Afgangsceremoni - Andy

Andy så stille på ham med et svagt smil på læben, han viste ikke hvad han skulle sige og nikkede bare stille. han ville et eller andet sted ønske at han havde styr på sit liv, som han plejede at havde og det forvirrede ham virkelig meget. han så bare ned mod jorden, han vende stille sit blik mod Adam og smilte svagt videre "lover du mig at hygge dig fuldt ud ?" spurgte han stille om og ville ikke havde at han tænkte på Andy, så han ikke ville hygge sig lige så meget

Adam så lidt rundt omkring dem, og hans blik mødte bare alle mulige fremmedes som stirrede imod dem. Han så hen imod Andy da han hørte hans stemme og smilede let. Han nikkede så, og holdte fast om hans hånd. "Ja jeg skal nok love at hygge mig, og jeg skal nok også love at opføre mig pænt, og lade være med at rode mig ud i ting jeg ikke selv kan klare" sagde han så i en lidt drillende tome, selvom det første med at han nok skulle hygge sig havde en mere alvorlig tone, for han ville love Andy alt hvis han kunne. Han så op på Andy og smilede roligt til ham og bed sig lidt i læben.

Andy tænkte bare lidt og vende sit blik mod ham, han rødmede lidt og nikkede til det han sagde. og var bare glad for at Adam havde tænkt sig at hygge sig "bestemmer du selv om du vil opføre dig pænt og hvad end du vil.. du er et vokset menneske, så er sikker på at du kan klare dig selv" sagde han stille og stoppede op, han gik hen foran ham og så ned på ham. han tog sin smøg mellem to fingere med den frie hånd "det eneste jeg ønsker er at du hygger dig,, og ikke tænker på mig" sagde han stille

Adam rystede kort på hovedet over Andy og smilede stille. "jamen.. Jeg er jo kun nitten, og du ved vel at jeg har et barnligt sind?" sagde han i en lidt drillende tone og smilede til ham. Han stoppede op da Andy stilte sin ind foran ham, og han holdte fast i Andys hån, for at være sikkert på at han ikke bare gik fra ham, selvom han vidste at Andy ikke kunne finde på det. Han så op på Andy og smilede roligt og lidt skævt. "Jeg kan ikke love at du ikke ville være i mine tanker, for det er du konstant når jeg ikke er sammen med dig, men hygge mig, det skal jeg nok." sagde han roligt og smilede,

Andy så ned på ham og nikkede stille, han sukkede kort for sig selv og bed sig kort i læben "siger du at jeg er gammel ?" sagde han og viste dog at han var et par år ældre, men han hadet af føle sig gammel. han så kort ned på sin smøg inden han så op på ham igen "du er et voksen menneske og tager ansvar for dine egne handlinger" sagde han og lod sin tungespids glide hen over sine læber, inden han tog den ind i munden igen. et svagt smil kom frem på hans læbe, men forsvandt igen "når okay.. vil bare ikke havde du tænker for meget på mig" sagde han stille

Adam rystede stille på hovedet, og der kom et lille grin fra ham. "Nej det er ikke det jeg siger, jeg lavede sjov, men.. Du har ret. Jeg er voksen og burde begynde tage ansvar for mine handlinger... Det er jo nu det gælder" sagde han stille og så op på Andy. Adam var helt sikker på at han ville have Andy i tankerne det meste af aftenen og natten, og havde ikke lyst til at have andre der. "Jeg skal gøre mit bedste" mumlede han så og betragtede Andy lidt. Han prøvede lidt at forstå at det smukke væsen foran ham virkelig var hans snart. Han smilede lidt over det og han så op på Andys ansigt, med et mere eller mindre forelsket blik. "det er ikke rigtig til at forstå, at du snart er min.." sagde han roligt og bed sig lidt i læben


