Are you going to stop me?//Crous.

Crous hørte godt at der skete noget derinde og kunne godt regne ud hvad det var men havde ikke i sinde at gøre noget ved det. En mærk skygge gled over hans ansigt og han var faktisk en smule irreteret over at Criss bare skred uden at lade ham forklare den sætning han åbenbart havde misforstået. Han gav en vred lyd fra sig og gik ind i køkkenet hvor han lænte sig op af køkkenbordet og strakte ryggen indover det så han til sidst lå med overkroppen på det og hænderne i håret med det ene ben trukket let op til skabet under bordet. Han tænkte på alt der var sket, og lod den ene hånd køre gennem sit sorte hår. *Hvorfor Criss?*. Han tænkte lidt på de piller han havde liggene på sit værelse men orkede ikke at flytte sig nu i sin halvt, stående halvt liggene position. Han skød svagt ryg mod bordpladen og ønskede bare at kunne forklare det for sin bror og så alt kunne blive som før

Criss anede ikke hvor han skulle flyve hen så derfor landede han bare oppe på taget. Han vidste godt at Crous vill kunne høre ham men han var lidt ligeglad. Han så ned af sig selv og smed så den ødelagte bluse. Han så op på månen. Tårene faldt stadig ned af hans kinder og så ingen ende ud til at ville tage. Han hulkede stille og havde stadig sine vinger fremme. Han så stadig op på månen og anede ikke hvad han skulle gøre nu. Hvis ikke Crous hadede ham var han skør. Han hulkede igen og lagde så sin hånd for munden og sænkede sit blik og så bare ned.
Han så ned på sine bukser som havde pletter efter hans tåre men det bekymrede ham overhovedet ikke.

Crous hørte en lille lyd fra taget og havde nok hjerne til at kunne regne ud at det hans bror som var landet der. Han stod lidt og tænkte på om han skulle flyve derop og prøve at forklare sig. Men hvad hvis der gik noget galt eller hvis nu Criss ikke gav ham en chance for at forklare som for lidt siden? Crous var ikke typen som kunne lide at blive afvist og det var nok også derfor han ikke opsøgte sin bror nu. Han rykkede ikke en mm på sig men blev bare liggende og hørte alle de tanker flyve rundt i hans hoved og gøre ham forvirret. Hvordan kunne den ene sætning have påvirket Criss så meget? han fattede det ikke.

Criss bed sig i læben og fløj så ned på sit værelse igen. Han satte sig på sengen og hev så nogen sokker og sko, han trak stille sine vinger ind og tog så en jakke på. Han fandt en taske frem og smed så noget tøj og de vigtigste ting ned i hans taske før han lukkede den. Han bed sig i læben og kunne mærke hvordan tårene kun begyndte at løbe hurtigere ned af hans kinder. Han tog sin mobil i forlommen før han tog sin pung i baglommen. Han sukkede så og åbnede tasken igen og kon så jakken ned i den før han hankede op i den og gik hen til sit vindue. Han så sig tilbage over skulderen og mod der hvor køkkenet var. "Du vil aldrig kunne forstå det" Han sagde det i et normalt toneleje og vidste ikke om Crous ville kunne høre det. Han trådte ud på taget og stilte så tasken på det før han lukkede vinduerne i og så så frem. Han havde bare brug for at komme lidt væk, han ville skam komme tilbage men ligenu kunne han ikke klare at være i huset mere. Han hankede op i sin taske og spredte så sine vinger og fløj afsted.

Crous hørte ham godt forlade huset og var ret vred på ham ligenu selvom han godt vidste at hans følelser ville gå til ro igen om en time eller noget. Han anede ikke hvor den vrede kom fra men han var også ligeglad med det nu. Ligeglad med Criss faktisk. Han skulle nok bare have noget tid til at tænke over det og køle ned.

