Folk er dumme, når de har fået for meget at drukket (Brice)

Dato: 1. juni
Dag: Fredag.
Tid: 01:00
Vejr: Lunt selvom det er mørkt.
Sted: I et festlokale.

Lovell som havde været ude for at stjæle dagens tvekoster, havde opdaget at der var fest og tænkte det kunne være en let måde at få fat på nogle penge og værdifulde genstande. Han havde med lethed sneget sig ind til festen og var nu i fuld gang med at stjæle fra folks tasker. Ikke særligt mange til festen opdagede ham da alle var ret beruset.

Brice der lige havde sluppet væk fra en kvinde vampyr kiggede koncentreret i sin ølflaske. Han skævede tilbage mod den mørkhårede kvinde, der så ud til at have fundet et andet bytte og skar en svag grimasse. Hun havde været køn nok, men var alt for skræmmende og lignede hele tiden en, der bare ønskede at se ham påført smerte. Hans mørke øjne faldt straks på en lyshåret dreng, der stod bøjet over nogle folks tasker. Han stoppede op, da han kun var nogle få meter fra ham og betragtede ham nysgerrig. "Hvad laver du?", spurgte han undrende og gættede sig ved hjælp af lugtesansen frem til at han var engel. De plejede da at være godhjertet?

Lovell der ikke havde bemærket den fremmede der kom hen til ham, fik et mindre chok da der blev snakket til ham. Han vendte sig hurtigt om og skjulte sine hænder bag ryggen. Han lod de smykker han havde fundet dumpe ned i tasken og så udskyldigt på ham, med sine store grønne øjne "Intet" Sagde han stille og så op i hans øjne. Han mærkede godt at der var et eller andet med ham, men kendte ikke hans race, men vidste han ikek var menneske.

Brice hævede begge bryn, da drengen så ud til at have fået et chok. Han sank blikket til hans hænder, der pludselig befandt sig om bag hans ryg og rynkede kort brynene. Han vendte atter blikket på englens ansigt og rystede bare svagt på hovedet. "Det så virkelig også sådan ud", sagde han en anelse uinteresseret. Han orkede virkelig ikke at lege en bedrevidende mor eller lignende, i hvert fald ikke lige nu. Men trak alligevel en stol ud, da han i første omgang havde tænkt sig at sidde der og kiggede med atter hævede bryn på ham, før han gav sig til at drikke af sin øl. Nu kunne han da ikke stjæle noget derfra? I hvert fald ikke sådan som han virkede ligefør.

Lovell smilte ikke et eneste tidspunkt og begyndte så at gå væk, man kan høre at tasken over hans skulder rasler en del på grund de mange tyvekoster. Han kiggede tilbage på manden, og stak så hånden ned i en damse taske, mens han stadig kiggede på ham. Fiskede en guld halskæde samt hendes pung op af tasken. Et lille smil tegner sig så for første gang på hans små børnelæber. Han proppede genstandende ned i sin taske og så derefter væk.

Brice lagde sin flaske fra sig på bordet og fugtede tungespidsen mod læberne, for derefter at vende de mørke øjne mod englen, der tilsynladende var en tyv. Han var langtfra kommet sig over det punkt, da han altid havde regnet med det stak imod deres principper. Han lænede sig frem over bordet og greb fat om hans hånd, så han ikke kunne lægge pungen og halskæden i tasken. "Det er vel ikke dine ejendele?", sagde han og betragtede kort hans øjne. Han skar en svag grimasse over hans smil. Han havde ikke lyst til at havne i ballade, men kunne heller ikke se til, mens manden tog andres ting.

Lovells smil forsvandt efter han tog fat i hans håndled og så derefter på ham med de store børne øjne "Jeg skal vise dig noget .." sagde han så og tog fat om hans håndled mens at han også holdte i hans. Han begyndte at løbe og holdte godt fast i ham. Han stoppede først da de var udenfor. Han skubbede ham op af væggen og holdte sine hænder på hans mave da han ikke var særligt høj. Han så op på ham "Hvem er du og hvorfor er du sådan .. underlig?"

