Store flyttedag

Dato : 28. Januar
Årstid : Vinter.
Dag : Lørdag
Vejr : Blæsende. Meget koldt.
Sted : Shilos lejlighed
Tid : 14.32
Omgivelser : En trappeopgang, og en enkelt menneske.

Nicolas bevægede sig langsomt, men spændt op af trapperne til Shilos lejlighed. Han var nervøs, men vidste at det ville være spændende at flytte sammen med Shilo. Sidst han så hende, var for et år siden, hvor hun flyttede fra Seattle. Efter hun flyttede, besluttede han selv at flytte til øen Deploratus. En spændende ø, med mange forskellige mennesker. En meget speciel ø, som virkede til at indeholde noget dybere under overfladen.
Nicolas slæbte taskerne med hans ting og tøj. Shilo havde møbler, så han skulle ikke døje med at medbringe hans egne møbler, og desuden var der heller ikke plads i Shilos lejlighed. Han var endelig nået op til døren. Han vidste at hun ventede på ham, da de havde planlagt det længe. *Gad vide hvordan det bliver at se hende igen... og at bo hos hende* En dør smækkede længere oppe, og kort efter kom en person gående ned af trapperne. Personen fik øje på Nicolas og smilede til ham. Han smilede igen og kiggede derefter usikkert ned af sig selv, og tog en dyb indånding, hvorefter han bankede på døren ind til Shilo.

Det havde været omkring et år siden hun sidst havde set ham. Hun så lidt rundt i den lille lejlighed. Hun var nervøs, men alligevel ikke. Det var underligt at skulle se ham igen. Hendes læbe gled ind imellem hende tænder, hun bed kort i den og rystede på hovedet så de lange lyse dreadlocks kort så helt levende ud. Hun strøg sit løse pandehår til side og tog en dyb indåndning. Det skulle blive spændende at bo sammen med Nicolas. Det ville blive andreledes end hvad hun var vant til. Normalt var hun jo alene om alt, nu ville der være en i lejligheden ud over hende. Plus hans hund. Hun smilede lidt. Hun glædede sig selvom det var ret så nervepirrende for hende at vente på at han skulle komme.
Hun havde gjort hans sove værelse klart, det havde ellers været gæsteværelse, men aldrig brugt.
Man kunne høre den hule lyd af bank på døren. Hun bed sig i læben, og trak vejret ind og pustede ud. Hun gik så hen og åbnede døren for ham.
Hun smilede ved synet af ham. Han havde ikke ændret sig særlig meget siden sidst hun havde set ham. "Hej"Lød det roligt fra hende. Som altid bragte hun ro med sig, noget der altid havde været ved hende. Hun gjorde plads så han kunne komme ind med sine ting.

Døren åbnede, og af en eller anden grund fik han et chock, selvom han var forberedt på at hun ville åbne døren, nu når han havde banket på. Han grinede indeni, af sig selv. *Hvor patetisk* tænkte han om sig selv, idet han pludselig så ind de smukkeste, velkendte øjne. Et stort smil bredte sig på hans læber. Zeus - som ellers havde været meget stille - kunne straks genkende Shilo. Han begyndte at logre, og hoppe op af hende. "Så! Rolig nu Zeus" sagde han blidt, men bestemt til hans elskede hund. Derefter kiggede han igen op på Shilo, og svarede på hendes velkomst: "Hej", sagde han og gik ind i den lille lejlighed, som faktisk ikke var så lille som han havde troet. Han smed taskerne på gulvet og ville kramme Shilo. På en eller anden måde blev det lidt akavet, men de fik da krammet. Han grinede akavet, og kløede sig i nakken.
Zeus gøede og kiggede indgående på dem begge. Det var som om at Zeus vidste hvornår han skulle træde til. Nicolas blinkede diskret til Zeus *Tak Zeus*.
Han vidste ikke om det var en god idé at flytte sammen med sin ekskæreste. Hvad nu hvis hun havde fået en anden kæreste, og at han skulle se dem gå rundt og lege kæreste dagen rundt? En masse irriterende, fortvivlende og til dels deprimerende tanker kørte igennem hans hoved. Men lige nu gjaldt det om at få en hverdag til at fungere. Så måtte hendes kæreste komme i anden række.
Han kiggede op på Shilo igen, og en pludselig ro, kørte igennem ham, og han smilede.

