Høj på sukker - Kevin

Dag + Dato: Irl.
Tid: 20:22
Vejr: varmt, eller nærmere lunt nu hvor solen næsten er gået ned. En smule blæst.
Omgivelser: Mennesker, og væsner og forskellige forlystelser og boder.

Embry sad og stirrede på sine lilla sneakers, han havde fået alt for meget sukker og forsøgte nu at slappe lidt af. *det var dog utroligt som menneskemad gør en hyper..* tænkte han, og lagde nakken bagud og betragtede den stadig lyse himmel hvor stjernerne så småt var begyndt at blinke. Han smilede lidt, og satte sig bedre til rette på den bænk han havde fundet. Sidst han havde været i Van Martens park havde han spasset rundt sammen med Cisse og de havde teet sig som små børn. Han smilede ved tanken, og pustede en tot rødt hår bort fra sine øjne.

Kevin væltede nærmest ud af en af de lidt vilde forlystelser, grinene og stor smilene. han så lidt rundt på den redius af 2 meter han nu kunne se tydeligt og gik videre, med det store glad smil på læben. det var lange siden han ahvde prøvet at være i en forlystelses park så han havde ikke moret sig på den måde i lang tid. selvom han ikke var der med nogen, havde han stadig væk virkelig sjovt. han gik dog lidt væk, da han havde brug for at slappe lidt af. for han havde ikke holdt nogen pause mellem alle forlystelserne, så han havde fået en smule kvalme og derfor måtte sidde lidt ned og slappe af. Kevin søgte lidt rundt efter et sted at sidde og fik øje på et sted, der var de der omkring 2 meter væk. han gik lidt tættere på og så lidt på drengen der allerede sad der "undskyld jeg forstyrre, men må jeg slå mig ned her?" spurgte han venligt og kneb øjnene lidt sammen.

Embry trak sine ben op til sig, og så lidt rundt i parken. Det var egentlig meget hyggeligt selvom skrigende nogen gange gav ham en trykken i hovedet, men det gik heldigvis væk igen. Embry løftede blikket ved at der var en der snakkede til ham. Han smilede venligt til ham, og rykkede sig lidt "Du forstyrrer ikke..Selvfølgelig, sid ned" sagde han venligt. Han betragtede.. han snuste kort.. mennesket, og lagde hovedet på skrå. Han smilede skævt da fyren ikke kunne være meget yngre end han "er du ikke lidt for gammel til at lege i forlystelserne?" spurgte han drillende. Han prøvede da også selv forlystelserne, selvom det var mere underholdene bare at rende rundt så det var bare dril. Han slap sine ben og lod dem glide ned på jorden.

Kevin så på ham og nikkede kort som tak. han satte sig ned ved siden af og strakte sig lidt. det var en smule udmattende at komme ned at sidde, for så kunne han mærke hvor træt han var blevet i kroppen. han så på den fremmede og grinte lidt af hans drilleri "nej da...jeg er jo kun..5 år og nogle måneder" sagde han med et grin. nogle mange måneder måske. den joke brugte han tit når folk spurgte ham om han ikke var lidt for gammel. godt nok vidste han godt det bare var dril det den fremmede sagde, men derfor holdte joken da stadig.

//sorry længten//

"Jamen så er du jo også en stor dreng!" udbrød Embry og forsøgte at lyde lidt som sin mormor. Da han var mindre hadede han at blive kaldt lille, men da han blev større fandt han ikke noget værre end at få den der 'iiih du er sådan en stor dreng' smidt i hovedet. Embry rettede sig lidt op og så rundt "er du her alene?" spurgte han så og så på drengen, og kom pludselig i tanke om at han havde glemt at præsentere sig selv. Han rakte hånden frem mod drengen ved siden af "Jeg hedder Embry.. hvem er du?" spurgte han og smilede venligt til ham. Sevlom det var mørkt kunne Embry godt skelne hans træk, og hårfarve. Han betragtede hans piercinger lidt, og syntedes egentlig at det var interessant at folk fik dem, måske var det fordi de.. syntedes at de passede til en?

