Bjergenes fred

Dato: 14 december
sted: i bjergene
tid: irl
omgivelser: sne, en sten og et træ.


Chi så ud over klippen, det var smukt, hun satte sig på den snedækkede sten;og så ned på snefnug(kattekilling). Hun tog snefnug op til sig, og under sin vinterkappe, for at den ikke skulle fryse. Efter det, tog hun sin tegneblok frem. Først begyndte hun at tegne kanten af bjergets top, og lidt efter tegnede hun forsigtigt de fleste snefnug hun kunne nå at få med, o.v.s.

Car havde vandred gennem den skoven og kom frem til bjergene hun så op på en klipe langht oppe hun syndes hun kunne høre noget og se nogen bevæge sig men hun kunne ikke rigtig høre eller se hvad det var. Hun kan best lide at holde sig for sig selv men hendes nysgerighed fik hende til at finde en sti der op hvilket hun ikke kunne så bega sig op af det stejle bjerg op til klippen da hun kom op så hun en pige side på en sne dækket sten det lignede næsten at den var hvid *Jeg er lidt sulten måske sku jeg mæte mig jeg håber ik' det en varmpyr den kan jeg ikke klare og jeg dør hvis jeg suger deres sjæle, WHAT EVER jeg ska bare tæter på* tænkte hun men da tog et skridt nærmer tråde hun på en gren og søgte efter et skjule sted. Hun så et træ og skynte sig om bag det for at skjule sig.

Chi hørte grenen knææke, og så sig tilbage. Hun så på det TYNDE træ, og så en skikkelse der bulde ud fra den tynde stamme. "Hey" sagde hun blidt og nysggerigt, til skikkelsen bag det smalle træ. Hun lagde tegneblokken i skuldertasken, og der var lige præcis plads i tasken til snefnug, også gik hun over til træet, med den mystiske skikkelse...

*Gaaaah* tænkte hun *Det helt klart en varmpyre og nu smadre den mig, men hvis jeg lader vær med at gøre noget ud af det ka' jeg måske slipe* hun hopede ud af sit skjul og begynde at gå længer op af bjerget "jeg er smutet sku' bare se om der var nogen det var der ses" sa' hun hurtigt da hun någede 2 meter mere op af bjerget.

Alec hoppede ned fra et træ, i nærheden af Carmina. Men det var først da hun var nede, hun mærkede Dæmonen. HUn gik ud midt på stien og lagde hovedt strå med at sødt smil "Vi har vist ikke mødt hianden før??..." hun rettede sig op, stadig smilende.

"Aaarh" Skrej Car da Alec hoppede ned fra træet. (Alec siger vi har vist ikke mødt hinaden før) "Det tro jeg ik" sagde hun skælvene. *Jeg er færdi* Tænkte hun bange....

Alec lo stille over Dæmonens reaktion. "Rolig.. Jeg gør dig ikke noget!" hun rakte en hånd frem imod pigen. *Tænk at berolige en Dæmon... For vildt!* endnu et grindende smil.

Car begynde at gå baglæns men gled og lande i snen...

Aæec grinede og gik hen til hende "Skal du have en hånd?" satdig leende rakte alec en hånd frem mod hende for, at trække hende op af sneen.

Car kikkede undrene på varmpyrens hånd og tænkte lidt over det men tog imod varmpyrens hånd selv om hun var redsels slagen. hun var bange men viste ikke varmpyren det. Car sagde med en hård stæme der næsten lød som et hvæs "Hvad vil du mig parasit" ....

Alec lo "Være venner? Hør, vampyre og dæmoner er ikke fjender?" hun smilede *hvorfor er hun så.... kold?* hun lo lidt for sig selv over tanken.

"Jeg er ikke bange for varmpyr" løg Car i en fornermet stemme "Jeg ved godt varmpyr og dæmoner ikke er fjender og og..." hun pausede og tænkte *Hun sagde venner måske jeg tagger changse* "Og vi ka vist godt være venner du bliver min første ven" sagde hun tøvene "men jeg ved ikke hvordan man er en 'Ven'"..

Alec så på hende og lo lidt igen "Ikke bange? Jamen så kan du vel godt tage min hånd" Dæmonen lå jo stadig på jorden "Dit navn?" hun msilede opmuntrene.

Car tøvede og tog varpyrens hånd og sagde sam tidig "Mit navn er Carmina Nex"...

"Hvad er dit navn?" Spurgte Car og tvingede det blødeste smil hun kunne...

Alec smilede og lagde hovedt e anelse på skrå "Alec Sya Le Harker...." hun smilede igen "Nå, Carmina... Hvad bringer dig ud i bjergene i dag?" hun synes det var sjovt at skræmme Car. Hun smilede på en ond måde.

Car tænkte over det før hun svarede "Ikke noget særligt det bliver bare kedeligt i den triste skov" sagde hun smilede svagt og trak på skuldrene. HUn var stadig skræmt af vampyren, men hun synes vampyren udnyttet det.

chi var helt forvirret over hvad der lige skete for få minutter siden.*Jeg må vide hvad for et væsen det var* tænkte hun nysgerrigt, og gik langsomt videre med snefnug i tasken. Man kunne hører hendes skridt i den hvide, men iskolde sne, og hun gik videre, hun kunne hører nogen tale, man kunne hører at en af dem grinede.*jeg må tættere på* tænkte hun meget bestemt for at få at vide hvad for nogle væsener de var...

Alec smilede "Tja... jeg er faktisk enig. Jeg kommer alle steder, selv solen kan standse mig" hun grinede dæmpet og smilet røg hen over tænderne. Helt ubevidst.

chi kom tættere på, og kunne nu fornemme at de var vampyre. Hun gik nærmere, der var dejligt stille, men selv den mindste lyd kunne afsløre hende, så hun måtte passe på. Pluselig miavede Snefnug, chi fik et chok, og gemte sig bag en af de store træer...

Alec vendte sig lynhurtigt mod lyden og opfangede en bevægelse i nærheden af de store træer. Hun hvæsede "Kom frem" hendes stemme vr kold og hendes blik isende. Sorte øjne...

hun kom langsomt frem fra sit skjul, og var lige ved at græde, men hun ville ikke ha´at de fandt ud af hendes evne. Hun gik tættere på, men stoppede op 4 meter fra dem. * ikke græde, ikke græde!* tænkte hun mens hun holdte blodtårene tilbage, og ventede på at en af vampyerene ville gå til handling...

Alec målede dæmonen med øjnene og synes næsten at hun så ked af det, uskyldige ud? Hendes øjen var stadig sorte og kolde. Hun smilede "Vil du snakke eller...?"

hun så op på de to vampyre, og gik tættere på dem, men stod stadigt lidt på afstand. hun stod stille et stykke tid, lukkede øjnene og tog en dyp indånding, åbnede øjnene og svarede tøvende, og lidt stammende, som var hun en 9-årig pige: " j-jeg hedder C-Chiroptera, men folk kalder mig Chi, hvis jeg altså havde nogle venner"...

//Carmina er ikke vampyr, men dæmon xD//

Alec's koldhed forsvandt som dug for solen "Vil ikke være venner med os?" hun smilede varmt, et smil der nåede øjnene.