Shilo smilede stor ved synet af Zeus. Hun havde savnet Zeus, hun havde altid syntes han var en herlig hund. Hun kløede kort Zeus på hovedet som hilsen imens hun smilede. Hun så på Nicolas og lukkede døren efter ham. Hun mærkede godt den lidt akavede stilhed som blev efterfulgt af et lettere akavet kram som hun dog alligevel var glad nok for kom. Hun så ned på Zeus da han gøede og grinede lidt. "Hvor er det længe siden!"sagde hun glad og så fra Zeus til Nicolas.
Hun vidste godt at der ville kunne komme nogle problemer engang imellem da de jo var ekskærester, men hun regnede stærkt med at Nicolas var kommet videre ligesom hende selv. Det ville vel kunne redde dem for nogle problemer? Hun skrottede de tanker og rettede sin opmærksomhed mod Nicolas igen. "Jeg har gjort dit værelse klar så du bare kan pakke dine ting ud med det samme"sagde hun og smilede til ham. Hun havde været ude og købe lidt små ting til lejligheden som ville blive praktiske. Flere håndklæder, Madskåle til Zeus, Hundemad og lidt forskelligt andet.
Shilo viste vej til hans værelse og smilede roligt. "Håber det passer dig, ellers må vi jo finde ud af noget bedre" sagde hun og smilede lidt. Hun var nervøs om han nu kunne lide det. Værelset havde et vindue, en seng, skab, to hyller og sådan lidt så han havde nogle stede at opbevare sine ting.

"Det lyder skønt" sagde han, og fulgte efter hende hen til værelset. Han kiggede ind i værelset. Det var ikke særlig stort, men der var plads nok til ham og Zeus. Selvfølgelig kunne Zeus løbe rundt i hele huset, men han sov altid inde hos Nicolas. Han smilede til Shilo, "Det er perfekt" han smed endnu engang taskerne på sengen, og gik hen til vinduet. Han kiggede ud og kunne se Wereclare domkirke længere væk. Zeus rendte rundt og snuste på værelset, hvorefter han rendte ud og snuste i resten af huset. Nicolas kiggede ned i gulvet, og vendte sig derefter om, og kiggede på Shilo. "Hvordan... har du ellers haft det?" spurgte han interesseret, men det han egentlig søgte efter var noget andet.
Man kunne høre Zeus' trippen ude i køkkenet, og Nicolas var glad for at have ham med sig. Zeus betød virkelig alt for ham, og støttede ham altid, lige meget hvad.

Shilo fulgte roligt Nicolas med blikket, hun opfangede roligt alle hans bevægelser imens hun kort skrakte sig. Hun havde stadig ondt i sin ene vinge, men det var ikke noget Nicolas behøvede at vide. Han kendte jo slet ikke til det faktum at hun ikke var menneske, men Engel, endda skytsengel. Hun bed sig i læben, og prøvede at droppe de tanker der gled igennem hendes hoved.
Hun så op på ham da hun hørte hans spørgsmål. "Hmm, jeg har det rimlig godt. Det var rart at komme væk fra Seattle, du ved et nyt sted og sådan"sagde hun roligt og lod et lille smil glide over sine læber. Hun havde ikke haft det så godt den gang hun boede i Seattle, og det havde ikke gjort det bedre da de slog op. Men nu var hun videre, hun havde godt nok ikke nogen ny kæreste, men hun var videre. Shilo samlede sine dreads og fik sat dem op med en gammel slidt elastik. Hendes lyse ansigt kom lidt bedre til syne nu hvor at rammen af dreads var væk. Hun strøg sin pandehår til side, og smilede kort til Nicolas. "Vil du se resten af lejligheden?"spurgte hun imens hun vendte sig om i døren. Det var ikke så meget et spørgsmål, men mere en opfordring. Hun smilede også at Zeus tøffede rundt i det lille køkken.

