En provins by i Jylland...

Sted. I en lille provins by i det som hedder Jylland xD
Omkring. No one..
Vejr. Køligt
Tid. 00.32
Dag+ dato. IRL
Påklædning. http://www.republic.co.uk/content/ebiz/republic/invt/82910/82910_lg1.jpg

Rose gik langsomt rundt omkring i en lille provins by ude på landet i Jylland. Hun smilte muntert ved nogle minder som vældede frem i hende og så sig omkring på den øde gade som blev illumineret af nogle gadelygter rundt omkring. Hun forventede ingen som ville forstyrre hende på denne stille aften, da jyderne sikkert var inde i deres små huse og sove. Sov trygt i deres små senge. Hun havde aldrig rigtig været ude for at der var nogen væsner og andre uhyggelige ting derude på denne tid af aftenen og elskede stilheden...

P: Ava+et bælte med forskellige ting og sager Bl.a. en pose med forskellige ting i, en kniv, tre mindre knive og en håndpistol af kraftig kaliber. Omkring halsen hang der et kors halvt gemt under hanss t-shirt.

Trako lukkede sin frakke tættere om sig. Ikke for at skærme sig for kulden, men bare for at holde sig inde. Det var sådan han foretrak det. Indelukket og alene. Det var måske også derfor han havde accepteret et job til dette fjernt liggende land. For at slippe lidt væk fra det hele. Han bevægede sig hen af fortovet så lydløst det nu var muligt med hans op-pak. Hans våben sad skjult under frakken og hænderne var begravet i lommerne. I hans mund dinglede der den klassiske cigar. Eller det der var tilbage af den. Den lange gåtur havde tæret på den, og den var ved at blive til intet andet end en stump.
Han stoppede kort op da han følte noget. En slags sjette sans der alarmerede ham om anden tilstedeværelse. Han spejdede ned langs vejen med sammen knebne øjne.

Rose havde gået i et nogenlunde rask tempo for at holde på varmen, da hun jo kun havde en kjole og nogle ballerinaer på. Det var det som hun foretrak. En kjole og et par simple sko. Hun var ret tilfreds med det. Men altså.. Hun havde gået i et rask tempo, da hun pludselig kunne mærke en andens tilstedeværelse. Hun ville have været rolig hvis ikke denne tilstedeværelse havde været så.. velkendt. Hun kunne mærke at det var nogen som hun havde mødt før. Og hendes hår rejste sig i nakken, som fortalte hende at dette ikke kunne være en god person, som hun ville være glad for at møde. Hun så sig omkring og begyndte langsomt at gå baglæns og turde ikke at gå længere da hun var bange for at støde ind i vedkommende. Så derfor så hun frem for sig og gik baglæns og håbede ikke på at støde på nogen som helst...

Et halvt smil spredte sig på hans læber. Han tog det sidste sug fra hans cigar før han lod stumpen falde til jorden. Han begyndte at bevæge sig fremad igen. Han bevægede sig i et let trav. Han skød frakken til side så de mindre knive kom til syn. Han greb let en af dem med to fingre før han greb sin pistol med den anden hånd. Han skulede til hver en side. Højre, venstre ja endda op imod luften. Han spidsede sine ører efter det mindste tegn på aktivitet. Han så efter det der varede som en evighed endelig andet liv. En pige. Han rystede lettere opgivet på hovedet. Han var stadig sikker på at hun ikke var et menneske, men at hun var af hunkøn gjorde blot sagen lettere. Så havde han da i det mindste nogle fordele. For hvad kunne en pige enlig gøre?

Rose kunne se bevægelse ud af øjenkrogen og så hurtigt over mod en mand, som hun kunne genkende. Det sagde hendes underbevidsthed, at hun kendte ham. Hun knyttede sine hænder hårdt sammen og vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun lagde hovedet let på skrå og vidste at han var et menneske. Men hun kunne godt mærke at der var farer på fære. Hun lod sit blik gå ned på det som han havde i hænderne og gik hurtigt et skridt tilbage og kunne med lethed se at han havde nogle våben på sig og ville ikke lade ham komme i nærheden af hende med de våben. Aldrig nogensinde!..

Han slog kort med hånden og hørte lyden af pistolen som blev ladt. Han fastholdt sit blik mod hende. "Godaften..." smilte han lettere skummelt mens han sank sine våben og gik hen imod hende. Han så hende diskret an. Hun virkede underligt bekendt men alligevel meget fremmet. Med tiden var alle folk begyndt at se ens ud for ham. Han klukkede let. Hun så ikke værst ud. Hvilket på ingen måder var godt. Skønhed er et ondt tegn i hans branche. Eller ihvertfald ifølge ham

Rose så på manden som stod foran hende og så ret usikker ud "G-g-godaften" stammede hun og gik langsomt et skridt tilbage da han nærmede sig. Hun så på hans ansigt og derefter ned på hans våben og begyndte at gumle i sin underlæbe. Noget hun gjorde hver gang at hun var nervøs eller usikker.
Hun holdt sin ene hånd og blik parat til at udføre sine to evner og ville ikke stole på denne mand og ville ikke lade ham skade hende. Hun blev ved med at gå baglæns, væk fra ham, og var utrolig varsom med hvad han gjorde af bevægelser.

