En ret stor fejltagelse.. (Taron)

Dag: Fredag
Dato: IRL
Tid: 23.30
Sted: Petronia Night Club
Omgivelser: Mange mennesker eller jeg vil mere kalde dem væsner
Vejr: Klart og man kan se månen
Årstid: Forår/Sommer?

Madelaine havde i noget tid nu, stået over for den club som skulle siges at være et ret godt sted for vampyrer, dæmoner og andre væsner som gerne ville være sig selv, og have lov til at dræbe så meget de ville. Hun forstod det ikke rigtig, hvad med dem som bare gik derind for at have det sjovt med sine medmennesker? eller for ikke at gemme sig mere? Sådan at vampyrerne ikke skulle skjule deres hugtænder og at dæmonerne kunne trække mennesker med derind, for at suge deres sjæl i fred uden afbrydelser eller at folk ville blive bange for dem, hvis de ville de opdaget. Men hvor andre dæmoner faktisk ville tage del i det, ligesom hvis der var nogle af de kød ædende dæmoner derinde eller det som var værre. Men Madelaine havde ikke rigtig kunnet beslutte sig om hun skulle gå derind eller ej, hun stod bare i sin hvide/sorte knæ kjole, med sit bind for øjnene og lyttede til den høje musik derinde fra. Hun gav et tænkende suk fra sig og havde faktisk fortrudt at gå herhen foran clubben, selvom hun stod lænet op af en mur overfor clubben, men hun fortrød det endnu mere, da hun skam havde opdaget at der var en lille gruppe dæmoner og vampyrer som stod henne i clubbens indgang og havde fået øje på Madelaine.

Taron sad oppe i baren, med en ung kvinde på sit skød. det lignede mest af alt at taron bare sad og kyssede hende på halsen, men hvis man kiggede godt efter ville man kunne så blodstriben trille ned af hendes hals. hendes hovede lå mod Tarons skulder og hun havde armene om hende. godt nok var den stekkels unge kvinde ikke i live mere. Taron sugede blot de sidste dråber blod af hende og skubbede hende efter roligt ned på gulvet. der var ingen reagtion inde i clubben på det lille bumb der lød da den døde krop ramte gulvet. det han allerbedst kunne lide ved den club var at man ikke skulle til at skjulde sine spor,. man kunne i fred få det måltid man behøvede og det gjorde det hele en del nemmere. Taron gik mod udgangen, imens han nøje fik fjernet alt blod fra sin mund og lige da han gik ud af døren til gaden havde han fået alt blod væk.

Den lille flok som bestod af to kvindelige vampyrer og tre mandelige vampyrer, flyttede kun kort deres blik fra Madelaine, da de lugtede at Taron kom ud af clubben og de to kvindelige vampyrer stilte sig omkring ham og hviskede ind i hvert af hans øre om han ikke ville hygge med dem i aften, imens de tre mandelige dæmoner langsomt flyttede deres blik over på Madelaine igen. Hun havde skam godt bemærket at se så på hende, selvom hun ikke kunne se det, men hun kunne mærke at de gjorde det. Madelaine trak vejret tungt og roligt selvom der var vampyrer tilstede, hun havde altid haft en eller anden form for frygt for dem, men hun ville ikke vise det denne her gang. Så derfor blev hun stående op af muren foran clubben og havde sit ansigtet vendt ned mod jorden. Men da Taron som sagt havde kommet ud til udgangen, kunne hun ikke lade være med at løfte sit ansigt og det lignte virkelig at hun kiggede hen på ham, imens han stod og blev rørt og hvisket til af de to kvindelige vampyrer som allerede havde givet ham flere tilbud end før. Madelaine rystede kort i kroppen over de væmmelige billeder der kom inde i hendes hoved og hun vendte sit ansigt væk fra dem og tænkte lidt over om hun skulle gå hjem.

Taron så lidt på de to kvinder og grinte stille af alle dere tilbud "bekløre de damer...vampyre interessere mig ikke..." sagde han og fik flyttet sig for deres greb. han ville ikke havde noget intimt med nogen anden vampyr, da de ikke interesserede ham på nogen måde. så hellere i seng med et svagt menneske. han så undskyldende på kvinderne og hilse kort på dæmonerne, men satte så mod dæmonen der stod op af en mur på den anden side. han havde opdaget dæmonerne havde kigget på hende og hun havde med det samme fanget hans opmærksomhed. han så kort mod kvinderne og mændene, men vendte så blikket tilbage på pigen. han opdagede så hun havde bind på øjnene og det fik ham til at tøve lidt. han vidste jo at dæmoner havde evner og hvis den dæmon havde en eller anden syg evne hvor hun skulle bruge øjnene, så hun måtte nød til at dække dem. ville han ikke inærheden af hende, men han gik så videre, da han ikke ville virke bange på nogen måde. når han vidste der stod en flok kigge efter ham.