//smutter i seng. Er mega træt oO//

Andy så stille ned på ham og tog sin smøg ind i munden igen, han lag sin hånd derefter i hans og begynde at nusse det "ja det burde du virkelig.. men jeg elsker dit barnelig sind" sagde han stille og smilte svagt og nussede blidt hans hånd med den anden, og havde ikke tænkt sig at give slip på den. han træk ham tætter på sig og havde ikke tænkt sig at give slip på ham, han så kort ned inden han hurtigt så op på ham igen med et større smil på læben "men det kan jeg godt forstå.. vil nemlig ikke havde nogen anden end dig" sagde han stille

Adam så op på Andy og kunne et eller andet sted ikke lade være med at smile. Han så lidt ned mod deres hænder og hans smil havde ikke i sinde at forsvinde forløbig. Han så igen op på Andys ansigt og havde et blik der strålede af lykke. Bare ved at være sammen med Andy kunne han føle sig som den heldigeste og lykkeligeste i verden. "Jeg kan stadig ikke forstå det, men det skal vel bare ind i hovedet på mig" sagde han stille og smilede op til Andy. Hvis man spurgte Adam nu, så var Andy hans livs kærlighed, og det var han helt sikker på. Han var sikker på at han aldrig havde været så forelsket, aldrig havde elsked nogen som den måde han elskede Andy, og han var sikker på at han aldrig ville blive så forelsket, nogensinde.

Andy så ned på ham og tog smøgen ud af sin mund, han kastede den væk inden han vende blikket ned mod ham igen "du har jo også lidt tid til at få det ind i hovedet.. til du skal få ind i dit hoved at jeg er din" sagde han og bøjede sig ned og kyssede kort hans læber, inden han rejste sig op ordenligt igen. han gav slip på hans hånd og lag sine arme om ham "jeg elsker dig virkelig meget" hviskede han og kyssede ham derefter i håret

Adam smilede roligt og så kort ned af dem. Han nikkede kort til det Andy sagde og så op på ham igen, og smilede roligt. "Ja, det har jeg jo, men på et eller andet tidspunkt får jeg det jo ind i hovedet, og så vil det sidde fast...¨" sagde han roligt og lukkede sine øjne i da han mærkede Andys læber mod sine egne. Han lagde hovedet mod Andys skulder, med lukkede øjne og et smil på læben og lyttede til hvad han sagde. "Det er jeg altid glad for at høre, uanset hvor mange gange jeg hører det.. Jeg elsker også dig, Andy." hviskede han stille og tog fat i Andys bluse, og holde bare fast i den.

Andy så bare ned på ham og kunne ikke lade være med at smile og nikkede stille "ja det vil det jo.. og det bliver jo også vildt dejligt" sagde han stille og kyssede ham kort på panden, han bed sig kort i læben og gav slip på den igen og lag en hånd på hans kind og nussede den blidt "lyder godt.. for jeg kan ikke lade være med at sige at jeg elsker dig" sagde han stille og trykkede sine læber mod hans pande

Adam nikkede bare kort til det og så lidt ned af dem. Han rykkede sig selv lidt tættere på ham. Han mærkede bare igen hvor meget han havde savnet Andy på de få dage. Han vendte sit hoved til siden da han mærkede Hans hånd mod sin kind, og trykkede sine læber mod hans håndflade i et forsigtigt kys. Han mærkede også hvor ligeglad han var med at folk omkring dem gloede. Så vidste de jo bare at det var Adam det var Andys, og ingen andre. "Det er jo bare dejliigt at vide" mumlede han mod Andys håndflade og smilede.