Kevin grinte med det samme over drengens kommentar og syntes det var virkelig morsomt at han lød så meget som en bestemor "ja meget stor dreng" sagde han med et smil og syntes det var en sjov ting at sige. stor dreng. han nikkede til det han sagde "jep...jeg fik nemlig lov at tage her hen heeeeelt alene" sagde han stolt, selvfølgelig i en forsov tone. han vidste ikke helt hvorfor han lavede så meget sjov lige nu, men han var bare i det humør til at gøre grin med næsten alt og bare være useriøs. han tog drengens hånd "okay..jeg er seriemorderen Karsten gren...eller bare drengen Kevin" sagde han med et drillende smil og trykked eblidt Embryøs hånd, men slap den så. han stak begge sine hænder i lommerne og studerede drengen ved siden af sig. han havde godt lagt mærke til han så på hans piercinger. Kevin var meget stolt af dem selvom der var mange, men han syntes bare de var sjove at lege med.

Embry så på ham og smilede skævt, og nikkede lidt. Han grinede lidt da han svarede som om han virkelig var fem år og 3 måneder eller hvor meget det nu var "Ih hvor er du dygtig" sagde han og rodede ham drillende i håret. Han klemte blidt hans hånd tilbage og lyttede "Goddag Karsten" sagde han i et mørkt tonefald, og prøvede at virke dyster og hemmelighedsfuld, selvom han var på nippet til et grineflip. "Er det ikke kedeligt bare at rende rundt alene?" spurgte han, og greb sin cigaretpakke fra sin lomme, og placerede en mellem sine læber og tændte den. Han lagde pakken og lighteren tilbage i sin lomme, og tog et sug af sin smøg. "Hov.. ryger du?" spurgte han, og skulle til at tage sin cigaretpakke op igen for at tilbyde ham en. Menneskene lavede desværre så meget man kunne blive afhængig af, koffein, sukker, nikotin.. Han gav et lille suk fra sig, og så så på Kevin og smilede venligt.

Kevin grinte lidt af det ahn sagde og rystede lidt på hovedet "mega dygtig" sagde han og grinte lidt af at blivet rodet i håret. han lagde hovedet svagt på skrå og grinte lidt af ham "goddag" sagde han og syntes det var lidt sjovt at Embry lavede sjovt med hvad han sagde. han kkunne ikke lade være med at grine af hans sjov. han smilte skævt "nej faktisk ikke...syntes nu det er meget sjovt..men jo det er sjovere med selvskab" sagde han med et skævt smil og lagde hovedet på skrå. Kevin så på hans smøg og smilte skævt "ja det gør jeg" sagde han og så så lidt ned på hans cigaretpakke. det mindede ham om hvor meget han egentlig trængte til en smøg og hvor længe siden det havde været han havde fået en.

Embry så på ham og nikkede, for at vise at han var enig i at han var mega dygtig. "Jeg syntes det er lidt fouroligende at du hedder Karsten og er seriemorder... men det er mest skræmmende at du hedder Karsten.." sagde han med et lidt skræmt udtryk, og grinede lidt. Han pustede en lille hvid røgsky ud gennem næsen, og fulgte den med øjnene "Hvis du er en seriemorder så er jeg en drage" sagde han med et lille grin og rakte pakken og lighteren til Kevin så han kunne tage en smøg. "Nogen gange er det godt at være alene, og andre gange er det bedre at have nogen at sludre med" sagde han muntert. Selv foretrak han at have selvskab det meste af tiden. Han lagde hovedet på skrå, og betragtede Kevin "utroligt, jeg syntes ellers kun jeg omgiver mig med ikke-rygere det var da en rar afveksling" sagde han glad og smilede skævt.

Kevin lyttede til hvad han sagde og studerede hans skræmte blik lidt, hvorefter han begyndte at grine "ja jeg ved det Karsten er et meget skræmmende navn...derfor er mit dæknavn Kevin så jeg ikke skræmmer alle mine ofre væk før jeg når at slå dem ihjel" sagde han med et lumsk og ondskabsfuldt blik. selvom de havblå øjne ikke var ret skræmmende lige meget hvad. han så lidt på røgen og nikkede "vil du så ikke være min drage?...hvad er en seriemorder uden sin drage?" sagde han med et skævt smil og tog imod pakken og lighteren. han tog en smøg op og tog den mellem læberne. hvorefter han tændte den med lighteren og tog et sug. han tog så smøgen mellem to fingre og pustede røgen tilside væk fra dem "helt enig... man skal også havde tid for sig selv...men salvskab er også vigtigt" sagde han med et lille nik. Kevin så lidt på smøgen og rækte Embry pakken og lighteren tilbage "okay..der er også flere og flere ikke-ryger...det er faktisk ret utroligt hvor få jeg kender som ryger" sagde han lidt undrende, da det lige var gået op for ham.

