt væsen" Mumlede hun og synes selv det lød ret sjovt.

Amy trak kort på sin ene skulder og tænkte lidt.
Hun satte sig ned i græsset og hev noget af det op og lod det falde ned fra luften, " måske har du ret og måske ikke.. nogen bliver jo et dårligt væsen fordi de nyder det og nogen for det skidt ved at have gjort det" sagde hun stille og så på Kala igen og tænkte

"Det har du ret i. Nogen kan ikke styre sig og nogen får det dårligt, men sådan er det vel med alt?" Spurgte hun og så nysgerrigt på hende. Pigen virkede til at være en gammel, men hendes krop var ganske ung.

Amy nikkede og smilte skævt til hende.
"Ja det er rigtigt, men indtil videre har jeg kun set en vampyr som har det godt med det" sagde hun tænkende og så kort ned i græsset, før hun lagde mærke til Kalas følelse, " hvor gammel er du endelig som engel?" spurgte Amy nysgerrigt og smilte skævt igen.

"Jeg er 18 år gammel i alt" Mumlede hun. "Hvor gammel er du som vampyr?" Spurgte hun.

Amy smilte skævt og tænkte lidt.
"Jeg er 18 år som menneske self, men som vampyr ialt er jeg 283 år gammel" sagde hun og smilte skævt igen, hun var ikke sådan en der bare glemte hvor gammel man var, fordi for hende var det vigtigt at huske sådan noget.