stjerneklart - Amber

¤Dato :: irl
¤Årstid :: irl
¤Dag :: irl
¤Vejr :: stjerneklart og fuld måne
¤Sted :: den triste skov
¤Tid :: irl
¤Omgivelser :: ingen eller ??
____________________________________
månen stod højt oppe på himlen og lyste ind mellem tæerne i den triste skov, oppe i et træ kunne man se en sort frakke der bevægede sig. og lyset fra gløderne i en smøg, det var Morgan som sad oppe i træet og tænkte alt igennem. han havde stadig ikke indset hvad der havde sket på det sidste, og var ikke sikker på om han var klar til det. da han jo altid havde levet alene og viste ikke hvad han havde sagt ja til, og det forvirrede ham meget. derfor havde han besluttet sig for at tage en tur i skoven alene, og bare få tænkt alt igennem

Amber var i en underlig stille verden det var kun gået en dag siden hun var blevet forvandlet hun kunne stadig kun genkende en vampyrs duft men det var også den eneste hun sukkede svagt det var ikke en skæben hun havde ønsket for sig selv hun ville havde været død men det betød intet nu hun måtte bare se af at komme videre hun ænsede ikke duften af vampyr fordi hun var begravet i tanker hun betragtede ingengang sine omgivelser hun vandrede bare rundt som en tom skal med ben

Morgan stivnede ud i luften da han havde en blandet følelse, han kunne dufte en vampyr og han var sikker på at han kende nået i den duft. han lod sig bare falde ned af træet, og begynde at gå mod duften. han stoppede hurtigt op da han fik øje på Amber, han knyttede sine hænder og gik om bag et træ

Amber forsatte sin hvileløse gang hun andede ikke at Morgan var lige nærheden hun rørte svagt ved sit hår som hang løst ned af ryggen på hende hendes øjene var rettet ved jorden hendes øjne var blevet mere lyse men var drog stadig blågrå hun trak vejret tungt da hun endelig stoppede hun kiggede sig smule fortabt rundt da det næsten var hendes ben der gået vejen og ikke hendes hovde hun fik også færten af Morgan drog vidste hun ikke at det Morgan hun fnøs en smule over nærværet af en anden vampyr men alligevel gjorde det hende en smule tryg at vide at allerede nu havde fået færten af vampyren kigged sig omkring for at se om kunne få øje på ham men kunne ikke udmidlbart se nogen og forsatte sin men var mere bevidst af færten af den anden vampyr

Morgan kunne ikke forstå det, han hadet virkelig sig selv for ikke at havde passet bedre på hende. han kiggede kort for at se hvor hun gik hen, inden han kravlede op i træet og så efter hende. et ulykkeligt suk kom ud af hans mund og kunne ikke forstå hvad der havde sket, han hoppede videre til næste træ og kunne ikke få sig selv til at snakke med hende

Amber forsatte stadig i sin trancelignede tilstand men alligevel opmærksom på lugten hun gættede sig til vampyr fulgte efter hende for færten blev ikke mindere men hun var ligeglad hun var blevet mere kold og ufølsom efter sin forvandling hendes skridt blev mere lydløse idet før hun til sidst stoppede op hun betragtede stille sine omgivelser før hun rystede på hovdet " det må du selvom" mumlede hun vidste udmærket godt vedkommende kunne høre hende hun vendte ryggen til satte sig op af stammen før hun igen kiggede op imod træerne hun ville ikke forsætte før vedkommende oppe i træerne afslørede selv eller forsvandt

Morgan så ned på hende og rystede på hovedet, han blottede kort sine hvide tænder. og satte sig bare ned på grenen da han så Amber kom hen til træet "jeg har lovet at altid passe på dig" snerrede han og var sur på sig selv at han havde ladet sådan nået ske, men han var nød til at vende tilbage for at blive sig selv igen. og det irriterede ham meget

Amber fnøs hun havde troet på ham " kan du overhovdet passe på noget som helst" svarede hun blev selv en smule vred hun ønskede jo heller ikke selv at det her skulle ske men alt var lige pludsligt sket så hurtigt at det gav hende kvalme hun rejste sig stirrede vredt op ham " tror du virkelig at dette her var noget jeg ønskede skulle ske" sagdee hun kølligt hun rystede svagt på hovdet før hun vendte sig for at gå inderst inde ville hun ønske at kunne stoppe med beabejde sig selv for den eneste stod skylden var hende selv hun skulle aldrig havde ladet Dementri komme så på " faktisk så ville heller havde at Dementri havde dræbt mig den nat" sagde hun mindre vredt og i mere omsorgfuldt leje hun vendte sig begyndte at gå nej det var ikke skæben hun havde ønsket for sig selv hun var også efter forvandlingen blevet lettere til raseri anfald sometider skulle der ikke ret meget til før hun fik et men hun havde håbet af alle i verden ville Morgan være den der kom og sagde støttende ord til hende han var trodsalt hendes bedste ven hun begyndte at gå hun ville ikke vise ham at følte sig en smule fortabt svigte af den der nok betød mest for hende