Nicolas smilede til hendes svar. *Seattle*, det var mærkeligt at han ikke boede der længere. Selvom Seattle ikke var den mest fascinerende by, så var han da lidt skuffet over at hun var glad for at være væk fra Seattle. Men på den anden side kunne han godt forstå det med en ny start. Han var jo selv kommet til Deploratus for at få en ny start. Måske var det ikke det bedste at flytte ind hos sin ekskæreste, men han trængte i hvert fald til noget nyt. Og noget nyt havde han da fået.
"Godt, jeg er glad for du har det godt" han var oprindelig glad for at Shilo havde det godt her i Wereclare.
Nicolas tog sin læderjakke af, og lagde den på sengen ved siden af sig. Han kiggede hurtigt rundt på værelset, og smilede stort til Shilo, "Det vil jeg i hvert fald". Han fulgte efter hende, ud af værelset, og ud på gangen. Han hørte Zeus grynte af tingene han stødte på, da han rendte rundt og snuste til tingene.

Shilo smilede og så roligt på ham. Hun var rimlig munter over denne forandring i hendes hverdag. Det skulle blive rart at have en i lejligheden ud over hende selv. Hun betagtede ham lidt, og bed mærke i at han til tider så lidt tænksom ud. Hun bed sig i læben, og prøvede bare at ryste det ud af hovedet. Det var sikkert ikke noget vigtigt.
Hun smilede glad til ham, og gikned af den korte lille gang. Hun pregede kort mod det lille rum hvor de var kommet ind. "Ja, indgang"sagde hun og smilede. Det var jo nok gået op for ham. Hun pegede på en lukket dør. Hun åbnede den og så kort der ind. "Badeværesle og toilet, det eneste" sagde hun, og lod døren stå åben. Det var lille og lyst. Hele lejligheden var jo rimlig lille, men stadig hyggelig. Hun gik lidt videre. "Hvis du skal vaske tøj så er det på vaskeri, der er ikke plads, til en vaskemaskine"sagde hun kort og så på ham. "Og du har set dit værelse.. Her er mit" sagde hun, og så kort ind på den ikke redte seng. "køkkenet ligger ved siden af dit værelse"sagde hun og smilede det Zeus kom ud fra køkkenet. "Zeus har fundet det" Grinede hun lidt. Hun gik ind af den sidste dør. "Og her er stuen"sagde hun imens hun smilede. Der var en dør ud til den lille altan som havde udsigt over byen. "Det skulle være alt" sagde hun, og så på ham.

Nicolas smilede og fulgte efter. Det var en hyggelig, lille lejlighed Shilo boede i. En lejlighed som Nicolas nu også kunne kalde hjem. Han smilede ved tanken, og kiggede ind i de rum som Shilo viste til ham.
Da de var kommet ind i stuen, tøffede Zeus hen til ham, og Nicolas kløede ham bag øret. Inde i stuen var der en dør ud til en altan, som havde den smukkeste udsigt ud over byen. Han gik stille og roligt derhen, og blev pludselig fanget af den smukke udsigt. Han skulle lige til at åbne døren ud til altanen, men kom i tanke om at der var sne udenfor. Han sukkede svagt og kiggede over mod Shilo. "Her er da hyggeligt.. Lille, men hyggeligt", han smilede stort til hende, og satte sig på armlænet af den lille sofa der stod i stuen. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle give sig til, og kiggede derfor afventende på Shilo.

