Det går squ nok.. Indtil videre..

Sted. Werclare byen
Tid. 14.32
Omkring. Mennesker
Vejr. Solskind
Dag+dato. IRL
Påklædning. http://www.republic.co.uk/content/ebiz/republic/invt/82910/82910_lg1.jpg

Rose kom langsomt gående ned ad gaden. Hendes tanker var over det hele og hun vidste ikke rigtig hvor hun skulle gøre af alle de små tanker. Hun havde grebet sig selv i ret mange gange at stryge sin hånd over sin mave nogle få gange. Hun havde blevet gravid med en sort elver, og den tanke havde hun overhovedet ikke vænnet sig til. Ihvertfald ikke tanken om at hun ikke havde haft noget valg. FUCK!! Hvad skulle hun dog gøre? Altså.. Et barn lød fint nok og sår'n.. Men hun vidste bare ikke helt hvordan det skulle gå hende. Hun var ikke ligefrem den bedste person til at gå rundt og være gravid. Hendes krop var kun 15 år! Hvad ville folk ikke tænke? Hvis man så godt efter på kjolen, kunne man egentlig oss godt se en meget lille bule. Ikke en som man ville lægge særlig meget mærke til. Lige nu så det blot ud som om at hun bare havde fået en stor frokost. Så lige på det tidspunkt kunne hun vel godt klare det...

Hurtigt eller på en måde langsomt, gik en vampyr igennem gaderne, grunden til at han kunne tåle lyset, var hans astral evner, disse evner kunne han gøre næsten lige som han ville, han var det man ville svarer til en Astral Magiker, disse evner var næsten guldværd for en vampyr. Men som sagt kom han gående ned af en lille vej i byen Werclare. Grunden til hans blev vampyr var nok udødeligheden, og han aldrig ændrede hans ydre.
Han strøg hans hår igennem det brun gyldne lange hår som han havde, de fleste som enten gik imod ham eller gik forbi ham kiggede efter ham som om han var særling, sandheden var nok også han var en særling. Ikke bare på grund af hans går men hans kluns.
Han gik i hans sædvanlige tøj, han havde ikke skiftet det ud i flere år (Tøjet på avataret).
Stalkan var en af de ældeste vampyrer troede han da, han var ikke helt sikker men han havde aldrig mødt nogen der var bare tæt på hans alder, eller han kendte ingen som nærmede sig hans alder.

Rose kunne langsomt mærke et andets væsens tilstedeværelse og havde virkelig ikke brug for dette. Hun lod sit blik gå varsomt rundt på sine omgivelser og undgik blikkene fra de forskellige mennesker. Hvem var det som var der? Hun begyndte at gå i et hurtigere tempo og strøg en hånd gennem sit blonde hår og kunne langsomt mærke at hun kom tættere på vedkommende. Hun var vidst ret nysgerrig over hvem det mon var.

Da Rose kiggede på Stalkan, kunne han på en måde mærke det, han vidste at hun så på ham, men han vidste også hun var special hun var ikke et stupid menneske, eller hun noget andet noget special, men han kunne mærke noget andet, hun havde et andet liv, dette liv, var special det var anderledes det var noget han ikke havde kunne mærke i flere århundrede, noget han troede der var væk for evigt, noget som ikke måtte leve, hans gyldne øjne kiggede direkte på hende, og blev langsomt forvandlet til grønne øjne, han gik de første 5 skridt imod hende, efter det, forsvandt han i den blå luft, alle der stod ved siden af ham eller bare så det, lagde ikke mærke til noget, men de begyndte også at forsvinde, midt i denne store menneske fyldte gade begyndte få personer at forsvinde.

Da vampyren så på hende kunne hun mærke hans blik og lod sit blik gå langsomt over mod der hvor han havde forsvundet. Hun rynkede på panden og så på det tomme sted og så derefter rundt da hun syntes at folk forsvandt for øjnene af hende. Hun kunne ikke lade vær med at bakke væk fra det hele og var lidt usikker på hvad der lige foregik "Hvad i.." hviskede hun og så sig omkring for at finde kilden til sådan noget.