//nogle dage senere?//

//Okay//

Criss bed sig i læben og fandt forsigtigt sin nøgle frem da han stod foran døren ind til Crous og hans eget hjem. Han låste forsigtigt døren op og gik ind. Han lukkede døren efter sig og tog så sine sko af. Underlæben var som limet fast mellem hans tænder da han stod i gangen og ikke anede hvad han skulle gøre. Mon Crous ville være sur på ham? Han havde aldrig gjort sådan noget her før og fortrød egentlig han havde gjordt det. Hvis han bare havde lukket ham ind da han havde været udenfor hans dør. Givet ham tid til at forklare sig selv. Men nej han skulle bare stikke af fra det hele. Han sukkede stille og gik så ind i stuen og sås ig om for at se om Crous befandt sig i dette rum.

Kl havde lige passeret 13 og Crous sad ude på altanen med musikken på anlægget i stuen og et håndklæde i hænderne som han brugte til at tørre sit hår med, da det stadig var vådt efter det bad han lige havde taget. Han var faktisk lige stået op hvilket var normalt for ham idet han aldrig havde været typen som står tideligt op og går tideligt i seng. Hans påklædning bestod af en hvid undertrøje og et par sorte shorts og hans hår var uglet på den sexede måde. Lyden af nogen ved døren og duften af sin bror vækkede ham dog til live igen, men han rejste sig dog ikke med det samme. Hvad skulle han gøre? Hvordan skulle han reagere? Ville Criss stadig være sur og fornærmet? Han bestemte sig for at tage det som det kom, og med den beslutning rejste han sig fra stolen, lagde håndklædet fra sig og gik ind i stuen hvor han blev mødt af synet af sin bror. "Du kom tilbage" sagde han stille, gik hen og slukkede for musikken mens han ikke vidste hvad han skulle sige.

Criss stod bare som limet til gulvet da han så sin bror komme ind i stuen hvor han stod. Han fulgte ham med øjnene og anede ikke hvad han skulle gøre. I det sekund han så på ham blev hans kinder fuldstændig røde og han så ned på sine fødder. Han strøg noget hår ud af sine øjne før han forsigtigt så op på ham igen. "Ja" Hans stemme var spinkel og silkeblød. Han lod forsigtigt sin taske ramme gulvet og han gik i hurtige og store skridt over så han nu stod foran Crous. Han så op på ham og kunne virkelig ikke holde det spørgsmål tilbage som havde gnavet i ham "Fortrød du det?"...

Crous så på ham fra musikanlægget og forblev tavs indtil Criss kom over til ham og spurgte om det spørgsmål han faktisk på en måde havde set frem til at svare på hvis det engang kom. Han rystede på hovedet med it neutrale ansigtsudtryk som han havde haft på lige fra starten "Nej" svarede han stille og så ned på ham. "Men det troede du?" Det var nu mere en konklution end et spørgsmål, men Crous ville gerne være sikker.

Criss så bare på ham og kunne mærke han fik mere og mere skyldfølse for hvert sekund. Han lod sit blik falde og han så ned på sine hænder. Han anede ikke hvilket svar han kunne forvente men håbede self. på det bedste. Han bed sig stille i læben og havde aldrig brudt sig om det neutrale ansigts udtryk da det kunne betyde alt. Han stirrede på ham da han hørte svaret og et lille smil brød frem på hans læber. Han var glad for det svar som han havde fået men var ikke så glad for det spørgsmål han fik stillet. Han lod sit blik falde og han nikkede så stille. "Jo"..

Crous så hans lille smil men ville ikke være istand til at gengælde det i øjeblikket. Han følte skyldfølelse. Følte sig beskidt over at have rørt sin bror på den måde. Criss var hans fucking bror, så hvad i al verden havde dog fået ham til at gøre det? Han fattede ikke sig selv og ville nok heller aldrig komme til det. "Vil du lade mig forklare?" spurgte han og var ikke sikker på at han kunne holde til flere afslag fra Criss.

Criss så ned og bed sig i læben. Han tog et skridt væk fra hans bror da han ikke anede hvad han skulle gøre. Han brød sig ikke om at han var så ligeglad og kold? Men hvad kunne han forvente. Han sagde ikke noget men nikkede bare. Det sædvanlige lille smil han altid bar var ikke til at finde på hans ansigt og han stod stadig med blikket sænket så hans hår dækkede for hans øjne. Han havde skuffet ham igen og han kunne virkelig ikke have når han skuffede nogen. Han ventede på at Crous skulle forklare sig selv da han havde nikket til det men han var ikke sikker på han ville kunne lide forklaringen.