Andy så stille på ham og bed sig i læben, når han mærkede hans læber mod sin hånd og kunne ikke lade være med at se på. han slap sin underlæbe lidt efter og smilte kærligt til ham, han havde svært med at få et eneste ord frem. dog fik han til sidst taget sig sammen "ja ikke? jeg elsker dig jo så meget elskede" sagde han stille og lag sin tommelfinger mod hans læber, og træk lidt ned i hans underlæbe og kyssede ham på den anden kind. mens han så omkring på de flok der stod og gloet på dem

Adam smilede roligt og så kort ned af dem igen. At se sig selv så tæt på Andy kunne han aldrig blive træt af. Han så igen op på Andys ansigt og håbede lidt på at han så snart som muligt ville få det ind i hovedet. At Andy faktisk ville blive hans.. Meget snart, men han synet stadig at det ikke var til at fatte. Han smilede lidt bredere over det Andy sagde og lod sin tungespids strejfe hans tommelfinger. Han fulgte Andys blik lidt rundt og smilede lidt over at folk gloede. Som om de aldrig havde set to personer være forelskede. Bare fordi det var to drenge, gjorde det jo ikke forelskelsen anderledes.

Andy så på ham og bed sig i læben igen da han mærkede hans tungespids mod sin tommelfinger, han rystede kort i hele kroppen og rødmede lidt "du er smuk" hviskede han stille og kyssede ham kort på panden, inden han lag sin anden arm omkring ham og træk ham så tæt på sig som han kunne komme. han så bare ned på ham og viste ikke hvad han skulle sige "når jeg ser på dig så får det mig til at indse at jeg ikke har lyst til at være sammen med andre" sagde han stille

Adam smilede helt roligt og havde ikke lyst til at se væk fra Andy igen. "Jeg er ikke den eneste" Sagde han så roligt og hentydede klart til Andy. Han lod sig blive trukket ind til Andy og smilede helt roligt, og slappede af. Han rødmede lidt over det Andy sagde og vidste ikke helt præcist hvorfor. Han vidste slet ikke hvad han skulle svare tilbage på det, eller om han overhovedet skulle svare noget specielt tilbage. "Det er rart at vide, søde. Jeg elsker dig, virkelig højt" mumlede han stille og trykkede sine læber mod Andys skulder.

Andy så stille på sin elskede og kunne virkelig ikke lade være med at smile, han så kort ned af sig selv. han så dog hurtigt over på ham igen og kunne ikke lade være med at smile, da han aldrig havde været så forelsket før og han havde helt glemt at han ikke ville havde Adam hele dagen. han mærkede hans læber mod sin skulder og træk sit hoved hen til hans øre "jeg elsker virkelig også dig højt" hviskede han "jeg ville ønske jeg kunne beskrive mine følelser til dig" hviskede han

Adam smilede helt roligt, og holde stadig sine læber ned mod Andys skulder. Han trykkede lidt hårdere ned mod hans skulder så hans næse også rørte stoffet på Andys trøje, og lukkede sine øjne i, og slappede helt af. Adam elskede faktisk at høre når Andy snakkede. Uanset om hvad, næsten, så var Andys stemme behagelig i Adams øre, så det fik ham bare til at slappe endnu mere af når det var sådan noget som Andy sagde nu, der kom ud at hans mund. Adam mumlede et eller andet utydeligt ned mod Andys skulder, og var helt sikker på at hvis de ikke havde stået i fuld offenlighed, så kunne han være faldet i søvn. Det var jo det sted han følte sig mest tryg.. I Andys arme..

Andy så stille på ham og lod sine fingere glide igennem hans hår, inden han trykkede sine læber mod hans hår "min elskede skat" hviskede han mod hans hår, og træk ham tætter på sig. han bøjede sig ned og løftede ham op til sig og kyssede hans skulder "kan ikke klare at jeg snart skal give slip på dig" hviskede han og kyssede blidt hans øre, og lag sit hoved ned på hans skulder og så hen på hans hals "må jeg godt tage dig med hjem og låse dig inde i mit skab?" spurgte han om og rødmede lidt

Adam smilede helt roligt og svang sine ben om Andy da han løftede ham op til sig. "Du skal nok klare dig, Jeg er jo tilbage imorgen..." sagde han stille og Trykkede blidt sine læber mod hans hals istedet for skulderen. Adam smilede lidt over det Andy sagde og kunne ikke rigtig lade være med at grine lidt af det. Han trak hovedet lidt tilbage og så på Andy "ih dog, du er bare ivrig efter at få mig til at blive hos dig.. Hvis du sætter mig fri lidt i otte så må du gerne låse mig inde" sagde han så og grinede lidt over det.. Han trykkede igen sin mund og næse imod Andys hals og lukkede sine øjne roligt i igen.