Embry så på Kevin og smilede "Det forstår jeg godt, det er et smart trick" sagde han, med et lille nik og kunne ikke lade være med at grine. Han ville nok selv holde sig til Embry, men politiet i de forskellige bydele var virkelig rigtig rigtig dårlige til deres arbejde så han var ikke bange for at blive afsløret med de myrderier han lavede. Han så ham i øjnene og nikkede "jo jeg kan godt være din drage, jeg forstår det godt, man er ikke en ordentlig seriemorder hvis man ikke har en drage" sagde han og grinede lidt, mens han tog endnu et sug af smøgen, og pustede langsomt ud og askede på jorden foran sig. Han så sig kort omkring, og lagde mærke til at folk var ved at tage hjem. Han så på Kevin igen "ja præcis.." sagde han og smilede. Han tog imod pakken og lighteren og lagde det ned i sin lomme igen. Han nikkede "jeg kender det godt, næsten alle dem jeg kender ryger ikke.." sagde han, og lænede sin ryg tilbage mod bænken.

Kevin nikekde og kunne ikke lade være med at grine af deres samtale "det er nemlig et mega smart trick" sagde han med et grin og rystede lidt på hovedet. det hele var jo bare sjov i hans hovede. selvfølgelig var han ikke en aeriemorder som hed Karsten. han ahvde aldrig slået nogen ihjel og havde ikke i sinde at slå nogen ihjel nogensinde, men nu vidste han slevfølgelig heller ikke at Embry var dæmone. da han jo ikke kendte til dæmoner.. eller andre væsner. han lytetde til hvad EMbry sagde og nikkede stille "det er nemliog lige det... så tak fordi du vil være min drage " sagde han med et kækt smil og så på ham. han tig endnu et sug, men sørgede for asken blev på smøgen. han havde altid en lille koncurrance med sig selv om hvor lang en aske han kunne lave. engang havde han røget en hel smøg hvor alt asken stadig var på (ja det kan lade sig gøre x3). han pustede stille røgen ud i små cirkler som han lige havde lært at gøre for nogle uger siden. han nikkede blot til det næste Embry sagde og betragtede røgen imens "okay...jeg ved ikke om dem jeg kender ryger..har aldrig set dem ryge så" sagde han med et lille skulder træk.

Embry grinede lidt af den åndsvage samtale de havde, Kevin lignede ikke ligefrem en seriemorder og da slet ikke en der hed Karsten. Navnet Karsten mindede ham i det hele taget om hans kindergarten teacher i matematik. Han gøs ved tanken, han hadede virkelig matematik det var nok også derfor han var blevet sangskriver, der skulle man skrive og ikke regne. Han smilede pludselig, og vendte hele fronten mod Kevin "hvad er meningen med livet?" spurgte han drilsk. Det var hans yndlingsspørgsmål og han elskede den måde det slog folk helt ud af kurs. Han nikkede "jeg er beæret over at være en drage" sagde han med et lille buk, og grinede lidt. Embry så lidt på smøgen hvor der kom mere og mere aske på, han overvejede lidt om Kevin havde glemt at man skulle aske nogen gange, men lod ham være det kunne jo være han så det om lidt. "Jeg har vist lært en af mine veninder at ryge, men hun er også den eneste" sagde han, og kløede sig tænksomt i nakken, og smilede skævt. Han tog endnu et sug af smøgen, og sørgede for at aske, og så lidt på lysene på forlystelserne der lyste op i mørket.

