Vær' opmærksom! (Venus)

Dato : IRL
Årstid : IRL
Dag : IRL
Vejr : overskyet, støvregn, køligt
Sted : Markedspladsen i Deepshell
Tid : 00.30
Omgivelser : ret tomt, enkelte grupper af fulde mennesker på vej til- og fra fest


Stephen sad helt roligt for sig selv på en bænk. Folk i de små grupper, som kom gående forbi, og som opfattede ham, stirrede lidt undrende på ham. Han sad lænet en smule frem, over sine ben, mens albuerne støttede på sine ben for at han ikke faldte forover. Hans ansigt var vendt nedad mod jorden, og hans øjne var lukkede. Dog havde han et svagt smil på læberne. Hans sædvanlige lumske smil, som så tit fulgte ham nu. Han sad udelukkende kun i en mørkegrå skjorte og et par sorte slidte jeans, som sad lidt tæt til hans ben. Og så selvfølgelig sko, men de berusede forbipasserende undrede sik sikkert over at Stephen sad så afslappet, og så ud til ikke at fryse. Han frøn nu heller ikke, og hvis det skete så havde han sin trøje liggende ved siden af sig. Stephen åbnede sine øjne, og vendte sit ansigt mod en flok af forbipasserende som var lidt højlydte. Hans ansigt lyste næsten snehvidt, af bleghed, og hans øjne strålede i den surealistiske lyse turkise farve, som de gjorde når han var sulten, og det så helt forkert ud at hans blege ansigt og lyse øjne strålede sådan, mellem alt det mørke omkring ham. Godt nok var hans hænder lige så blege, og lyste nærmest lige så meget i mørket, som hans ansigt, og de var let foldede. Dem fra flokken som så hen på Stephen skyndte sig bare videre, da de nok troede at de havde set syner. Selvfølgelig lyste Stephens hud ikke, men sådan kunne det godt de ud, da han var så lys, og der var så mørkt omkring ham.

venus stod ikke langt fra ham, hun stor op ad en mur, hun overvejede kraftigt at få en af de forbipaserende mennesker med ind i en gyde, nu var det også et par dage siden at hun havde spist noget, og hun var godt sulten, hendes øjne var næsten helt hvide der var kun en snært af brun i dem. hun sagde indet trak kun været meget stille og meget roligt, hun havde en meget tætsiddende hvid, og sort kjole på der sluttede i en slis. hun frøs ikke, den evne havde hun ikke fået med fra menneske tiden. hendes fregner ved øjnene, lignede nærmest diamanter i månens lys, ikke fordi det betød noget, bare fordi at det var smukt.. hun lagde mærke til stephen, der sad ovre på en bænk, hun havde næsten lyst til at gå der over, men gjorde det ikke... det var lang tid siden hun havde snakket med en anden af hendes slaks... men hvad skulle det også betyde...

Stephen lagde godt mærke til lugten af en anden vampyr, og opfangede egentlig også at Den var sulten ligesom ham selv.. Stephen ærede ikke Vampyren ét eneste blik, men lod det til gengæld se søgende rundt efter et muligt offer. Han ville have lov til at være den første der sprang på det næste væsen der gik rundt alende, og han havde i hvert fald ikke tænkt sig at dele med den anden vampyr. Måske hvis det var et menneske, kunne han finde på det, da Mennesker mætteede mere end andre væsner, og der havde han ikke brug for det hele før han var mæt, i forhold det det så fantastiske Engleblod, men det skulle stephen tømme en 2-3 engle for blod før han var mæt. Tanken om det så fantastiske engleblod gjorde bare Stephen endnu mere sulten, så han slog tanken ud af hovedet om det søde uskyldige blod. Stephen rejste sig op da han skimtede en skikkelse som rendte rundt alene. Han smilede stille over at se den så uskyldige, forvirrede og berusede krop vandre omkring alene. *sikken en dumhed* tænkte Stephen og tog sin trøje i hånden og gik med rolige skridt hen mod skikkelsen. Han havde allerede lagt en plag i hovedet, om hvordan han skulle lokke skikkelsen med. Til Stephens glæde var det en ung menneskepige. Så uviden om hvad der gemmer sig i skyggerne, og så ungt lækkert blod.