Andy trykkede ham tætter på sig og trykkede sit hoved ned mod hans skulder "det er hårdt at jeg er tilbage også ikke kan være sammen med dig" hviskede han stille og kyssede hans skulder lidt, inden han trykkede sine læber mod hans hår og lukkede sine øjne kort i "selvfølgelig er jeg det.. jeg elsker dig jo.. hvis jeg først har låst dig inde så kommer du ikke ud igen" sagde han stille og lukkede sine øjne i og kyssede ham flere gange i håret, inden han træk sit ansigt væk fra ham og så stille ned af hans ryg

Adam forholdte sig roligt og holdte fast i ham. "Jeg ved det godt... Bare. Bare opfør dig ordenligt, og lad være med at gøre noget du fortryder... Bare noget du ikke fortryder" sadge han stille mod Andys hals og var et eller andet sted ligeglad med hvad Andy lavede, bare han ikke fortrød det. Adam trak sig hoved lidt tilbage og så mod Andys ansigt Han smilede helt roligt og trykkede endnu engang sine læber og næse mod hans hals, og indåndede hans duft, og slappede helt af. Hvis han kunne så ville han være blevet i Andys arme for evigt.

Andy holde ham bare tæt ind til sig og lyttede på hvad han sagde, han blev bare ved med at se ned af hans ryg og sukkede kort. han rystede stille på hovedet af det han sagde "d.. det kan jeg ikke lov... jeg fortryder jo alt jeg gør som bare er en lille smugle forkert" sagde han stille og kyssede kort han's skulder, inden han vende sit blik mod ham og trykkede ham tætter ind til sig "jeg fortryder at jeg ikke kom hjem nået før.. at jeg holder dig tilbage her, mens du kunne være sammen med dine venner" sagde han stille og træk sit hoved væk fra ham igen, og satte ham ned på jorden og træk sig lidt væk fra ham "du må heller gå nu.. je.. jeg kan ikke klare at tænke på det længere, når du skal smutte rigtigt så vil jeg nok ikke kunne lade dig gå" sagde han stille og så over på ham

Adam lyttede opmærksomt på hans ord og rynkede kort panden. "bare prøv, så er jeg glad" Sagde han så og holdte godt fast om Andy, som om han aldrig ville give slip. "Du nåede det uanset hvad, og det er jeg glad for... Du skyndte dig jo så hurtigt du kunne. Og mine klassekammerater kan godt klare at jeg er ti tyve minutter forsinket" Sagde han roligt og trak sit hoved lidt tilbage da han blev sat ned og hans fødder nåede jorden. Han bed sig let i læben over det Andy sagde, men nikkede så til det.. "okay så, hvis du tror det er bedst, såå" Sagde han stille og slap sin læbe, og trak sine arme til sig.

Andy så stille på ham og nikkede, selv om bare tanken fik ham til at opgive. han vende sit blik ned mod jorden og kyssede lidt for sig selv "jeg skulle havde kommet igår.. så havde det ikke været lige så hårdt" sagde han stille og bed sig hårdt i læben, han lag sine hænder ned i lommerne og slap langsomt sin læbe "det tror jeg er bedst.. det er for hårdt dette" sagde han og gik hen og kyssede ham kort på panden, han træk sin ene hånd op af lommen og tog fat i hans ene håndled med den anden hånd og lag en nøgle i hans hånd "hvis jeg nu sover eller nået" sagde han og bøjede sig ned og kyssede kort hans læber "hyg dig" hviskede han og lag sine hænder ned i lommerne igen, og så lidt på ham inden han begynde at gå. og kunne mærke at han bare havde lyst til at gå tilbage til ham