Kevin stirrede på Embry med et hævet øjenbrynd "livet har ingen mening" svarede han blot og grinte efter. han havde i lang tid grublet over lige netop det spørgsmål, men var bare kommet til det samme svar hver gang. der var ingen mening med livet, men det passede ham fint "livet er bare en stor vente tid" sagde han med et lille skuldertræk og grinte lidt "det er det der er så fedt ved det" tilføjede han så. da det var mange der syntes det virkede meget livshadede at sige sådan nogle ting. Kevin hadede bestemt ikke livet. han forgudededet. han kunne grinte lidt af Embry "godt..og du er endnu min drage" sagde han stolt og rettede sig op og skød brystet frem. Kevin havde bestemt ikke glemt af aske, han ville bare ikke gøre det endnu. han tog endnu et sug og pustede ud efter. og igen sørgede han for et asken blev siddende "det var måske ikke så godt. rygning er jo ikke så godt..." sgade han. han var ikke stolt af at ryge, men han kunne bare ikke lade være. eller jo måske, men han ville ikke. han kunne lide det, men han ville aldrig prøve at få andre til det, hvis de havde lsyt findt så måtte de da gerne ryge.

Embrys rødlige øjenbryn røg nærmest helt op i hårgrænsen, og han tabte kæben "hvad..? Har livet ingen mening?! Det lyder bare sært.." mumlede han, denne gang var det ham der var blevet overrasket. "Venter man bare på at dø? Makabert.. så forstår jeg godt folk der begår selvmord.." sagde han uforstående, hvis han skulle begå selvmord blev han nødt til at opsøge en dusørjæger. Embry havde ofte tænkt at han ikke var værdig til livet efter at have slået sin familie ihjel. Embry måtte le af Kevins stolte udtryk, og den måde han rettede sig op på "men jeg siger dig en ting.. ingen sværd!" sagde han og grinede lidt. Embry tog endnu et sug af smøgen og holdt det inde nogen sekunder, og pustede det så langsomt ud igennem næsen som en rigtig drage. "Næh.. men jeg tilbød hende en og hun sagde ja tak, og så kunne jeg jo ikke sige at hun ikke måtte alligevel.. desuden sp klarer hun den nok" sagde han med et lille grin da Ophelia var en dæmon som ham.. eller hun var sjæledæmon, men det var jo næsten også det samme. "Det er da heller ikke sundt for dig" sagde han drillende og prikkede ud efter ham. Embry var ligeglad med at han fik skodkondi og egentlig kunne have været død af lungekræft for længe siden, men han røg, drak, og spiste marmelade som det passede ham, for der skete jo ikke noget ved det.

Kevin kunne ikke lade være med et grine af EMbry var så overrasket over hans svar. han rystede lidt på hovedet af ham og smilte skvt "hvor er du bare sjov...helt ærlig..jeg mener ikke at livet er dårligt bare fordi det er en lang ventetid..men kan lige så godt bruge den venetid til noget sjovt ikke...som et tage i en forlystelses park selvom man er 18 år det er der iuntet ivejen med.. men skal bare ikke gå og være bange for døden..klæde sig til den kommer nærmest. selvfølgelig ikke fremskyde den vel, men døden er en del af livet...et liv uden af dø.. det er intet liv.. derfor syntes jeg man bare skal gør lige hvad man har lyst til lige til den dag man dør" sagde han glad og det virkede meget som om han nærmest var stolt af det han sagde. Kevin rystede hurtigt på hovedet "nej nej ingen sværd" sagde han med et lille grin og betragtede Embry lidt. han tog endu et hvæs af sin smøg og som de andre gange holdte asken siddende. han grinte lidt af han pustede det ud af næsen som en drage "ja okay...det går jo nok ja...som sagt gør hvad man nu har lyst til til man dær" sagde han glad og smilte. Kevin grab hurtigt fat i Embrys finger før han nåede at ramme og passede godt på asken ikke falte af smøgen "nej nej det er det jo heller ikke for dig vel..." sagde han og så på ham med et flabet smil. han vidste jo stadig ikke at Embry levede evigt.

