Myldret på markeds pladsen//David.

DAvid så op ham og smilte skævt. han kunne ikke lade være med et smile over at Adrien rødmede sådan over næsten ingen ting. han lod dog være med at kommentere det da det nok bare ville gøre ham mere flov. dog syntes David at det klædte ham med de røde kinder. hvalpen stilte sig på bagpoterne og støttede sine forpotter med Adrien's brystkasse og snappede efter hans næse. David så det godt og kom til at grine lidt af det.

Adrien så ned på hvalenpen og nussede den stadig på maven. Han så op på David og smilte stille. Han lagde hovedet på skrå. han kinder var mindre røde nu og han slappede mere af nu. Han strøg igen noget hår ud af sine øjne og havde lyst til at spørge om David ikke havde en hårnål men stemte det hurtigt ned. Han så ned på hvalpen da han mækrkede poterne mod sin brystkasse. Han smilte stille og grinede lidt af at den ville bide i hans næse. Han så på den og lagde så fingeren på dens mund med et lille smil.

David så på dem og grinte lidt. hvalpen bed hurtigt fat i hans finger og begyndte at tykke på den "bare rør ved dens gane eller tunge så skal den nok lære at lade være" sagde David med et lille smil og så på hvalpen, da nu var utrolig lege syg og bare ville havde noget at lege med og bide i. David kunne tydeligt huske hvordan Bailey var de hun var hvalp og var så lege syg. det lærte David meget af og han savnede den lidt, men han var dig meget glad for at Bailey var stor og ikke en lille hvalp længere.

Adrien smilede stille og så på den lille hvad og grinede lidt. han lod bare den lille hvalp tykke i sin finger. Han så op på drengen og nikkede stille. "Okay, men det gør mig ikke noget. Det gør ikke ondt eller noget. Det kilder bare" Han smilede stillede og nussede hvalpen bag øret mens han forsat lod den gnaske på sin finger. Trodsalt hvis han fik et sår ville det heale på mindre end et sekund. Han smilede stille og så op på David og så så på hvalpene i kassen. Han smilte stille af dem.

David så på ham og nikkede stille. han smilte "okay godt nok...men på et eller andet tidspunkt så bider den altså hårdt med skarbe tænder" sagde han med et lille grin og så på hvalpen. den forsatte bare med et gnaske som om Adrien's finger var en eller anden tykke dyr. de to andre hvalpe tumlede stadig rundt i kassen og lavede forskellige lyde. David grinte lidt af dem og rystede bare opgivende på hovedet af dem "fjollede hdyr..." sagde han og smilte lidt bredere.

Adrien smilede stille og nikkede så. "Det er også kun indtil jeg får købt den et tykke dyr" Han så op på David og smilede stille. Han så på hvalpen og prøvede forsigtigt at trække fingeren til sig i dril. Han lagde hovedet på skrå og så på David og så så på hvalpene igen og grinte lidt af dem. Han så så op på drengen igen og betragtede ham med sine krystal blå øjne. Han bed sig lidt i læben og så så ned igen og rødmede stille. Han så ganske kær og fuldkommen uskyldig ud når han rødmede.

David så på ham og nikkede stille "godt..for den skal jo helst lære den ikke må bide folk" sagde han med et lille grin og smilte venligt. han betargtede englens øjne lidt og kunne godt lide farven. hvalpen og fulgte bare efter hans finger og snabbede efter den igen og igen. David grinte lidt af den og så ned på de andre hvalpe, der havde lagt sig til at sove af ren udmattelse. det var også forståeligt nok de var trætte da de var blevet kigget på og kældet med hele dagen.

Adrien smilede og nikkede stille. "Det ved jeg, det ville ikke være så sjovt hvis den overfaldte en i glæde og begyndte at tykke på dem fordi jeg ikke har lært den at den ikke må bide" Han smilede stille og så på hvalpen. Han grinede lidt og fjernede fingeren længere væk fra den. Han smilede stille af den og samlede den så op i sin favn og nussede ned ned af ryggen for at få den til at slappe af igen. Han så på den lille hvalp og var allerede rigtig glad for den. Han så op på drengen og smilede et dejligt smil.

David så på ham med et lille smil og rystede på hovedet "det ville nok give ret mange probleme..men ved du hvad jeg vil vædde med det nok skal gå" sagde han med et lille grin og så på ham med et stadog venligt blik. han betargtede Adrien's ansigt og smil "hvor er du dog en sød lille engel" sagde han små drillende, men mente det faktisk. han syntes Adrien lignede en rigtig lille engel. en der ikke kunne blive vred eller gøre den minste fluge fortræd.

Adrien så på ham og smilede stille. Han nikkede stille og grinte svagt. "Det håber jeg" Han så ned på hvalpen i sine arme og nussede den stadig beroligende for at få den til at slappe af. Han smilede lidt af den, den var så kær og dejlig. Han så op på David og holdte stadig sit dejlige smil. Han rødmede vildt af det han sagde og så ned. Han bed sig blidt i læben. "J-Jeg er jo også engel og er ikke særlig stor" Han så op på ham og smielde et sødt men meget genert smil. Han bed sig kort i læben igen.

David så på ham og nikkede stille "det skal nok gå.. og som sagt hvis du for problemer, så kan du altid komme til mig" sagde ha ´n venligt og smilte venligt til ham. hvalpen faldt lidt til ro lidt efter lidt og faldt pludselig helt i søvn. David så lidt på hvalpen og smilte lidt af den. han så så på englen igen og så godt hvor meget han rødmede og hvor genert han blev "det er selvfølgelig rigtigt...men tror nu ikke kun det er derfor" sagde han med et lille grin og så lidt rundt, hvorefter han så på hamigen.