Shilo fulgte ham roligt med blikket imens hun smilede stort. Hun var glad for at han godt kunne lide stedet. Hun sagde ikke noget da han gik hen til altanen. Hun lyttede bare til stilheden. Imens hun satte sig ned på gulvet og nussede Zeus. Hun så op på ham igen da hans stemme brød stilheden. "Tak"sagde hun imens hun så hen på ham.
Hun rejste sig så og gik ud i gangen og fandt en af sine vinter støvler. Hun trak den på da hun var nået hen til altan døren. Hun åbnede forsigtigt døren, og skubbede sneen væk fra døren. Hun lavede lidt plads hvor der ikke var så meget sne, og rykkede det der var foran altan døren væk så man kunne komme der ud. Hun tog så sin støvle af og så på ham. "Det er koldt, men nu kan du da komme der ud" hendes løber var dækket af et smil. Hun vidste godt at han elskede smukke udsigter. Han fotograferede jo også, så smukke landskaber og byer var jo nok noget han var vild med. Hun stillede igen sin støvle ud til alle de andre sko, og gik tilbage i stuen. Imens hun så afventende på Nicolas. Hun regnede lidt med at han ville der ud bare kort for at se udsigten ordenligt. Hun bebrejdede ham ikke. Slet ikke. Udsigten var en af grundende til hun ville have den lejlighed.

Nicolas' blik fulgte Shilo. Han betragtede hendes smukke udseende og hendes yndefulde gang, idet hun gik over for at åbne døren ud til altanen. Et stort smil kom frem på hans læber, og han rejste sig op, som var han en glad lille hundehvalp der skulle med ud og gå. Apropros hunde; så snart Shilo åbnede døren ud til, spænede Zeus ud af døren, og nød den friske luft og sneén. Han var jo trods alt en slædehund. Nicolas grinede kærligt af sin skøre hund, og fulgte efter Zeus derud. Han tog en dyb indånding, og da han pustede ud igen, kunne han se sin egen ånde. Det var skønt med noget frisk luft efter den lange tur hertil. Han kløede Zeus bag øret og kiggede ind på Shilo. "Hvad laver du dog derinde i varmen?" han smilede stort, "kom da herud igen" han rakte hånden frem til hende, og ventede på at hun ville tage den og komme derud.

Shilo smilede og grinede lidt af Zeus, den fjollede hund. Hun betragtede så roligt Nicolas da har gik der ud, hun var lidt spændt på hvordan han ville reagere på udsigten.
Hun lagde hovedet lidt på skrå da han rakte ud efter hende for at får hende der ud. Hun hinkede så ud til ham på altanen, da hun jo kun havde en sko på, og ikke havde lyst til at fryse om fødderne. Hun så lidt ud over byen og smilede blidt. Hun kunne ligesom ham se sin egen ånde imens de var derude, men det gjorde hende kun glad da det fik alt til at virke mere levende og frisk. "Hvad synes du?" spurgte hun roligt, og fjernede blikket var byen og rettede det mod ham. Hun smilede glad imens hun forventede et glad svar fra han side.
Hun så lidt ned på gaderne imens hun smilede for sig selv. "Hvordan går det så ellers?" Lød det stille fra hende imens hun roligt viftede lidt det ene ben. Hun var ret nysgerrig, da hun jo ikke havde set noget til ham i et års tid, og der kunne jo have været sket meget på den tid.
Eller det regnede hun selv med der kunne for, for hendes vedkommende var der sket meget.

Nicolas vidste godt at hun ikke havde sko på, og idet hun tog fat i hans hånd, gjorde han tegn til at hun skulle stille sig op på hans fødder, sådan de ikke frossede til. Han tænkte tilbage på engang i Seattle, hvor der sneede og de gjorde præcis det samme. Han overvejede om hun kunne huske det, men sagde ikke noget om det. Han smilede til hende, "Det er helt utrolig smukt". Det var et held at der var sådan en smuk udsigt, nu da huslejen var relativt billig. Udsigter får altid priserne op i det røde felt. Han fjernede blikket fra hende, og kiggede ud over Wereclare.
"Tjo, det går fint nok. Min lillesøster har været ude i en masse lort, og min bedstefar døde for 3 uger siden.", han rynkede panden, men fortsatte med at kigge ud over byen. "Det er også grunden til jeg kontaktede dig så sent.. havde brug for at komme lidt væk fra det hele". Det var ikke fordi Nicolas havde et specielt hårdt liv, men det var blevet for meget for ham til sidst, og han synes efterhånden også det var på tide at komme væk fra forældrenes garage, hvor han havde lavet sin egen lille 'lejlighed'.