Embry smilede af hans lange forklaring, og sad bare og lyttede til han var færdig "Jeg er enig i meget af det du siger, men at lalle hele sit liv væk er det en idé?" sagde han og skulle til at kommentere på det med at et liv uden at dø ikke var noget liv, men kom i tanker om at det nok var en dum idé. Han nikkede bare lidt igen som om han skulle overbevise sig selv om at hans stadig var enig. "Hvad ville du syntes om at have evigt liv?" spurgte han så, selvom han egentlig havde fået lidt af hans mening at vide, at han ikke mente det var et liv, men Embry ville have det uddybet. Embry var godt klar over at han overhovedet ikke var voksen nok til familie og børn og alt sådan noget, men en eller anden dag ville han da gerne finde den helt rigtige person at tilbringe resten af sit liv med. "Godt nok, for jeg kan ikke lide sværd" sagde han og knurrede drillende. Han lod sin smøg sidde mellem læberne uden egentlig at tage et sug i lidt tid, da han snakkede igen. "Det er egentlig også hyggeligt nok bare at gøre som man har lyst til.. men jeg vil gerne vokse op på et eller andet tidspunkt.. jeg kan knap nok tage mig af en plante uden at den dør så ansvar er ikke lige mig.. men jeg glæder mig til den dag jeg kan huske at vande min plante" sagde han og grinede lidt "Måske skulle jeg anskaffe mig en kaktus.." mumlede han så mest for sig selv. Han så lidt på sin finger, og så på Kevin "hov hov jeg skulle prikke dig" sagde han drilsk og grinede lidt. "Nej det er det nemlig ikke" sagde han i et drillende tonefald, med et lumsk glimt i øjnene.

Kevin lyttede til hvad han sagde og tlnkte lidt over det "hmm måske ikke en god idé, men ligenu er at lalle rundt det jeg har lyst til jeg spilte hele min 16 årige liv så det vil jeg altså ikke gøre igen" sagde han som om det havde været hans egen skyld. selvom det på ingen måde havde været hans egen skyld. han blev lidt overrasket over det Embry spurgte om og så lidt ned "hmm,..tjo...altså...det går meget an på om det er evigliv hvor man ældnes eller om det er evigliv hvor man også er evig ung.. for vids det er evig ung kunne jeg godt overveje det for nøj det kunne være fedt at være ung for evigt og aldrig mærke ens krop blive gammel" sagde han med et lille smil og tænkte lidt mere og´ver det. han havde aldrig tænkt over evigt liv, men evig liv som ung kunne han egentlig godt tænke kiunne være en sjov ting. Kevin lyttede til hvad han sagde "en plante?... ingen kan passe en plante...det er mega kedeligt og man glemmer det.. min mor kunne ikke engang passe sine planter så det vil jeg kalde et dårligt eksempel..men det minder mig om min dansk lære sagde at de planter vi havde.. var vores børn og de visnede efter 3 dage så vi drabte vores børn efter min læres mening" sagde han nok mest for selv selv det med læren. han tænkte slet ikke over at det var fuldstændig ligegyldigt. han så på haqns finger "næ nej...ingen på prikke mig" sagde han med et lille grin og så på ham. han hævede blikket da han så det lumske glimt "du..er...sær" sagde han og grinte.

Embry nikkede, Kevin havde sikkert ret han havde også spildt 4½ år på at sidde indespærret på psykiatrisk så måske var det derfor han var 19 og stadig ikke huskede at vande en plante "Du har sikkert ret, vi har vel heller ikke travlt?" sagde han med et lille træk på sine skuldre og smilede skævt. "Jeg snakker evig ung" sagde han roligt og skodede resten af den smøg han havde i hånden. Han var stoppet med at udvikle sig for to år siden, han havde slet ikke nået at få skæg eller noget.. Men det gik nok, han behøvede ikke skæg, folk sagde også at det kradsede. "Men den skal jo bare have lidt vand? Hvad med dem der har en hel have??.. det er bare sygt.." sagde han og gjorde store øjne som om det var et enormt arbejde. Han kunne ikke lade være med at grine lidt af historien om at de i hans klasse var kommet til at dræbe planterne "vi fik æg.. jeg kom til at sætte mig på mit" sagde han smilende. "prik.." mumlede han bare og trak sin hånd til sig, og smilede svagt. Han rakte ned i sin lomme og hev sine smøger op igen og grinede lidt "Det er du ikke den første der bemærker.. men ifølge en af mine venner var det ikke min skyld at jeg er som jeg er" sagde han og så på Kevin med et skævt smil. Han tændte smøgen og placerede den i sin mundvige, og lagde smøgerne og lighteren tilbage i sin lomme "så.. hvad arbejder du med? Eller går du i skole?" spurgte han, og lagde hovedet på skrå og pustede en hvid røgsky ud af munden og fulgte den kort med øjnene da den svævede op og opløste sig mod den mørke himmel.