Adrien smilede stille og så på hvalpen og nussede den stadig beroligende samtidig med at han så op på drengen foran ham. Drengen kneb sine øjne i af smerte over en knaldende hovedepine han havde fået. Han så op på David igen og nikkede stille. "Mange tak" Han smilte svagt og så så ned på hvalpen som sov i hans skød. Han smilede stille og fjernede forsigtigt sin hånd og lod den ligge. Han så op David igen og rødmede endnu mere "H-Hvad mener du?" Han lagde hovedet på skrå og bed sig blidt i læben.

David smilte venligt og nikkede blot. han så på den sovene hund og syntes den var sød som den lå der og sov. han så op på englen igen og grinte lidt over han rødmede "jeg mener du nok også ville være sød og lille hvis du ikke var en engel" sagde han og smilte blidt. han havde set drengen havde knebbet sine øjne sammen, som om noget gjorde ondt og det fik David til at tænke over hvad det nu kunne være.

Adrien smilede stille og bed sig så lidt i læben iiggen. Han så igen ned på den dejlige hvalp i sit skød og strøg den meget forsigtigt ned af ryggen for ikke at vække den. Hans kinder havde stadig en meget rød farve. Han så lidt op på ham og nikkede stille hvorefter han rødmede mere hvis det var muligt. Han sukkede stille og så så ned på hvalpen igen. Han gabte stille og fik selv lyst til at sove men gad ikke gå hjem.

David grinte lidt af at han rødmede mere og syntes det så meget sødt. han så på ham med et betargtende blik, men så så frem så sig efter. hvalpen peb pludseligt og lå nu mere urolig. David så lidt på hvalpen og lagde hovedet svagt på skrå.


//min krea er fuldstændig død Oo//

Adrien bed sig i læben og så stadig ned, hans kinder en dejlig farve af rød hvis man altså kunne lide rød. Han så op på ham og smilede et dejligt lidt charmerende smil. Han så forskrækket ned på hvalpen og glemte alt om sine egne smerter. Han sammlede den lille hvalp op og nussede den ind til sin favn.


/Du er ikke alene T_T//

David så på ham og lafde hovedet svagt på skrå. han så lidt på hvalpen, der med det samme fik det bedre dsa Adrien løftede den op. han rejste sig stille op og tog kassen med de to sovene hvalpe "når men Adrien...jeg må til at komme hjem...jeg skal jo også passe på de andre hunde " sagde han venligt. han havde egentlig ikke lyst til at gå, da han godt ville lære Adrien bedre at kende, men han vidste at Beilay nok var ved at blive utålmodig og sulten.


//det er ret nederen --'//

Adrien aå forundret på den lille hvalp som fik det bedre da han samlede den op. Han lagde hovedet på skrå og bed sig i læben. Han så op på David og så han rejste sig. Han så ned og sukkede en smule men sagde ellers ikke noget. Hans blik løftede sig endnu engang og han så drengen i øjnene.. "Okay" Han smilede stille. "Det var hyggeligt at møde dig" Han så på hvalpen og nussede den blidt "Og tusind tak for hvalpen" Han smilede taknemmeligt mens hans så op på David endnu engang.


//Ja '-'//

David så på ham og hørte godt hans suk. det gjorde ham lidt nervøs og fik egentlig mindre lyst til at efterlade den lille engel her "det var også hyggeligt at møde dig..." sagde han venligt og lagde hvedet svagt på skrå- han så lidt på hvalpen, som tydeligvis havde fået det meget bedre og den lå nu og sov trygt i Adrien's favn. "det var så lidt.. og tak fordi du ville havde den" sagde han glad og så bned på de sidste to hvalpe. han så lidt rundt på de få mennesker der stadig var der, men vendte blikket tilbage på drengen.

Adrien så stadig ned og bed sig i læben. Han strøg det mærke hår ud af sine øjne og så så op på David igen. Han vidste stadig ikke hvilket væsen han var og det gjorde ham nysgerrig men han sagde dog ikke noget. Han smilte stille og så ned på hvalpen mens han stille nussede den videre. Han holdt den tæt ind til sig men ikke tæt nok til at det ville være ubehageligt for den. Han bed sig blidt i læben igen og så på David "Det var så lidt, jeg er bare glad for min nye ven" Han smilte stille og så ned på den sovende hvalp.

David så på ham og smilte skævt. han nikkede stille og rettede sig lidt op "pas nu godt på den...vi ses nok igen.. hej hej" sagde han og strøg forsigtigt sin hånd ignnem Adrien's hår. ren venskabeligt. han vendet sig så om og gik ind mellem menneskerne og videre mod gaden med havnen. han ville egentlig gerne havde været mere sammen med Adrien, men tanken om Beilay der stod og peb havde fået ham til at vende snudes hjem ad og der var jo ikke ligefrem fordi han syntes det gik så godt med at komme af med de sidste to hvalpe.

Adrien så ned og bed sig i læben han smilede stille af den lille hvalp og så så op på David med et smil på læberne "I lige måde og hej hej" Han rødmede lidt men nød at blive nusset kort i håret. Hans hår var silkeblødt. Han rødmede stille og så så ned. Han så så op og så efter drengen. Han blev siddende og vidste ikke helt hvad han skulle gøre. Han ville gerne have spugt om han kunne komme med hjem til ham men var for genert.

David så lidt tilbage på Adrien og vinkede lidt til ham, men tog hurtigt fat i kassen igen for ikke at tabe den. han kunne stadig mærke hans bløde hår mellem sine fingre og grinte lidt af sin egen handling. han gik videre mod havnen og kom hurtigt hjem.


//out//

Adrien så stadig efter David og smilede stille, han vinkede igen. Han så ned på hvalpen. Han havde vist fået 2 nye venner og ikke kun en. Han smilede glad og rejste sig så og gik hjem.