Han smilte lumsk. Nu stod det klart for ham at hun ikke var som ham. Hun følte ikke kærlighed, nåde eller tilgivelse. Hun var blot et misfoster som dem hjemme på trofæ hylden. Han behøvede ikke mange flere beviser en blot den måde hun handlede på. Han stirrede på hende mens han prøvede at fange hendes blik. Han rettede samtidigt pistolen mod hende. Han elskede at se sit offer i øjnene. Se det sidste glimt af håb forsvinde ud.

Rose blev ved med at gumle i sin underlæbe og så nu på hans pistol med store øjne da den igen blev rettet mod hende. Hun lod hurtigt sit blik gå op i hans, og vidste nu hvem han var.. En jæger hun havde mødt nogle få måneder tilbage. En jæger som hun ikke lige just kunne lide "Fjern den pistol!" snerrede hun med en rungende stemme, og brugte sin tanke kontrols evne mod ham og kunne huske fra deres sidste møde, at han ikke havde været glad for at bukke under for en pige og engel som hende.

Hans øjne flakkedes kort i vrede før han modvilligt sank sin pistol igen. Han skulede koldt til hende "Dig..." Han hejste sin hånd med kastekniven i og gjorde klar til at kaste samtidig med han prøvede at løsrive sit blik.

Hun kunne ikke lade vær med at smile hånligt over ham "Jaa.. Mig.." mumlede hun og så at han prøvede at han havde kasteknive på sig. Hun gik med hurtige skridt over mod ham og stod hurtigt lige foran ham og havde ikke brudt øjenkontakten til ham "Giv mig dem!" sagde hun med den samme rungende stemme og tog langsomt fat i hans håndled som holdt kasteknivene og begyndte at vride knivene fri fra hans hænder og viste ingen frygt for ham mer og blev ved med at smile hånligt over ham.

Modvilligt gav han slip på dem "Hold dig ude af mit hovede" Hvæsede han før han svang hovedet fremad mod hende for at give hende en skalle. Blodårerne stod synlige på hans hals og armled. Noget de kun gjorde når han var sur. hvilket han blev stort set ved hvert møde med denne engel.

Rose smilte hånligt over ham "Jeg gør hvad der passer mig" sagde hun og så op på ham og havde ikke forventet at han ville give hende en skalle og nåede derfor ikke at forsvare sig selv mod det og "Aargh!" udbrød hun af smerte da han slog sit hoved mod hendes, og faldt direkte på røven da hun jo blev ret svimmel af det og det hele bare snurrede rundt. Hun tog sig til sit hoved hvor han havde ramt og så op på ham og kunne ikke få et skarpt syn af ham og kunne mærke tåre vælde frem over smerten og det chok hun havde fået. Hun blev siddende på jorden da hun sikkert ikke ville kunne stå ordentligt på grund af den snurrende verden omkring hende, og så bare op på ham og prøvede at se skarpt igen.

Han lukkede sine øjne i og rettede igen pistolen mod hende. Han knugede hårdt om den. Senerne på knoerne blev frempresset og nogle sveddråber sprang frem på hans pande. Han så kort væk før han trykkede på aftrækkeren. Han havde dræbt mange væsener igennem tidens løb men bare det at skade nogle af de mere 'fredelige' ikke-menneskelge væsener kunne stadig godt gøre ondt på ham. Især dem af hunkøn. Han sank en kort klump før han så tilbage på hende hvorvidt han havde ramt eller ej,

Rose så op på ham med store øjne da hun sagtens kunne stille pistolen i fokus. Hun bed sig hårdt i underlæben og begyndte hurtigt at koncentrere sig omkring den kugle som sad deri og da hun kunne se på manden at han havde trykket på aftrækkeren, lod hun sine telekinese kræfter stoppe kuglen midt i luften, mellem hende og pistolen. Hun havde fået telekinese efter at have været kommet op i en E-rang som engel. Hun så på kuglen som svævede lidt i luften og vendte den hurtigt om og lod den gå hurtigt og lidt hårdt gå op og ramte manden i panden. Ikke sådan at den gik igennem hud og sår'n noget. Bare i drillende manere. "Det burde du ikke have gjort.." hviskede hun og så tilbage på pistolen, efter at hun havde givet slip på kuglen og ladet den falde til jorden, og blev ved med at sidde på jorden og turde ikke at rejse sig op.