Brice stivnede ved det drengen sagde og opfattede ikke så meget af det næste der skete. Han huskede dog at tage sin ølflaske med i farten, da den betød meget for ham lige nu. Det næste han vidste af det var at han blev skubbet op af en væg af en.. dreng? En mindreårig endda. Han måtte efterhånden være blevet mere fuld end hvad godt var. "Underlig?", gentog han undrende. Hvis nogen var underlig kunne det ikke være andre end englen. "Hvad får dig til at stjæle?", spurgte han istedet for at svare på hans spørgsmål og betragtede det barnlige ansigt der mødte hans øjne. Brice kunne så let som ingenting skubbe drengen fra sig, da han var stærkere end han så ud til at være, men lod bare englen være i den tanke at han havde styringen.

Lovell rynkede brynene da han ikke svarede hans spørgsmål "Der rager ikke dig" Sagde han så og holdte stadig sine hænder på hans mave "Hvordan ser du på mig, hvad tænker du om mig?" spurgte han så og lagde hovedet lidt på skrå og smilede ikke, men så heller ikke sur ud, mere .. trist ud. Han havde ikke tænkt sig at fortælle ham hvorfor han stjal, da han på ingen måde stolede på ham. Ingen vidste hvorfor han stjal udover ham selv og dem i cirkusset.

Brice hævede kort brynene, da englen bare snerrede af ham. Andet havde han nu heller ikke forventet. Han skubbede ham fra sig, dog ikke hårdt, da det var begyndt at blive kedsommeligt at stå op af muren. Egentlig tænkte han overhovedet ikke på det tidspunkt. Han kiggede kort rundt omkring dem i den mørke og let kølige aftenvind udenfor, idet han førte sin flaske op mod munden. "Jeg ser i hvert fald ikke ned på dig", svarede han lidt efter at have sænket flasken og betragtede englen. Han billigede ikke det englen gjorde, men hvis det var sådan han levede..

Lovell blev små overasket over hans svar, de fleste så ned på ham, fordi han var lille " ... " han var tavs. Han åbnede sin taske og så ned på sin slidte bamse, men lukkede den igen "Hvordan var din barndom?" spurgte han så med et tomt blik og glemte sit job og at solen snart ville gå op også fik han høvl hvis ikke han havde stjålet det han skulle.

Brice lod bare tungespidsen fugte sine læber, da han heller ikke anede, hvad han skulle sige, mens englen var tavs. Han havde egentlig bare sagt sandheden, men det lod til at overraske ham. Spørgsmålet, der blev stillet lidt efter kom bag på ham og han kiggede udtryksløs på den lille dreng. "Jeg.. jeg aner det ikke". Han trak svagt på skuldrene og rynkede brynene. Hans tidligere blackouts var årsagen til det, han kunne ikke erindre noget som helst fra da han var mindre. "Hvad med din?", spurgte han og lagde hovedet på skrå. Det var mærkeligt den drejning samtalen havde fået, men når nu englen spurgte til hans, kunne han vel også gengælde spørgsmålet?

Lovell vendte blikket mod ham og derefter hele kroppen " .. Så du .. ved ikke hvad det vil .. sige at være .. barn?" Spurgte han så stille og snakkede samtidig udenom hans spørgsmål. Hans barndom .. var ikke noget han havde lyst til at snakke om, da den også var blevet standset så brat. Han trak sin bamse op af tasken og rakte den frem mod ham "Ved du ikke hvad det vil sige at elske en bamse, at holde af et stykke ubrugeligt legetøj?" spurgte han så og stirrede på ham med sine store barnlige øjne. Et eller andet sted, var hans hjerne jo ikke længere var som et barns, men han elskede stadig sin bamse og virkede stadig meget barnlig. Men hvis man kiggede godt efter i hans øjne, kunne man sagtens se at der gemte sig mere hjerne end en 9 årigs.