Crous så på ham og nikkede svagt og kort, egentlig mest for sig selv. Han vidste godt at han virkede kold og måske også en smule ligeglad med situationen, men sådan var det ikke og Criss kendte ham godt nok til at vide at Crous altid gemte på mere end man lige umiddelbart skulle tro, at dømme efter facaden. "Jeg kan lide dig...på den måde, og jeg ved godt det kommer meget ligefremt og pludseligt, men jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal sige det, og hvad der skete den aften fortryder jeg kun fordi du er min bror og det var forkert gjort af mig ligemeget hvor meget jeg så end kan lide dig, og hvis du havde været enhver anden fyr havde jeg snuppet dig for længe siden, men det er incest og det ønsker jeg ikke skal ske da jeg hele livet har fået at vide at det er en dødssynd, og desuden ved jeg ikke hvordan du føler for mig, men du elsker mig sikkert kun som bror og derfor har jeg været så bange for at gøre noget ved det, så jeg har forsøgt at glemme dig ved hjælp af fester, piger og alkohol men intet af det virker, så jeg tror bare min hjerne gik i baglås den aften og gjorde hvad den ville med mig da jeg måske et eller andet sted ikke troede på at du ville kunne huske det næste morgen, men jo det gør du og nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre" sagde han ligeud og næsten uden at trække vejret, og først bagefter gav han sig selv lov at tænke over det han lige havde tilstået. Han havde bevidst ladet være med at nævne det med stofferne da han ikke ville sårer Criss alt for meget "Jeg forstår godt hvis du hader mig nu".

Criss sukkede stille og så så op på Crous. Hans ansigts udtryk uden nogen følse overhovedet da han ikke vidste hvilken følse han skulle sætte på så derfor valgt han ingen. Han lyttede til det Crous sagde og lod så sit blik falde, i alle de år havde han troet han ikke betød noget for ham overhovedet pga alle de piger, han havde følt sig glemt men han havde aldrig sagt det til Crous da han ikke kunne få sig selv til det. Han var ed af at Crous ikke ville være sammen med ham på den måde da han så det som en dødssynd. Han løftede stille sit blik. "Crous jeg elsker dig og ikke på den bror agtige måde, jeg har elsket dig jeg ved ikke hvor længe men har aldrig sagt noget til dig.." Han tog en dyb indåning og pustede så langsomt ud. "I alle de år har jeg troet jeg intet har betydet for dig med alle de fester og piger. Jeg har savnet dig enormt meget som en bror og har ville ønske du havde været der for mig i nogle af mine svære situationer men jeg bebrejder dig ikke, du er ikke voksen så jeg kan ikke forvente du er der. Du har dit eget liv og det vil jeg ikke stå i vejen for"
Han havde en smule tåre i øjnene men lod dem ikke falde "Jeg er ked af at du har det på den måde med incest men det er dit eget valg og det kan jeg ikke gøre noget ved, men min mening er at kærlighed er kærlighed og det kan du ikke lave om på uanset hvem du føler det for burde det være tilladt" Han bed sig i læben og kom nu til den ret svære del at snakke om "Jeg fortryder ikke jeg lod dig gøre det ved mig som du gjorde og du skal vide at jeg nød det men jeg troede virkelig du fortrød det med de ord du sagde og og.... Hvis du gjorde det ville jeg virkelig ikke kunne klare det da jeg ikke ønsker at du skal fortryde noget som det" Han bed sig i læben.
Den måde han havde prøvet at sælge sin krop på det var nok fordi han vidste at det kun ville røre ham selv og han ville kunne leve med det men det havde det åbenbart ikke eller det vidste han ikke, han anede ikke hvor han stod nu eller hvad han skulle gøre.