Kevin nikkede stille og så på ham med et smil "jep...det har vi nemlig ikke" sagde han med et smil og lænede sig tilbage igen. "evig ung...okay...det kunne jeg godt overveje...men det kommer jo alligevel ikke til at ske så" sagde han stille og grinte lidt. han vidste jo stadig intet om at folk kunne havde evig liv. han lyttede til hvad Embry sagde og lagde hovedet svagt på skrå "en hel have er altså døden hvis man for det...så er man altså ikke rigtig klog" sagde han med store øjne, da han virkelig hadede at skulle havde pligter. det kunne han slet ikke følge. han lyttede til hvad han sagde og lagde hovedet let på skrå "stakkels æg" sagde han imens han nikkede, men grine så lidt og rystede på hovedet. han røg det sidste af smøgen og sørgede for at asken blev siddende. han pustede røgen ud og smilte stolt af han kunne syge den uden at miste aske "sådan" hviskede han. hvorefter han skød smøgen væk og så på EMbry igen "okay...hvem er det så lige der er din ven der har sagt det?" spurgte han lidt undrende. hvem skyld skulle det da ellers være. han så lidt ned på jorden og tænkte over det "tjo...jeg har jo sagt jeg er seriemorder...men ellers har jeg bare et slapper år" sagde han og så på ham med et lille smil "hvad med dig?" spurgte han nysgerrigt.

Embry smilede skævt og nikkede, de havde masser tid.. eller Embry havde så lang tid det skulle være medmindre en dusørjæger pludsleig forsøgte at tage livet af ham. "Det kunne da godt være" sagde han med et lille træk på skuldrene, Kevin kunne jo blive bidt af en vampyr og vampyren kunne jo overveje at oplære ham som vampyr. Han rystede lidt på hovedet af sig selv og smilede lidt. Han grinede af Kevins mening om haver, døden simpelthen? "De er ikke rigtig kloge de der pensionister med haver.. det tager jo livet af dem!" sagde han dramatisk, med en stor armbevægelse. Det overdrev det altid lidt. "Ja det var en sørgelig tid for høns.." sagde han med et lille suk. Embry gloede lidt på den sære smøg, og grinede lidt. "En ven jeg har.. han hedder David" sagde han roligt og grinede lidt. David havde jo sagt til ham at det ikke var hans skyld at hans psyke var gået amok, dog havde han været nødt til at gå før han kunne få mere at vide. Han tog et sug af smøgen og lyttede til Kevin, og havde nær fået røgen galt i halsen da han grinede "ja seriemorder er du jo.. nå okay sabbath år.. hvorfor er du så ikke ude og rejse eller noget i den stil?" spurgte han undrende. De fleste der holdt sabbath år tog ofte ud og rejse "øhm jeg skriver sange... du ved til folk der gider synge dem" sagde han og grinede lidt, og fandt Kevins nysgerrighed sjov.

Kevin så på ham og grinte lidt. han troede selvfølgelig bare han mente det for sjovt "ja ..for hel tilfældigvis vil en hesk komme og fortrylle mig så jeg kan leve evig ungt" sagde han med et grin og rystede på hovedet. han syntes det var et sjovt emne og troede selvfølgelig fuldt og fast på det bare var joke. han så åp Embry og nikkede hurtigt "nemlig..de der pensionister der...de er mega farlige..de har rolatere" sagde han med store øjne og prøvede at gøre det hele meget mere uhyggeligt med lidt 'uuuh', men kom så til at grine. han nikkede stille til det han sagde "stakkels høns altså" sagde han og smilte skævt til ham. han så så lidt frem for sig og tænkte over det han sagde "David...okay...hvordan kan han sige det ikke er din skyld?" spurget han og havde det somom han nu manglede en helt masse information, da han ikke kunne få noget til at hænge sammen. han så så på Embry og grinte lidt af ham "øhm...fordi jeg ikke havde råd til at komme ud at rejse...og der havde min far heller ikke" sagde han med et lille smil og træk på skuldrende. han havde heller ikke den store lyst ti at rejse da han var godt tilfreds med at være der- hvor han var "okay...hvorfor skriver du dem ikke selv?" spurgte han od så på ham med et lille smil.