Efter lidt tid stod han bag ved Rose, faktisk sådan at han havde på en måde kommet om bag hende, han stod nogle få meter fra hende.
Han kiggede på hende med en nærmest sindssyg smil, han gik helt hen bag hende. Han kiggede direkte ned af hende nakke, indtil han besluttede sig at gå videre rundt om hende for at betragte hende rigtigt, han gik hele tiden rundt om hende, nogen gange skiftede han retning, han spekulerede over hvad det kunne være i hendes mave, han vidste cirka hvad det var, men han ville ikke indse det, fordi hvis han gjorder? Ville det hele vende tilbage, med sort elverne. De var jo næsten udøde? Eller det skulle de da gerne være?
Flere følelser strøg igennem ham..

Rose gispede lavmælt da hun kunne mærke nogen bag sig og turde næsten ikke at se tilbage. Hun knyttede sine hænder hårdt sammen og ville virkelig ikke dette her. Hun lod sit blik gå langsomt op på personen som der gik nu rundt om hende "Hvad vil du?" spurgte hun usikkert og ville ikke have ham i nærheden af sig da han ikke så ud til at være en som hun ville komme op at slås med.

Stalkan så ned på hende han var tydeligvis højere end hende, hans øjne som hele tiden næsten skiftede øjne ville ikke lave andet end at se på hende, "Det liv du bærer på ikke? Det er ikke tilfældigvis Sort?"spurgte han med nogle glødende øjne.

Rose så op på den fremmede og kunne mærke at han ikke var noget godt. Hun sank en klump og lod sit blik gå lidt rundt for at se om der ikke var nogen som så over på dem. Det var der ikke. Hun lod sit blik gå tilbage op på væsnet og rystede på hovedet "Nej da.." løj hun mumlende og begyndte langsomt at bakke væk fra ham og ville ikke være ved ham ét sekund længere.

"hmm Jeg ved du lyver.. Jeg kan mærke det er anderledes, det er ikke specialt, ikke som en engel men som noget forfærdeligt, så giv mig et ærligt svar eller jeg vil fjerne dig fra denne planet"sagde han yderst rolig, hans sagde det da han stod lige over for hende, faktisk var det mere hvisken end snak. Han gik nogle skridt tilbage og begyndte at gå, han sendte hende et tegn til at gå efter hende.

Rose så op på væsnet og kunne langsomt mærke at han var en vampyr og brød sig ikke om det som dette førte til. Hun sank en klump da han gjorde tegn til at følge efter og gjorde det lidt tøvende "Og hvad hvis det er? Hvad vil du gøre?" spurgte hun og så ned i jorden og ville kæmpe mod ham hvis hun gjorde hendes barn ondt. Selvom at hun ikke havde været gravid særlig længe med dette barn, så havde hun jo stadig et bånd med det. Men hun fulgte blot efter og så ikke op på vampyren.

Stalkan begyndte med at gå rundt om hende, han kiggede på hendes mave, indtil han tog hans højre hånd på den. Han vendte sig med det samme om og kiggede dybt i hendes øjne, og tog fat i hendes hånd, og begyndte at trække hende med, han begyndte at gå med hastige skridt væk fra gaden og ind i en gyde. "Hold mund" sagde han hurtigt, han tog en hånd op mod himlen, og ud af luften kom ned mod dem, med det samme tog han helt fat i hende. Skyggen som de var blevet fanget i, trækkede dem til et sted cirka på den anden side af jorden. På dette sted stod der bare et gammelt hus, med noget landskab der mindede om det gamle Irland. Han trak hende med ind i huset, det var tydeligt huset var af gammel stand, huset indretning virkede som noget fra det Englske konge hof fra 1700 talet. Han trak hende med ind i det øverste lokale på 5 etage.