hun lagde godt mærke til den unge berosede pige, men da hun så at han stræbede after hendes blod, holdte hun sig til bage, hun vidste at hun ville have noget andet.. og hun ville ikke dele, sit offer med andre. hun ventede til en beroset mand kom over til hende, han var nydelig klædt, men havde tydeligvis ingen forstand, han begyndte at ligge an på hende, og hun så en muglighed, hun fik ham logget ind i gyden, hvor han tydeligvis håbede på noget andet, og da han havde trukket bukserne ned så hun sit snit... hun pressede ham op i en krog og lagde hånden på hans mund, efter lidt tid hvor de bare havde stået der, klemte hun fast om hans mund og hun slikkede ham roligt på halsen, han udtryggede en nydelse der ikke var til at undgår at se, blidt bed hun ham, og hun tog det blod hun havde brug for, da hun var mæt knæggede hun hans hals, og lod ham glide ned af muren, han lignede en der var død af, en overdosis, men hun vidste godt at det var noget andet. hun slikkede blodet væk fra hendes læber, og gik roligt ud på gaden igen....

Stephen stilte sig ind foran den unge pige. Hans smil var charmerende og flirtende. Han vidste præcist hvad han skulle gøre, da han allerede havde gjort dette en million gange, i de sidste mange mange år. Omkring 45 år for at være mere præcis. Stephen så endnu på pigen som var stoppet og. Hun stirrede sløret på Stephen og holdte om sig selv af kulden der bed i hende. " du ligner en der har brug for hjælp? eller er det bare mig?" spurgte han og virkede helt uskyldig og venligsindet. Stephen var blevet god til at holde en ugennemskuelig facade oppe i løbet af den tid han havde levet. Pigen nikkede stille og fulgte helt frivilligt med, da alkoholen i hendes blod gjorde at hun ikke kunne sige fra på samme måde som hvis hun var ædru. Stephen trak hende med ind i en lille smal passage og slog hendes hoved mod muren inden hun nåde af opfatte det. Selvom Stephen havde foretrukket at høre hendes skrig at smerte og panik, så var han jo nød til at holde lav profil når det var ude i offenligheden. Stephen blottede pigens hals og bed sig fast i hende. Han udstødte en tilfreds lyd da blodes ramte hans tunge, og hans sult lige så stille blev stillet. Som Stephen vidste, så have han ikke tømt pigen for blod, da han var mæt langt inden han ville kunne tømme pigens åre. Han slap forsigtig pigen og lod hende falde til jorden. Han slikkede sig kort om læberne og tørrede resten af blodet væk med sin hånd. Han rakte ned efter sin trøje, som pigen havde fået over skuldrende, da hun frøs sådan, og vendte sig ud mod gaden. Endelig skænkede han den fremmede vampyr et kort blik, da hun også selv lige havde været igang med at fortære sit eget offer. *hun holdte sig i det mindste til sit eget* tænkte han og betragtede, den egentlig meget kønne pige. Vampyre var jo altid smukkere end mennesker, og det var tydeligt ved den fremmede vampyr. Stephen kørte sin hånd igennem sit hår for at fjerne et par totter, af hans mørke krøllede hår, som sad forkert. Han øjne var langsomt begyndt at få sin mørkebrune dybe farve tilbage, og hans hud var også helt stille begyndt at mørkne bare en anelse.

//wuhu! glæde og lykke over kreativitet :D og nu er jeg så dum ikke at udnytte den mere, for logger af. skal tidligt op imorgen oo' bye :D <33//

//weeeh... jeg er helt enig xD//

hendes øjne var blevet den selvanlige lyse brune farve, de plejede at være, men frejnerne lignede stadigvæk diamanter i måneskinnet. hun så lidt rundt, og hendes blik landede på den unde vampyr, der kom ud fra den anden side, hun smilede skævt, og begyndte så roligt at gå, menneskene var enten faldet om på gaden oller gået hjem, så der var ikke mange tilbage på gaden, hun gik blodt roligt, faktisk meget stille, mens hun tænkte på den anden vampyr, hun havde virkelig lyst til at snakke med en anden vampyr, men hun holdt sig helt for sig selv... hun var bange for hendes egne følelser, og bange for hendes sygdom der, til tider efter hun havde fået blod, slog ud...