Funklende stjerner - Trako

Dato: IRL
Dag: Fredag
Tid: Tæt på midnat
Sted: Den lykkelige eng
Omgivelser: Ingen
Vejr: Skyfri himmel og lunt. Fuldmåne
Årstid: Sommer
Tøj: Stramme, sorte jeans, en lang, blå top og et par korte, blå Allstars

Kala lå i det bløde græs på engen og så på stjernerne. De funklede som en milliard diamanter, syntes hun. De var så utrolig smukke og de var nærmest hypnotiserende. Hun elskede at ligge og kigge på dem. Bare glemme alt og alle omkring sig og bare nyde dem. I dag var det ikke så svært. Der var nemlig ingen omkring hende. Ret afslappende faktisk.
Hun smilede. Det var et stykke tid tiden hun havde været på engen. Der var sket en masse. For det første havde hun været rejst hjem til sin familie på Hawaii, for at slappe lidt af, oven på sine bid. Hun havde været en smule svækket, efter at have været blevet bidt af Demetri tre gange. Nu havde hun fået flere kræfter og derfor var hun vent tilbage. Og hun havde faktisk savnet det hele.

Trako sparkede den sorte hingst hårdt i siden. Han puttede endnu en patron i løbet på sin riffel og tog sigte. Hjorten løb ifront af ham, væk og udover engen. Han ladede pistolen. Hesten satte af i et spring efter hjorten. Så kom skuddet. Trako så nysgerrigt efter hvorvidt han havde ramt eller ej. Hesten stoppede langsomt. Trako's lange frakke blafrede knapt så vildt nu hesten var stoppet. Hvis det ikke havde været for snoren i hans hat var den nok også fløjet af. Han gik hen til dyret og satte en fod på det. Han vendte røret mod det og gav endnu et skud. Endelig lå byttet helt stille og han satte sig på knæ. Han smilte tilfreds og så om på hesten. Den stod der stadig, den var jo også ved at være vant til den slags lyde.

Kala hørt det meste af jagten og havde set den del af den der var foregået på engen. Hun lå helt stille, uden næsten at trække vejret. Hun ville jo ikke opdages af dusørjægeren. Det var det ret tydeligt han var. Ingen andre havde så dresserede heste eller havde sådan en god våbenteknik. Han kunne umuligt være anden, ellers ville det helt klart overraske hende.
Hun lå i det høje græs og var derfor godt skjult. Alligevel kunne hun sagtens se ham, da han jo stod op og hans hest så ud til at være ret høj. Han måtte vel holde sig i nærheden af den eller noget. Ellers kunne en vampyr eller dæmon, måske finde på at dræbe den. Tanken fik hende til at smile lidt.

Trako's hest begyndte at vrinske lidt så han så straks om på dyret. Han rejste sig op og gik hen og aede den lidt ved manen "Hvad er der nu Dengo?" Spurgte han og lagde hovedet let på skrå. Hesten faldt lidt mere til ro, men den hamrede stadig i jorden. Han så sig langsomt over den ene skulder, før han så vendte sig helt om. Han greb igen sin riffel og puttede to patroner i. Det var trodsalt en to-løbet. Han trådte lidt væk fra sin hest og sit slagne bytte "Kom frem, kom frem, hvor end du er!" Råbte han og så udover engen. Han kneb sine øjne sammen og ventede på den mindste reaktion. Selv et fjols kunne gemme sig her. Han spyttede ned på jorden

Kala havde både set ham lade sin riffel og også hørt det. Hun var bestemt ikke i tvivl. Han ville dræbe hende, sikkert uden så meget som at blinke! Frygten lyste ud af hende, men det beroligede hende lidt, at han tydeligvis ikke kunne se hende, i det høje græs. Enhver kunne gemme sig her, uden at blive opdaget. Det var fantastisk. Dog hvis han begyndte at gå hen i mod hende, så havde hun et problem for hun kunne ikke rigtig flytte sig uden at blive opdaget.

Han så sig irriteret omkring før han gik tilbage og op på sin hest. Han satte af i let trav hvorefter han begyndte at ride rundt i cirkler på engen efter nogen. Han begyndte at overveje hvor vidt hesten bare havde taget fejl, men han ville alligevel give den en chance. Han bevægede sig langsomt over imod hende. Hans udsyn var meget bedre deroppefra hvilket gjorde hans søgen efter hende noget lettere. Han så hende forholdsvist hurtigt og stoppede hesten "Kan du ikke høre når man siger du skal komme frem?" Sagde han så og spyttede ned på græsset. Han satte sit gevær fast til sadlen og sprang af. Han gik det sidste styk hen imod hende

Hun rejste sig op og så direkte på ham. "Undskyld, men jeg blev bange" Hun talte sandt og det ville han tydeligt kunne se. Det var hun ikke i tvivl om. "Det er ikke hver dag, man møder folk med rifler" Hun smilte skævt. Hun håbede hun ikke virkede alt for anspændt, så han måske fik mistanke om at hun var et af væsnerne. Hun ville gerne have at han troede hun var et menneske.

Han så i starten lidt overrasket før han så smilte skævt "Jamen det burde skam heller ikke være et hverdags syn for en ung kvinde" Grinte han let og smilte kort til hende. Han så så diskret som muligt op og ned af hende. Så hende an. Han smilte både tilfreds og lumsk da hans blik faldt på hendes ansigt igen "Hvor bor du henne om jeg må spørge?" Han lagde sit hovede på skrå og gik helt hen til hende så der var en meter imellem dem

"Det har du ret i" Hun lagde mærke til at han så overrasket ud. Dog ikke særlig længe. Så så han mere tilfreds og lums ud. Det gjorde hende en smule mere utilpas. Dog gjorde hun sig umage med ikke at vise det mindste tegn på svaghed eller at hun var engel. Så kunne hun ligge i græsset. Død.
"La Sunisha" Hun smilede.