Roses blik fulgte hurtigt vampyren og bed blidt ned i sin underlæbe da hun ikke brød sig om at han gik om hende på den måde. Hun gispede da hun mærkede hans hånd mod hendes mave og greb hurtigt om hans håndled og begyndte at klynke da han tog fat i hendes hånd og hev hende med ind i en gyde. Hun åbnede munden for at sige noget, men holdt mund da han sagde det til hende. Hun lukkede sine øjne hårdt sammen da han greb helt fat i hende og mærkede hvordan skyggerne lagde sig omkring dem. Da hun åbnede øjnene vidste hun ikke rigtig hvor de var. Hendes blik gik langsomt rundt, men hun havde ikke rigtig tid til at tænke sig om før hun blev hevet med ind i et hus som de stod ved. Hendes blik gik endnu en gang rundt da de var inde i huset og prøvede at komme fri fra ham, men vidste godt at det ikke rigtig nyttede noget. Hun blev ved med at klynke lavmælt og fulgte ham indtil de nu stod i et lokale på en af de mange etager i huset og så først lidt rundt i gulvet, men så derefter tilbage op på vampyren og prøvede igen at komme væk "Hvad skal dette til for? Få mig tilbage til Werclare! NU!!" råbte hun næsten af ham og snakkede på den måde af ren panik og vidste ikke hvad hun skulle gøre.

Stalkan smilte ondt, alt var perfekt, hun var væk fra alle hun kendte gik han ud fra, han kiggede langsomt ned på hende, "Hvad tror du jeg er?"spurgte hans nysgerrigt. "Hvor gammel tror du jeg er? Hvor tror du at du er? Hvad laver du dog her? Hvad tror du jeg vil gøre med dig?"sagde han næsten sindsygt, hans spørgsmål var hurtige men ligefrem. Han bed sig selv i læben, han gik tættere på hende, han tog hende op hans skulder og skyndte sig hen til sengen i værelset, han lagde hende ned i sengen yndefuldt men hurtigt, han mærkedes hendes pande hurtigt. Han smilte koldt igen da han så på hende. "Du er jo gravid.." Han holdte hans ene hånd lige over maven.

Rose så op på den fremmede vampyr og sank en klump og så helt forvirret ud og vidste ikke hvad pokker alle de spørgsmål skulle til for. Hun rystede på hovedet som om at hun ikke vidste hvad han snakkede om og klynkede lavmælt ved at hun blev båret op over hans skulder. Hun bed sig hårdt i underlæben da hun blev lagt på sengen og så usikkert og bange op på vampyren og lå stille da han mærkede hendes pande, men ville ikke ligge stille da han lagde sin hånd over hendes mave og skubbede den hurtigt væk "Ja! Og hvad så!?" spurgte hun snerrende og prøvede at skubbe sig væk fra ham.

Stalkan mumlede stille noget uforståelige, han kiggede ned af hende med et koldt blik, hans øjne glitrede næsten af nysgerrighed, han lagde hånden på hendes strube og tog fat i den, "Hvis du nogen sinde gør det igen så vil jeg personligt dræbe dig, og jeg vil ødelægge alt for dig, jeg vil dræbe dig, snart!"sagde han med et smil.

Rose så bange op på den fremmede vampyr og gispede lavmælt da han greb fat i hendes strube "Lad vær! Lad mig være!!" hulkede hun og prøvede at vride sig fri fra hans greb. Hun blev grebet af panik og ville ikke dø. Hun så op på ham og prøvede at bruge sine telekinese evner til at skubbe ham væk fra sig og sparkede hurtigt ud efter ham.

Stalkan kiggede på hende med et overraskende blik, han tog en notebog frem og begyndte med at skrive med en fjerpen, /Kære Dagbog, denne irriterende væsen skal brændes over alt på jorden/. Han tog den ene finger op og pegede den mod hende, denne kræft han sendte til hende var en enorm kraft, det var næsten som om al universets kræfter pegede imod hende, han tog en kniv frem i den anden hånd. Han skulle lige til at stikke, da han tog sit skjold rundt om ham, nu kunne intet ramme ham.

Rose så op på den fremmede vampyr og trak vejret i paniske drag og vidste ikke hvad pokker han skrev ned. Hun gispede lavmælt da hun kunne mærke al den kræft pege mod hende "Stop så!!" snerrede hun og prøvede at komme væk fra sengen og prøvede at få fat på den talisman som hun havde fået fra Erenir.