//Han har været der for ham i svære situationer ^^ han har været den der stressende storebror som dog altid har haft tid til at sætte sig ned og snakke, også gå på club bagefter, hvis du forstår :D og han ser ikke incest som en dødssynd, det er bare det han har fået at vide det er, han bryder sig bare ikke om at tænke på det//

Crous lyttede til hvad han sagde og viste som sædvanlig ingen følelser. Der skulle en mindre katastrofe til for at få ham til at vise nogen som helst form for sorg eller noget andet i den retning. Han blev dog et sted ret lettet over at han ikke var den eneste som følte noget for den anden, da det jo så var gensidig kærlighed og det var netop af frygt til det ikke var det at han havde været bange for at sige noget i alle de år. "Vi har taget fejl af hinanden hele livet igennem" sagde han og lagde hovedet på skrå med et lettere sørgmodigt udtryk i øjnene.

//Når okay, du fik det bare til at lyde sådan så det troede jeg bare men oki doki ^^ :D//

Criss stod bare, han sukkede stille og så på Crous. "Jeg ville ønske du virkelig viste dine følser for mig fordi ord er ord og de kan nemt brydes men følser er ikke nogen man bare sådan kan bryde" Det var ikke fordi han ikke troede på det han sagde men han ville bare gerne have han kunne vise følser for ham men det ville nok aldrig komme til at ske. Han bed sig stille i læben før han så op på Crous igen "Ja det har vi vist" Han anede ikke om det her betød om de var sammen men det gjorde det nok ikke, desværre. Han så ned på sine fødder som var dækket i et par hvide sokker. Han ville ikke spørger om de så var sammen eller ej da det ville være for pinligt hvis han fik et nej. Han rystede noget hår ned foran hans kinder så Crous ikke kunne se den rødmen som havde bredt sig på hans kinder.

"Criss, du kender mig nok til at vide at det er min natur" sagde han stille og vidste at det kunne blive svært at ændre på da miljøet havde opdraget ham til at skjule sine følelser. Desuden var han ikke den bløde person men derimod den stædige person som ville gøre meget for at opnå hvad han ville medmindre han kunne se det var nyttesløst eller direkte dumt. Et eller andet sted han han faktisk ret svært ved at forestille sig at nogen - og især Criss - kunne forelske sig i ham. Han følte sig bare dum og uerfaren nu og anede ikke hvad han skulle svare på det han sagde.

Han sukkede stille før han nikkede. Han så op på ham og gav ham et svagt smil før han gik ud på terrassen og stod bare og stirrede rundt. Han vidste godt at han ikke skulle forvente følser fra Crous men nogen gange ville han ønske der bare var en smule, han var altid i tvivl om hvad han ritigt mente fordi der aldrig var nogen følse i hans toneleje, det var altid det samme. Han legnede sig stille op af hegnet som var omkring der hvor han stog. Han lukkede sine øjne i og anede faktisk ikke hvad han skulle gøre nu. Han kunne ikke stoppe den lille tåre der gled ned af hans kind og dryppede ned på trægulvet. Var en lille følse for meget at bede om, men sådan var Crous og det var jo nok det han elskede ved ham. At han altid var så stærk og aldrig lod sine følser komme på tværs af noget. Hvor Criss derimod altid havde båret sine følser undenpå trøjen men han prøvede at skjule dem i visse situationer og nogen gangen kunne han også men andre gange kunne han ikke.

Han var vel et eller andet sted glad for at Criss accepterede ham som han var og aldrig beklagede sig over hans måde at være på, men det var jo også generelt sjældent at han gjorde det hvilket godt kunne være en smule frustrerende en gang imellem da man ikke altid vidste hvad han ville have eller ønskede fra en men det havde Crous lært at leve med. Ligesom Criss havde lært at leve med Crous's neutrale pokerface som tit blev brudt når det kun var dem to sammen og der ikke var sket noget alvorligt eller lignende. *De totale modsætninger* Crous sukkede stille og gik ud til ham på terassen, tog sit håndklæde og kyssede ham blidt i håret ved baghovedet "Undskyld" sagde han stille og fortsatte roligt ud til badeværelset.