De to kvindelige vampyrer så lidt skuffet men også lidt surt efter Taron, fordi han havde afslået dem, de hvæste kort af ham, før de tog fat i de mandelige dæmoner og trak dem med ind i clubben igen. Madelaine stod bare helt stille og overvejede situationen, hun kunne godt mærke at han begyndte at gå over imod hende, men der kom faktisk et lille smil op på hendes læber, da hun så at han ikke nærmede sig hende alligevel, han var vel kommer på bedre tanker? Hun kunne godt føle på hans vibrationer i jorden at han ikke virkede særlig glad for situationen og hun kunne ikke lade være med at fnise lidt, men hun viste hvor god en høresle vampyrer havde, så hun holdte sig lidt for munden imens. Madelaine rettede sig lidt bedre op af muren og bed sig tænkende i læben, " det er godt nok første gang, en vampyr har været bange for mig.." mumlede hun lidt for sig selv og vendte ansigtet efter ham, da hun godt kunne mærke at han stadig gik. Hun tog sin ene hånd op og kløede sig lidt på øjenbindet, men smilte så svagt igen og viste ikke rigtig om hun skulle smutte efter ham i skjul, om hun skulle prøve at gå ind på clubben eller om hun bare skulle vende næsen hjemad.

Taron stoppede op da han hørte fniset og så hurtigt hen på dæmonen. han lyttede derefter til hvad hun sagde og rginte stille for sig selv. han stod pludselig helt tæt lænet over hende og havde taget fat om hendes hals "kan du godt lide når andre er bange for dig?" hviskede han mod hendes øre og slikkede hende stille op af halsen. ahn havde et ondskabsfuldt smil på læben og var egentlig blevet ret irriteret over hendes lille kommentar, da han ikke var bane for hende. han var bare ikke glad for at han ikke kunne se hendes øjne, da hans evner så vil være ubruglige og fordi han ikke vidste hvad hendes ene var og det kunne være farligt hvis det havde noget at gøre med hendes øjne.


//sorry længden//

Madelaine fik et meget stort chok da hun mærkede hans hånd omkring hendes hals og stivnede kort, men det var mest fordi at hun ikke havde mærket at han var kommet tilbage til hende og hun bed sig hårdt i læben. Hun var i det hele taget ikke særlig glad for vampyrer, og det gjorde det ikke bedre at han så var kommet så tæt på hende, hun tog fat omkring hans hånd og viste ikke nogen tegn på frygt, selvom hun ikke syntes særlig godt om situationen og selvom hun ikke var særlig glad for vampyrer. Hun rykkede lidt på sit hoved da han slikkede hende op af halsen, og slap sin læbe så hun kunne svare ham. Hun sendte ham et sødt smil og synes endelig bare at det var ret sjovt at han var blevet så sur over det hun havde sagt, " nej endelig ikke... Jeg synes bare at det var underligt, at du ikke kom hen til mig, imens du var igang" sagde hun og holdte sit smil på sine læber. Men hun holdte stadig øje med ham, for at sikre sig at han ikke ville gøre noget.

//Gør ikke noget//

Taron mærkede hun rykkede hovedet lidt væk og grinte lidt. han var egentlig ret ligeglad med om hun kunne lide det, for han vidste han på ingen tid kunne slå hende ihjel hvis hun gjorde noget han syntes var træls. han lyttede til hvad hun sagde og stammede grebet om hendes hals lidt "hvordan kan du vide jeg var på vej hen mod dig?...du har stof for øjnene...og jeg går altid med meget lydløse skridt også gode er dæmoners hørelse heller ikke" sagde han mod hendes øre og stod utrolig tæt på hende. han snusede stille til hende og lod sine skarpe tænder strejfe hendes hals, mest for at pirre hende og gøre hende mere bange. da han var ret irriteret over hun på ingen måde virkede bange. det var ikke fordi han elskede at mærke frygt ved andre, men han ville bare gerne havde at hvis en person var fræk nok til at provokere ham, ville han også lige teste om denne person nu kunne holde til at være så tæt på døden, som det kan være hvis en vampyr blot truer med et bide dem.

Madelaine gispede lidt da hun mærkede at han strammede grebet lidt omkring hendes hals, men det var nu mest fordi hun ikke så godt kunne få vejret mere. Hun viste hvor stærke vampyrer kunne være og klemte lidt om hans hånd med sine hænder, imens hun trak vejret tungt og langsomt for at sikre sig at kunne få luft. Hun kunne ikke lade være med at grine lidt over det han sagde og trak kort på den ene skulder, " ens hørelse bliver som regl bedre, hvis man mister en af sine andre sanser... det er det gode ved at blive blind, så bliver ens andre sanser meget bedre. Og jeg kunne simplet hen bare mærke dig i jorden, det er vel åbenlyst på en måde" sagde hun og smilte til ham, men ikke for at provokere. Selvom hun ikke viste det, så brød hun sig ikke særlig meget om at han stod så tæt på hende som han nu gjorde. Hun kunne ikke lide at det var som om at han ville voldtage hende, selvom de var ude på gaden. Dog gispede hun lidt igen, da hun mærkede hans tænder strejfe hendes hals og hun bed sig hårdt i læben. Men dog forblev hun ellers afslappet og trak vejret roligt og uden nogle problemer. Hun smilte stadig til ham, men holdte stadig nøje øje med ham. Klar til at bruge sin evne, hvis han ville gøre hende ondt på nogen måde.