Uvistheden i mørket//Phillip.

Dato: 14 Juni 2010.
Tid: 23:21.
Vejr: Stjerneklart og ikke en sky på himmelen dog en smule koldt.
Sted: Den fredfyldte skov.
Omgivelser: Træer, buske, sti o.s.v
Tøj: Et par meget tætsidende sorte bukser og en løs hvid skjorte og en løstidende sort slips og slidte sorte converse.


Adrien gik gennem skoven på vej hjem fra stranden hvor han havde været nede at tage billeder hele dagen. Han strakte sig kort og forsatte. Hans øjne spejdede over den tomme mørke skov. Han fik kuldegysninger da en kold brise fløj gennem skoven og fik træerne til at danse. Adriens øjne flakkede fra side til side og han satte farten lidt op. Han skulle have været hjemme for længe siden og han vidste hans forældre ville flå ham levende når han kom hjem. Hans kamera taske hang over hans skulder. Han strøg noget hår ud af sine øjne og rettede derefter på sin skjorte.

Den blege hud lyste op som lanterner i mørket som for et par timer siden havde omringet skoven og trængt ind mellem træerne der ellers plejede at være smukke, og lyse. Nu, om natten, var de mørke og skumle. Hvis man hørte godt efter ville man høre...Tja, ingenting velsagtens? Det var jo netop det. Man kunne ikke høre ham. Han var fuldkommen lydløs og selv ikke de spinkleste kviste gav efter for ham da han undgik dem alle med sine instinker og fornemmelser. Hvis man lige så bort fra den sorte stemning, var der ellers meget afslappet her i skoven hvilket Phillip nød i allerhøjeste grad. Med rolige skridt gik han hen af skovstien og kastede ind imellem korte blik op mod himlen hvor månen viste sig fra sin bedste side og det var jo lige før det blev hyggeligt. Skandaløst...Hans sorte påklædning kamuflerede ham i skovens mørke, og Ipod'en udgjorde Phillips underholdning for inat. Saving Abel spillede for ham, mens han afslappet gik gennem skoven.

Adrien gik roligt videre og så rundt. Hans øjne flakkede over skoven. Hans øjne stoppede da han så en skikkelse bevøge sig mod ham. Han stivnede og tog så en dyb indåning og gik så videre. Han skubbede sig selv om bag træerne for at skjule sig fra den fremmede. han fik dårlige vibrationer fra ham selvom han var så langt væk fra ham. Han stoppede bag et træ væk fra stien. Han holdt vejret og var stille. han ventede på at Personen ville passere forbi træet og han kunne forsætte hjemad. Han tog fat i sin trøje over hjertet hvor han kunne mærke hasn hjerte var ved at bryde ud af sin brystkasse. Blodet susede rundt i hans system og han stod bare. Han kiggede forsigtigt hen mod en fremmede person i mørket. Han besluttede sig for at se om han kunne sige sig forbi ham og bevægede sig bag træerne videre mod hans hjem. Han skævede hen mod den fremmede, han holdt øje med ham hele tiden. Han vidste godt at det var dumt men han kunne ikke gøre for det.

Phillip løftede hovedet lidt idet en blid og kølig aftenbrise bragte den søde duft af engel med sig, og et smørret smil bredte sig over vampyrens læber. Egentlig havde han bare planlagt dette som en lille gåtur efter aftensmaden, men mon ikke han kunne finde en uskyldig snack? Han kunne næsten høre hjertet pumpe panisk i englens krop, men han afholdt dog sig selv fra at springe på ham som han kunne se gemte sig bag et træ. Som om han kunne være sikker der. "Hey, rolig nu, jeg gør dig ikke noget" sagde han til personen bag træet, hvilket jo var delvist rigtigt. Han stoppede et stykke fra den anden for at få ham lullet ind i en falsk trygheds fornemmelse selvom han ikke helt vidste om han overhovedet gad dette her.

Adrien bevægede sig langsomt ud på stien igen og prøvede ikke at tænke det værste om personen. Han vidste ikke engang hvem eller hvad han var og ikke engang om det var en ham. Han strøg noget hår ud af sine øjne og holdt fast om remmen på sin kamera taske. Hans hjerte bankede stadig vildt i hans brystkasse og han holdte stadig over hjertet. Han stod og så på personen med sine sine hypnotiserende isblå krystalklare øjne om lyste op i skæret fra månen. Hans øjne viste dog ingen frygt men hans hjerterytme sagde noget andet. Han blev stående over svarede ikke drengen som han nu var sikker på var en ham. Han slap forsigtigt sin skjorte og remmen på tasken og lod dem falde elegant ned ved siden af sig selv. Hans lange blege elegante fingre legede nervøst med enden af hans skjorte mens han så den fremmede i øjnene.

Phillip lagde hovedet en smule på skrå og betragtede ham med sine skinnene, grønne øjne som fik et mystisk skær her i månelyset som trængte gennem de bladebeklædte træers kroner. "Du burde ikke være her på dette tidspunkt" begyndte han "man ved aldrig hvad der gemmer sig i skoven om natten" sluttede Phillip og så fuldstændig uskyldig ud hvis man tænkte på at han var vampyr.

Adrien stod bare stille og så på drengen, han vidste ikke hvad han var men han kunne mærke det ikke var noget godt. Han så ned på sine sko og knuede så sine hænder hårdt sammen så hans negle borede sig ind i hans hud til det punkt det næsten begyndte at bløde. Han så op på vampyren men så ham ikke i øjnene, han så hurtigt væk igen. "j-Jeg e-r og-også på vej hj-hjem....." Hans stemme lille, silkeblød og uskyldig. Han begyndte så stille at gå men var klar til at løbe hvis det skulle være. Han gik med hastige skridt og så stift frem mens han stadig havde knyttet sine hænder i nervøsitet.