Han så vredt på hende og smed pistolen fra sig "sig det er løgn! Ved Den hellige jomfrus grav er der mere du kan?!" Han knyttede sin næve igen mens han stirrede koldt på hende "Dine evner gavner måske dit forsvar... Men du glemmer at det bedste forsvar er et angreb!" Han nærmest spyttede de sidste ord ud mens han sparkede ud efter hende.

Rose smilte stolt og hånligt over ham og elskede at han var sår'n "Du burde virkelig være nervøs nu.." mumlede hun og kunne jo få ham ordentligt til skade nu. Hun skubbede sig hurtigt bagud da han sparkede ud efter hende og fik sig hevet op at stå "Svagpisser!!" snerrede hun vredt og ville ikke finde sig i sår'n noget, men tog så en dyb indånding og smilte igen hånligt og grinte lavmælt "Tænk engang at du ikke kan dræbe en teenager! Og så en engel endda! Er man svag, eh?" spurgte hun og gik efter at se ham være gasblå i hovedet af raseri.

Hans hovede blev pludselig rødt som et fyrtårn. Hver en muskel i hans krop blev spændt før han gik på sin beserkergang. Han lod slag efter slag hagle ned over hende. Svang sine arme igen og igen uden noget klart sigte eller fokus. Han slog og slog bevægede sig frem mod hende indtil hans krop til sidste sagde stop og han faldt ned på knæ. Der hev han efter vejret, halvt blindet er svedet der var gleden ned i hans øjne.

Rose så på ham med et lidt bange blik og fik undveget nogen af slagene, men kunne dog ikke undvige dem alle. Da han endelig stoppede og faldt på knæ, var hun oss faldet tilbage på jorden med nogle få skrammer i ansigtet og lod sin ene hånd gnubbe sig hen over dem "Du er squ da syg i hovedet.." hviskede hun og så på ham og fik sig skubbet lidt væk fra ham så der var lidt afstand mellem dem "Svage gamle nar.." hviskede hun og sukkede lavmælt over ham og vidste udemærket godt at hun legede med ilden.

Han så vredt på hende. Blodet susede gennem kroppen på ham før han atter far på benene igen og nådede et enkelt spark før han faldt sammen igen. Han hev langsomt efter vejret. Hans hat var for længst fløjet af og hans hår så vådt og klistret ud. Han skulede koldt til hende mens han stadig hev efter vejret "Var din tunge 'engel'"

Rose råbte masser af eder og forbandelser af ham da han sparkede hende igen og sad ret tæt på ham nu og brød sig ikke særlig meget om det "Make me!!" snerrede hun vredt og ville ikke gøre hvad han sagde "Hvorfor skulle jeg gøre hvad du siger? Du er kun et svagt lille menneske!!" snerrede hun vredt og var en person som ikke ville lade sig skubbes rundt med i manegen.

Han skulede koldt på hende "Hold mund" mumlede han bare mens han stadig kæmpede med vejret. Han havde når dette skete, han lod raseriet tage overhånd og mistede selvkontrollen. Han så langsomt tilbage efter sine våben.

Rose smilte svagt over ham og så lidt op på den mørke himmel "Make me!" sagde hun stædigt og ville stadigvæk ikke gøre hvad han sagde. Nevah! Hun elskede at gøre det mod folk. Og ihvertfald ham!

"Bare vent... Bare vent" Han var ved at have fået sit vejr tilbage og var på vej tilbage på sine ben nu. Han bakkede lidt tilbage og bukkede sig ned og tog pistolen. Han genladede den. "Hvad med at slå hjernen fra? Bare glemme omverdenen?" Han skulede til hende før han tog en lille tyk bog op af sin lomme og holde i den venstre hånd. Han slog op i den og begyndte at messe mens han atter rettede pistolen mod hende "Herren velsigne dig, Herren bevare dig, herren lade sit åsyn våge over dig og være dig nådig. Herren løfte sit ansigt mod dig. Og give dig fred. Amen" Han lukkede bogen i og mens han sagde 'amen' trykkede han af og en kugle fløj atter afsted

Rose så på ham og skubbede sig tilbage da han rejste sig op. Hun rynkede panden da han begyndte at messe en bøn og så på pistolen og spilede sine øjne op da han trykkede på aftrækkeren og lod igen sine telekinese evner stoppe kuglen "Du må virkelig finde på noget bedre end det.. Lille menneske mand.." sagde hun og tvang sin stemme over i en hånlig tone og fik sig selv rejst sig op og grinte af ham.