Trængende

Lyonaro trådte ind i den store sal og kastede et blik rundt. Stedet mindede ham om sin tid som dusørjæger, dengang hvor han faktisk troede på at der fandtes en Gud deroppe et sted. Men det havde han kommet frem til, at det var der nok ikke, for så ville han ikke have skabt disse væsner iblandt menneskene. Han gik forbi døbefonden, og gik hen og kiggede op på Jesusskulpturen, der hang så fint på sin plads.
"Måske skulle man overveje at stjæle den..." Mumlede han lavt for sig selv og tænkte.

Daisuke kom frem fra mørket henne ved døren, omme bag ved "Du kunne eventuelt også nøjes med at stjæle mig?" sagde han så i et små lumsk smil og gik hen til ham så han stod med lidt afstand. Han lændte sig op af domkirkens væg og så hen på ham. Han var gået ind af kirkens bagindgang, da han havde set Lyonaro gå ind i kirken og holdte jo mest af vampyrblod, da han ikke prægede vampyrer når han bed dem.

Lyonaro skjulte sin overraskelse over at møde ham i den normalt ensomme kirke. "Der har vi jo min skaber" Sagde han og kiggede hen på ham. Han lod sig selv virke rolig, og han kom hænderne i sine jakkelommer for ikke at gøre nogle nervøse træk, såsom at pille ved sine egne fingre, hvilket han havde tilbøjeligheder til at gøre.
"Fulgte du efter mig, eller ville du bede dig en lille aftenbøn?".

Daisuke smilede og gik tættere på ham "kunne ikke lade være med at følge efter dig" sagde han så og tog blidt fat i hans hage og så på ham "Jeg er så stolt af det jeg har skabt" smilede han og betragtede kort lyos ansigt før han slap hans hage og så kort op og ned af Lyo i et såkaldt elevator blik "tænkte på at invitere dem hjem i mit Palæ?" sagde han så og så ham i øjnene.

"Det er morgen om få timer..." Svarede han og så på ham, og sank lidt sammen. Han mindedes ikke at have kastet sin evne på ham eller noget, så Daisuke måtte vel tale på ærlig vis. Eller hvad?
"Er det sex eller blod du vil have?" Spurgte han en smule bittert og så undersøgende på ham, for at kigge på hans ansigtstræk. Det kunne ligne ham at ville have begge dele.

Daisuke så nærmest gennemtrængende på ham "Det ved du jo godt .." svarede han så "Jeg har chufør til at køre os, vi vil ikke blive ramt at solens stråler" sagde han i et lille smil "Men hvis du ikke vil såå .. må jeg jo tvinge dig" sagde han så og lo kort og lavt, han havde ikke noget imod at tvinge folk hvis de ikke gad, faktisk kunne det af og til gøre det lidt sjovere.

"Jeg beklager, jeg bliver nødt til at knuse dine drømme, men jeg har ikke tænkt mig at stritte imod denne her gang" Svarede han og smilte, og vidste at det var det Daisuke godt kunne lide. Men Lyonaro kendte ham jo godt, og vidste, at han alligevel altid fik sin vilje på den ene eller den anden måde.
"Lad os smutte så" Sagde han og begyndte at gå ned ad kirkegulvet.

Daisuke smile bredt da han sagde det og fulgte med ham. Da de kom udenfor holdte der allerede en mini limo nede ved udgangen af kirkegården, en mand som også var vampyr stod allerede med åben dør. Da de kom ned til limoen lod han Lyo sætte sig først ind.

Lyonaro fandt det skummelt at Daisukes chauffør allerede var på pletten og stod parat til at tage imod ham, selvom at det ikke var vedtaget at han skulle med ham hjem før nu. *Så han havde virkelig tænkt sig at tvinge mig?* Tænkte han kort, før han satte sig ind og rykkede sig hen til vinduespladsen. Han kiggede ud ad vinduet og lod selvfølgelig som om han var ligeglad med ham, hvilket et eller andet sted var løgn. Han nød Daisukes opmærksomhed, og han nød at høre hans stemme.

Daisuke satte sig ind ved siden af ham og så på ham med et lille smil, Chaufføren lukkede døren og satte sig ind på føresædet og begyndte at køre. Daisuke sad med få centimters afstand fra ham og rykkede sig så de få centimter så de rørte hinanden. Han tog endnu en gang blidt fat i hans hage og vendte hans ansigt mod sit "Du skal ikke lade som om at du er ligeglad" sagde han så stille og så ind i hans øjne. Han havde sit ansigt tæt på hans, kun et par centimeter adskilte dem fra at kysse "for jeg ved du ikke er det" hviskede han og strejfede blidt hans kind med overfladen af sin hånd.

Lyonaro lukkede øjnene afslappet, mens han mærkede Daisuke hos sig. "Det ved du jo intet om..." Hviskede han og lænede sig helt tæt på ham og kyssede ham forsigtigt, men intimt. Han kunne ikke helt lægge skjul på hvor trælngene han egentlig var, på trods af, at han faktisk allerede havde været sammen med et par stykker hist og her. "Denne gang får du ikke lov at lege med mig...".

Daisuke kyssede med, men lo lidt da han sagde han ikke fik lov at lege med ham "Har du da tænkt dig at lege med mig?" sagde han så i et smil, det var ikke ment helt seriøst da han godt vidste hvad Lyo mente. Han så ham i øjnene og fjernede sig så lidt fra ham da bilen stoppede og Caufføren åbnede døren. Han steg ud af bilen og så op mod sit palæ, som var stort og smukt, palæet lå skjult bag træer og bagved var der åbent ud til stranden.

Lyonaro valgte bare at smile som sit svar. Han trådte med ham ud og kiggede op mod palæet. Han havde godt været der før, men det var noget af et kort visit, og det var ganske længe siden. Hvor mange år var det nu han havde været vampyr? Han fulgte med Daisuke indenfor og tog skoene samt jakken af af gammel menneskelig vane. "Det er næsten som at se sit gamle barndomshjem igen" Sagde han og lo ganske lavt for sig selv.