Han så lidt mistænksomt på hende. Overvejede hvor vidt hun var et andet væsen. Han kastede hurtigt tanken fra sig og smilte atter "La Sunisha? Er det ikke der alle hippierne bor?" Sagde han og grinte for sig selv. Når han tænkte sig om holdte alle fredselskerne egentlig til der. Elvere, en del mennesker, engle og andre racer. Det var en stor fredsrede

"Njooh måske, men jeg kan bedst lide stedet pga. af solen og stranden" indrømmede hun. Stranden var nok hendes favoritsted i hele La Sunisha. Specielt hvis solen skinnede. Så var der helt fantastisk og være. Uanset om det var koldt eller varmt, så tog hun derned. Så meget elskede hun virkelig det sted.

Han nikkede "Jeg må indrømme stedet har sine gode sider" Han smilte tilfreds mens han mindedes de mange forskellige væsener han her havde gjort kål på, og samtidig haft lidt morskab med. Mandlige monstre begyndte at blive et sjældent syn syntes han. Men han beklagede sig ikke. En mand ville jo være en den farligere. Måske endda for farlig. Han så på hende og smilte skævt "Er det ikke lidt for sent for dig at være ude?"

Hun rystede på hovedet. "Jeg er 17 år og mine forældre bor laangt væk herfra" Hun smilede skævt. Hun følte et stik i hjertet af savn. Hun savnede sine forældre ret meget, opdagede hun. Hvis de bare ikke havde boet så pokkers langt væk, på Hawaii så ville det have været noget andet.

Han så næsten endnu mere tilfreds på hende "17 år?" mumlede han "Hvordan tjener du dog penge så. Helt alene her, det må da være hårdt" Han lagde sit hovede på skrå og lod en finger glide over hendes kind. Han smilte tilfreds

Hun trak sig væk da han rørte hendes ansigt. Det brød hun sig ikke om og hun fik myrekryb af det. Dog turde hun ikke rigtig ryste dem af sig. "Jeg arbejder på Petronia og Reggie" svarede hun og var stoppet med at smile. Hun var glad for at han ikke kunne se hendes ryg. Der var nemlig en svag antydning af hendes vinger.

"På hvad?" Spurgte han og lavede en grimasse "Hvad er det? Et bordel?" han grinte let for sig selv mens han igen så ned af hende. Det ville ikke overraske ham. 17 år, uden forældre. Nem måde at tjene penge på. Han grinte for sig selv

"To klubber" Hun smilede skævt. De fleste vidste hvad både Petronia og Reggie var. Reggie var klubben hvor alle menneskerne festede, drak sig stive og var ofre for vampyre og dæmoner. Petronia var stedet hvor vampyrene og dæmonerne hang ud og festede. Petronia gav en god løn, men det var et halv farligt job for en engel. "Men hvis jeg kunne, ville jeg helst ikke arbejde der"

"Og hvorfor så ikke`" Spurgte han og så på hende "Har du da andre måder at tjene penge på?" Han fugtede sine læber og gik helt tæt på hende "Folk som mig har faktisk en ret god indtægt, måske du ville... Låne?" Han smilte lumsk til hende

"Jeg er uddannet stylist og fotograf. Derfor ville jeg da hellere arbejde med det" Hun kneb øjnene svagt sammen og trak sig væk fra ham. Han gav hende myrekryb.
"Nej, jeg vil ikke låne. Jeg har masser af penge.. Men hvem er.. folk som dig?" spurgte hun nysgerrigt.

Han så drilsk på hende "Det er en hemmelighed... Men hvis du nu giver mig et kys kan jeg måske gøre en undtagelse" Han så sig omkring. Udover hesten var de alene. Han nikkede for sig selv

Hun så ud som om hun rent faktisk overvejede muligheden. Så rystede hun på hovedet. "Jeg er smigret, men jeg tror ikke rigtig jeg er din type" Hun nærmest ventede bare på at han regnede ud at hun var et af væsnerne. Så svært kunne det vel heller ikke være? Hvilken 17 år kunne se så Bambi agtig ud? Altså uskyldig.

Trako så smilte lumsk før han gik helt tæt på hende "Du ved da ikke hvordan min type er" Han smilte drilsk "Jeg elsker skam alle jer små menneskepiger" Grinte han og prøvede at kysse hende mens han greb fast i hende

"Jeg tror jeg har et meget klart billede af hvordan din type er" Både hendes stemme og blik var hårdt. Hun vidste dog godt at, den eneste måde hun kunne kæmpe imod ham, var at bruge sin evne. Ellers ville hun sikkert bare blive dræbt. "Giv slip!" Hun skubbede ham væk og rev sig læs. Løb så væk fra ham. Det var dog en smule svært i det høje græs. Det eneste hun håbede på, var at han ikke så antydningerne af vingerne på ryggen.

Han så lidt underligt på hende. Noget ved hendes ryg var ikke korrekt. Han rystede på hovedet. Det var nok bare mørket der spillede ham et pus. Han smilte lumsk og satte i løb efter hende. Han overvejede at ride, men jagten til fods ville være sjovere. Han drog dog alligevel sin håndpistol "Stands eller jeg skyder!"

I det samme han gav hende ultimatummet, så stoppede hun op. Hun ville ikke skydes. Det var svært for hende, at forestille sig en værre død end at blive skudt. Der var et eller andet.. billigt ved det eller noget.
Hun vendte sig om så hun kunne se ham. Åndede en smule lettet op, så hun så afstanden mellem dem alligevel var rimelig stor.