Sant Hans. Det store bål!

Dag: Torsdag.
Årstid: Sommer.
Dato: Den 24. juni.
Sted: Den STUR STUR lykkelige eng.
Tid: Eftermiddag/Tidlig Aften.
Vejr: Solnedgangsagtigt.
Omgivelser: En del mennesker, og et KÆMPE bål :3

Mattis kom til at grine, da en ung kvinde kom til at spilde noget drink ned over sig. Kvinden stirrede på ham og han kløede sig lettere forlegent i håret. Det var ikke miiiiig tænkte han med et bredt smil og trak på skuldrene. Først nu kiggede han på det kæmpe enorme bål. Ilden kastede sorte skyer mod himlen, men de forsvandt længere oppe, og blev båret væk med vinden. Han smilede for sig selv. Vinden. Sjovt nok elskede han vinden. Han elskede at flyve og at få vinden i håret. Mattis smilede og gik nærmere bålet, der var mere end tre gange så højt som ham selv, og kom til at smile. Det var som om at ilden kæmpede mod vinden. Men ilden ville altid vinde, for vinden fik bare ilden til at gribe mere fat i alle de forskællige grene og kviste der var stablet op. Han smilede for sig selv, og tog en tår af sin vand.

Curia gabte og strakte sig som en kat. Hun havde kedet sig helt utroligt, og var nu - ENDELIGT - nået hen til bålet. Hun havde lige bestemt sig for at stå op og nyde den smukke solnedgang, og havde slet ikke tænkt på at der ville være andre væsner. Hun danskede svagt hen til bålet, og inogrerede de unge mænds blikke på hendes smukke krop. Hun var vant til det, og var nu lidt ligeglad. Hun havde ikke brug for kærlighed. Hun blev trukket ud af tankerne da hun opdagede at der faktisk også var en engel tilstede. Hun stoppede op og betragtede bålet, men også lidt ham. Han duftede utrolig godt, men ville være fredelig i dag ^^.

Caden løb igennem det høje græs med lange hurtige tag. Hans blå og blonde hår var blæst tilbage og bålens flammer spejlede sig i hans grønne øjne. Planterne under det store bål havde skreget efter hjælp i det øjeblik ilden begyndte at bide fat i dem og træerne på den anden side havde bragt deres råb om hjælp helt hen til hans vindue på 3e sal hvor han sad med sin guitar. Da Caden nåede frem kunne han kun høre en svag jamren fra de restrerende planter der endnu ikke var svidet helt væk men i det mindste var det ikke skovbrand som piletræerne havde fået det til at lyde som. Men han kunne jo ikke lige frem springe ind midt i festlighederne og fortælle dem at græsset havde råbt om hjælp og at de skulle slukke bålet med det samme?

Jep, en enkelt billet til psykiatrisk afdeling.

Pandora stod og så på de andre der nærmest dansede om bålet eller ihvertfald bare betragtede det. Selv synes hun det var smukt, da hun elskede ild og det var jo også hende's evne. Hun gik noget tættere på bålet, og indåndede duften af engen.. Eller i det hele taget bare menneskerne og de andre væsner der også bevægede sig rundt i mellem dem. ''Hmm'' mumlede hun og så rundt da hun fik øje på de tre andre væsner, som indtil videre var de tre stærkeste dufte rundt om hende. Hun smilte et øjeblik barnligt, smil men derefter et mere engle'agtigt smil..

Artemis stod lidt i udkanten af forsamlingen, og betragtede nærmere menneskene, end bålet. En del af de andre børn fra hjemmet, løb rundt og legede på engen, mens de gamle Nanny'er sludrede med andre gamle koner, og betragtede bålet med en saglighed i blikket. Hun begyndte lige så stille at gå rundt i mængden, og fangede et glimt af et bekendt ansigt. Jo, det var helt bestemt hende pigen hun havde mødt i La Sunisha... Et let smil gled over Artemis' ansigt, og hun fortsatte sin gang mellem alle de forsamlede folk.

Cisse kom gående ned af den lille sti der var lavet af det vildt der levede her i omegnen. Hun fik hurtigt færten af den pige hun havd emødt i bjergene og en pige hun havde mødt for længe siden. Hun fulgte duften af pigen hun havde mødt i skoven. "Pandora, right?" Spurgte hun med et let smil.

Mattis sad åbenbart lidt for tæt på bålet i de sekundter. En kraftig brise fik ilden til at sprutte, og en gløde sprang af noget af træet og ned på hans bukser. Først stirrede Mattis underligt på glæden, men så begyndte den at brænde igennem hans bukseben. "Av for HELVEDE!!" Udbrød han og rystede med benet for at få den væk. Han ville jo ikke røre ved den. Av.. "Av av av av av avvvv!!" Udbrød han, og kom så til at grine halvhjertet da han fandt en pind, som han kunne skubbe gløden væk fra. "Auuu"

Cadens opmærksomhed blev fanget af en dreng der så ud til at danse - meget underligt skal det lige tilføjes - mens han råbte op. Hvad han sagde blev druknet af bålets knitren. Han lo af synet og trak sig lidt nærmere men holdte sig i udkanten hvor lyset frå ilden ikke nåede frem. Han kunne godt lide festligheder som de her, men han kendte ikke nogen så han var ikke sikker på hvordan han skulle 'komme ind i varmen'. Græsset summede lavmældt og solen kastede sine sidste stråler over himmelen i røde og orange farver inden den forsvandt bag horrisonten.

//Hvems tur er det?//

//Pandoras tror jeg;)//