Mudret...-Angelie

dato:Irl
tid: 20.43
vejr: overskyet men tørt
sted: på en væltet træstamme
omgivelser: sumpet vand og træer

Jake sad på en væltet træstup, den var gammel og næsten halvt sunket ned i det mudrede vand. Hvad han lavede her vidste han ikke, det havde bare været en god ide at forfølge spøgelses historier, han havde hørt en lille pige skulle hjemsøge stedet, men her var tydeligvis intet og Jake var på renden til at gå hjem igen. Udover at han havde mødt et par varulve var der ikke sket noget spændene her på det sidste, tingene havde bare været alt for stille og alt for kedelige og han håbbede at der snart ville ske noget spændene.

Angelie trak været tungt, da hun langsomt kom frem fra nogle træer, der stødte op til søen. Den sø der var hjemsøgt, eller det var i hvert fald hvad folk påstod.
Hun havde endnu engang været ude på en jagt, og havde da også fået myrdet bæstet, som havde angrebet en mindre dreng dagen før.
Desværre var det også gået udover hende selv, og den hvide skjorte, som sad tæt ind til kroppen havde et par blodpletter hist og her, samt et stort bidemærke i det højre skinneben. Hun humpede resten af vejen ned mod søen, da hun havde regnet med at ingen ville være til stede, og satte sig i græsset, nogle meter fra kanten, hvorefter hun trak nogle bandager frem, for at fobinde bidesåret omkring hendes ben.
Smerten var forfærdelig. Hun havde aldrig regnet med at en varulv kunne bide så hårdt. Mens hun selv bed sig i underlæben, begyndte hun at forbinde hendes skinneben, mens nogle svage gisp kom over hendes læber engang imellem. Faktisk opdagede hun slet ikke drengen der var til stede.

Jake havde haft færten af et menneske i et godt stykke tid, men han havde ikke fokuseret på det indtil han så en mennesket dækket i blod, normalt ville han være ret så ligeglad med mennesket, men da det blødene sår ikke så ud fra at komme fra et almindeligt dyr, blev han alligevel en smule nysgerrig. Han brugte sin evne og var på et sekund omme bag ved hende, han regnede ikke med at hun ville mistænke ham for noget eftersom hun ikke havde set ham og at han lige så godt kunne være kommet gående hen til hende *varulvebid* tænkte han med hovedet lidt på skrå, hvorfor fanden havde hun sådan et *dusørjæger?* forslog han sig selv og besluttede at være en smule på vagt over det dog sårede menneske.

Hun sukkede langsomt, inden hun forsigtigt strakte det sårede ben væk fra kroppen.
Hun havde på ingen måde bemærket drengen, der flyttede sig fra et eller andet sted, og endte bag hende. Angelie lænede sig istedet bagover i en bevægelse, mens hun regnede med at støde mod jorden på et tidspunkt. Men noget bremsede hendes bevægelse, faktisk et par ben.
Lige i det øjeblik var hun for træt og slidt til at tænke over hvem det kunne være, eller om personen var farlig. Hun fortsatte istedet sin lænen mod hans ben, inden hun lukkede øjnene kort.
"Hvem der?" mumlede hun spørgende, stadig med øjnene lukket. Hvis drengen ønskede det, ville hun være et let offer, hvilket ikke generede hende det fjerneste i lige netop det øjeblik. Hun trængte bare til hvile.

Jake kiggede en smule undrende på hende da hun lænede sig op af ham *er jeg nu blevet en omvandrende sofa?* tænkte han til sig selv, men sagde det dog ikke højt "gæt en gang" svarede han med en overlegen tone som han næsten altid brugte mod mennesker. Jake så mennesker som byttedyr og følte derfor ikke en trang til at være specielt venlig overfor dem, dog kunne han godt lide at lege lidt med dem, især dusørjægerere var sjove at lege med, da de for det meste var friske på en lille kamp.

Angelie himlede kort med øjnene, da han svarede og rettede sig istedet op, så hun ikke længere var rørte ham. Hun vendte blikket, og kiggede op på drengen, inden hun sukkede lettere opgivende.
"Jeg er ikke i humør til gættelege lige nu hvis det ikke er gået op for dig" svarede hun en anelse skarpt tilbage, stadig uden at gøre mine til at angribe ham, eller noget andet.
Lysten var simpelthen bare ikke til det lige nu. Men hvis han angrb først, skulle hun skam nok forsvare sig.