Morgan knyttede sine hænder og hoppede ned fra træet "nej det kan jeg måske ikke.. måske skulle jeg bare skride fra alt" sagde han og slog ud med armene og var virkelig blevet sur over det, da det tog virkelig meget på ham at hun sagde sådan nået "nej det har du måske.. men jeg sagde du skulle passe på" sagde han og knyttede sine hænder hårdere så blodet begynde at løbe fra hans hænder, han fjernede ikke sit blik fra hende "det ville jeg også havde ønsket at han havde gjort, jeg kan ikke lide at se dig sådan" sagde han og ville bare helst stoppe hende, da han virkelig havde savnet hende. men at se hende som vampyr var nået som gik ham meget på

Det var hårdt slag i maven på amber men det gjorde hende bare mere vred at han sagde som sagde hun fnøs og betragtede ham hadefulde øjne hun havde havdfe på måde lyst krype ind arme men lige nu var hun for vred hendes øjne lynede og knyttede selv sine hænder " fint så hold dig fra mig så fri for kiggede på dig dit skvat" sagde koldt og vredt hun savnede sin ven Morgan det eneste hun ville høre ham sige var at det hele nok skulle gå hun vendte endnu gang for gå og satte farten op hun gjorde op med sig selv at det fordi han skulle vænne sig til det hun følte sig fortabt nu hvor Morgan ikke syntes hende om måske havde det været bedre hvis Dementri bare havde ladet hende død hun var smadret indeni havde sådan håbet på at Morgan ville komme med nogle opmunterende ord hun forsatte i mennskeløb igemmen skoven i håb om a hant ville følge efter selvom de nok aldrig ville blive venner igen * han kan ikke lide mig* tænkte hun fortabt men forsatte bare igemmen skoven

Morgan kunne mærke en mærkelig fornemmelse inde i sig, han sukkede og så efter hende og viste ikke hvad han skulle gøre. hendes ord tog hårdt på ham og var ikke sikker på hvad han skulle gøre, han løb hurtigt i vampyr løb hen foran hende. han vende sig om og så surt på hende "bare kald mig et skvat.. jeg er ligeglad med det.. jeg kan bare ikke forstå at du kan være en utaknemlig unge, jeg ville gøre alt for dig" sagde han og lag sine hænder ned i lommerne og knyttede dem der i, han bed sine tænder sammen og så på hende "jeg elskede dig virkelig meget.. og når jeg får finder af sådan nået så ved jeg ikke hvad jeg skal gøre" sagde han og kyssede hendes pande en enkel gang "men nu skal du få fred i at se på mig" sagde han begynde at gå sin vej

Amber blødede op i det han kyssede hendes pande hun løb i mennskeløb greb fat om hans skulder hun villle ikke have sin bedste ven til gå hun kiggede bedende på ham for at få ham til blive udover at hun var blevet meget bleg kunne hun alligevel mærke den gammle amber nu hvor hun var sammen med ham smilede det svage smil " undskyld jeg blev lidt vred du er ikke skvat du er min bedste ven" sagde hun trist " og jeg burde ikke behandle dig som gjorde" hun måtte stoppe for samle mod til sige det sidste " jeg kan ikke undvære dig men hvis du ikke lide det jeg er blevet så forstår jeg og så kan du frit vælge om du bliv eller gå men hvis du går bliver det for altid" sagde hun fordi så var hun klar over at hun måtte give slip på ham men så ville hun ikke nogensinde se ham igen fordi det ville det påminde om denne aften og det ville være for tungt at bære

Morgan stoppede op da hun tog fat i ham, han så stille hen på hende og lag sin ene hånd på hendes kind "savner din varme og bløde hud" hviskede han og svarede ikke på det hun sagde, han lag stille sine arme om hende og træk hende ind til sig. han lukkede stille sine øjne i og sukkede "jeg vil ikke forlade dig nogensinde.. det har jeg lovet dig" hviskede han og viste at det ville tage langtid før at han ville vende sig til at hun var som ham, men lysten til hendes blod var ikke stoppet efter hun var blevet vampyr. den havde endda blevet større da han virkelig elskede vampyrblod "me.. men du må give mig tid til at se dig på den måde" hviskede han

Amber nikkede svagt " okay så faktisk savner jeg også selv min varme hud og min skrøblige krop" sagde hun trist hun kiggede op på ham " jeg savner endda mit liv og jeg hader de forandringer der sket med mig som alle de raseriandfald der skal næsten ingenting til" sagde endnu mere trist hun lagde hovdet ind til hans bryst hvor havde hun savnet ham " jeg ked af det er der sket" sagde hun stille lod slapt sin ene arm glide ned langs siden " men på den anden side er glad for gjorde mig til for ellers havde jeg stensikkert været død og borte" sagde hun huskede ikke ret meget fra igår andet end lige pludsligt hoppede Dementri imod og væltede hende ned på jorden før han bed og til sidst besvimmede hun og så den smerte smerten over alle hun betragtede ham på den anden side ville hun være sammen med Morgan lang tid måske endda for evigt hun knugede sig ind til som var det en drøm som aldrig ville forsvinde