Embry smilede skævt og nikkede "Ja da hekse er over det hele du må tage dig i agt!" sagde han dystert med et lille grin, og tog et sug af smøgen og pustede det langsomt ud mens han lyttede *en heks med hugtænder..* tilføjede han i sit stille sind, for han var bange..eller måske ikke bange for vampyrerne, men han brød sig ikke meget om dem, de var kolde og mange af dem var uforudsigelige. "Og stokke!.. og de allerfarligste går rundt med falske tænder.. tag dig i agt for dem også.." sagde han med store øjne, og grinede lidt af hans uhyggelige lyde. Embry var ikke nem at skræmme, jo vampyrer kunne godt hyle ham ud af den, men ellers tog han alt andet med kølig rolighed. Han rystede lidt på hovedet af ham da han snakkede om hønsene, og smilede lidt. "Han ved lidt mere om folk, end de selv gør.. han er ret speciel og en af mine bedste venner... jeg har gjort nogen ting da jeg var yngre men det skyltedes åbenbart en anden side af mig, ser du jeg er psykisk syg" sagde han og vrikkede lidt med sine fødder, og betragtede dem lidt da de vrikkede, og smilede så skævt. Han kunne godt være åben omkring opholdet på den psykiatriske, men han var ikke for god til at snakke om selve ulykken der bragte ham dertil. "Nej det er også dyrt.. " sagde han med et nik, han havde været ude og rejse et par gange, men det var arbejdsrelateret så de betalte, men han havde da set regningerne og gjort store øjne en gang imellem. "jeg kan ikke synge" sagde han med et lille grin, og trak på skuldrene. Han kunne hverken spille musik, eller synge. Han kunne kun skrive.

Kevin grinte lidt af det han sagde og lagde hovedet let på skrå "jeg skal nok tage mig iagt...det lover jeg" sagde han med et lille grin of rystede lidt på hovedet. han syntes det var virkelig sjovt og kunne ikke lade være med eat grine over deres samtale. han så lidt frem for sig "uuh ja..de der tænder der. mega slræmmende dem tager jeg mig også i agt for så" sagde han med et lilel grin og så på Embry igen. han syntes virkelig at sådan nogle gamle mennesker kunne være uhyggelige med de der klamme falske tænder og når de slod me stokkene. Kevin lyttede til hvad Embry sagde og så lidt mod den nu mere mørke himmel "okay... det lyder ret vildt...sltdå at han ved mere om folk en de selv gør..hvordan kan han egentlig det?.." spurgte han og tænkte idt ekstre over det med han var psykisk syg "sådan skizufren noget?" spurgte han og lagde hovedet let på skrå. hn så lidt ned i jorden og tænkte over det forskellige emner de havde gang i og smilte lidt for sig selv "meget dyrt...og jeg har knab nok råd til smøger så" sagde hn, mest for at fortælle hvor lidt penge han egentlig hvde. han så på Embry igen og smilte skævt over det han sagde "man kan jo ikke alt" sagde han med et lille skuldertræk. han kunne jo helller ikke selv synge og mange andre ting.

Embry smilede til Kevin og grinede lidt "det er godt, der er så mange ting man skal tage sig i agt for i denne verden" sagde han belærende og rystede lidt på hovedet hvem vidste? Måske var gamle mennesker med gebisser og stokke og alt det andet gamle mennesker havde, selvfølgelig var der ikke nogen hekse "Det er godt, for vi lever i en farlig verden.." sagde han, og det var ikke engang løgn det var en ret farlig verden derude. Han lænede sig tilbage og sukkede stille og betragtede kort nattehimlen. "Det er der bare nogen mennesker der kan, ligesom psykologer bare ved hvad der er galt med en" sagde han og smilede selvom han ikke syntes psykologer kunne finde ud af en skid, de var dårlige til deres arbejde.. i hvertfald i de fleste tilfælde. Han nikkede langsomt "ja skizofren" sagde han roligt og så på Kevin med et lille smil. Embry grinede lidt af det han sammenlignede med "nej det er også verdens undergang" sagde han drillende, men forstod udemærket godt det Kevin mente. Embry rystede på hovedet "Men jeg er egentlig også glad for at jeg ikke kunne synge for den der branche tror jeg ikke jeg ville kunne holde til" sagde han med en rynken på næsen. Han misundte bestemt ikke de kendte sangere han undte dem gerne populariteten for han ville ikke kunne have det psykiske og fysiske pres der lå på en hele tiden.