Criss vidste godt at han selv var ret utålelig nogen gange og alt for følsom men sådan var han bare og det samme galdt jo for Crous. Nogen gange ville han faktisk ønske at han ikke havde nogen følser men så ville han jo heller ikke kunne føle de dejlige ting og det ville han heller ikke miste. Han lukkede sine øjne og nikkede til det Crous sagde "Du har intet at sige undskyld før" Han bed sig stille i læben og så så efter ham før han gik ned i haven. Han så rundt og gik langs de mange buske og ting der var i haven. Han fik øje på det gammle piletræ og gik over og satte sig på gyngen der hang i træet. Han skubbede sig langsomt frem og tilbage mens han lukkede sine øjne og bare nød det her.

Crous tænkte lidt over det han sagde mens han gik ind til badeværelset. Stille hang han håndklædet tilbage hvor det havde været før og gik hen til spejlet hvor han børstede håret igennem en gang da det stadig var halv vådt. Han endte inde på sit værelse som lå overfor Criss's, tog en sort lynlås trøje over den hvide undertrøje og bestemte sig for at give sin lillebror lidt opmærksomhed selvom han egentlig mest havde lyst til at være alene nu og tænke over hvad der var sket eller bare lukke sig ind i sin egen lille musik verden, men det ville være at flygte fra virkeligheden og det ønskede han ikke at gøre, hvilket resulterede i at han nu begav sig ned i gårdhaven som hørte sammen med lejligheden.

Boede de ikke i et hus? owo

Han smilede stille og lod sig selv blive skubbet højere og højere op i luften. En svag nynne på hans læber og han virkedce allerede til at have glemt alt der var sket mellem dem eller ivertfald at have lagt det til siden. Han strøg noget hår ud af sine øjne og lod sine øjne forblive lukket. Han nød vinden som blæste mod ham hver gang han gled frem med gyngen men også tilbage. Han anede ikke at Crous også befandt sig i haven men selvom han vidste det ville det ikke genere ham. Han nynnede videre og anede ikke hvad han skulle gøre, det han havde lyst til at gøre var at løbe hen og finde Crous og give ham et stort kys. Han sukkede og vidste han ikke bare kunne gøre det på den måde.

Haha jo :D har en svaghed for lejligheder ^^

Crous spredte vingerne idet han var udenfor døren og fløj hen til piletræet så Criss ikke ville kunne se ham, men måske kunne dufte ham. Han landede elegant på en stærk gren og foldede de sorte vinger på ryggen men trak dem ikke ind da han godt kunne lide at have dem fremme i luften da det jo også var engles natur at have dem ude og ikke skjule dem i kroppen. Han satte sig lid titl rette på grenen og lod sine ben hænge fra den mens han bare betragtede sin bror i stilhed og med antydningen af et smil i mundvigende

Godt så xD


Han smielde før han stoppede gyngen stille. Han strøg noget hår ud af sine øjne før han åbnede dem. Et lille smil dekorerede hans blege men fyldige læber. Han lagde mræek til at hans bror lanede på grenen over ham. Han hoppede ned af gygen og kravlede op i træet og skubbede sig op mod stammen så han var sikker på ikke at falde ned. Han så over på Crous, han studerede hans smukke vinger og lod forsigtigt sine fingerspidser glide over dem, han var forsigtig med ikke at skade ham. "Crous..." Han kravlede over på den samme gren som sin bror og satte sig foran ham. Han så forsigtigt op på ham og lænede sig op og plantede et blidt kys på hans kind.

Crous så ned på Criss og fulgte ham med øjnene mens han kravlede op i træet. En lidt sær men behagelig følelse gik gennem hans sorte vinger til hans skulderblade da han mærkede blide berøringer på sine blanke fjer, og det føltes underligt på en god måde, da han ikke lige var vant til at blive rørt der. Desuden var det sjældent folk fik hans vinger at se. Han hørte sit navn blive nævnt og fangede ham i en øjenkontakt men var stadig usikker på om dette nu var rigtigt eller om han skulle følge sit hjerte som næsten skreg på at være sammen med ham. Han veg ikke tilbage da Criss placerede et kys på hans kind og han havde faktisk ikke det store imod det "Criss...Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre" sagde han stille og så lidt nedad før hans blik igen rettedes mod sin lillebror.