Brice rynkede atter brynene og vendte blikket over englens hoved, da han undgik hans spørgsmål og istedet så ud til at ville stille ham et andet. Han var til at starte med fast besluttet på ligeledes ikke at svare på det, men vendte så sine mørke øjne mod ham igen. Han rystede ubevidst langsomt på hovedet og betragtede bamsen, der blev rakt mod ham, hvis tomme øjne stirrede tilbage. "Som du lige påpegede .. så, er det jo ubrugeligt ..", mumlede han og havde stadig blikket rettet mod bamsen, uden at ville gøre mine til at tage den. Han kunne tydeligt høre, at englens sind var ældre end en 9 årigs.. "Hvorfor vil du ikke svare på mit spørgsmål?", spurgte han lidt efter, for at lede samtalen væk fra sig selv, og så på ham.

Lovell lagde bamsen tilbage i sin taske og så på ham "Fordi .. " startede han og skulle tænke over sit svar "Fordi at min barndom ikke er slut endnu, derfor kan jeg ikke besvare dit spørgsmål" sagde han så og trak på sin ene skulder. Han vidste godt at om meget snart, det vil sige om mindre end en måned, så ville hans krop være meget ældre også vil hans krop side fast sådan forevigt. Han blinkede og så på ham igen "Hvordan er det at side fast i den samme alder forevigt?" spurgte han så og lagde hovedet lidt på skrå.

Brice var glad for at englen havde bestemt sig for at gemme bamsen væk, for den skræmte ham mærkeligt nok. Eller også var det bare det faktum, at han ikke kunne erindre noget som helst fra sin barndom af. Han vendte kort blikket mod ølflasken han stadig havde knuget i sin ene hånd, mens han lyttede efter, hvad englen sagde. Derfor kunne han da stadig fortælle? Men lod det bare ligge. Han lod sine mørke øjne møde det banlige ansigt igen og tænkte sig lidt om: "Det er trættende.. I hvert fald med tiden", mumlede han og kunne ikke komme på andet at svare. Han rømmede sig lavt - "Jeg er Brice", inden han rakte hånden frem til præsentation.

Lovell nikkede lidt og så kort væk. Men så igen på ham da han præsenterede sig, han så tøvende på hånden. Men tog dernæst imod hans hånd " .. Lovell" sagde han så og undrede sig over at han præsenterede sig af sig selv, folk plejede ikke at være særligt åbne overfor ham, udover når folk prøvede at få ham til at stole på folk og gå med til at tage i plejefamilie. Men det var bestemt ikke noget han havde lyst til, at skulle lege familie med nogle fremmede mennesker, ellers tak.

Brice lagde godt mærke til hans tøven, ved præsentationen, men smilede blot beroligende til ham, for derefter at trykke hans hånd blidt. "Det passer til dig", sagde han efter at have sluppet hans hånd og vendte så blikket tilbage mod festen de var kommet fra. Gad vide, hvilket offer vampyren fra tidligere havde fundet? Han tænkte dog ikke nærmere over det og vendte så sine øjne mod englen foran ham. "Bor du så nogle steder?", spurgte han idet han betragtede ham. De fleste væsner plejede slet ikke at ha' noget hjem. Mon det var det sammen med englen?

Lovell nikkede lidt og blev faktisk lidt små genert nu da han .. faktisk snakkede til ham, helt normalt, uden at nedgøre? "Eh, jeg .. bor .." han tøvede " Ehm .. I " han plejede at blive tvunget til at fortælle hvor han boede. Men han havde lyst til at fortælle ham det, han var venlig. Men alligevel var der nået der trykkede. Han stod længe i sine egne tanker og faldt lidt i staver.

Brice lagde hovedet på skråt, mens han betragtede den lille engel. Han lagde tydeligt mærke til, at englen pludselig var blevet en del forlegen, hvilket nok også var grunden til, at han ikke kunne give et ordentligt svar. "Er du der?", mumlede han undrende og viftede svagt med sin hånd for hans ansigt, for at få ham til at vågne op, da han så med tiden faldt i staver. "Og, du behøver ikke at svare, hvis du ikke vil", tilføjede han roligt, da han lidt gik udfra, at det var af dén grund.

Lovell rystede svagt på sit hoved da han igen kom tilbage "Åhh eh ja .." sagde han så lidt fjoget og så på ham "Nej Nej .. jeg .. bor i et cirkus" sagde han så og så lidt ned med et tænksomt blik. Han fortalte kun at han boede i et cirkus og ikke at det var et cirkus hvor de stjal og dræbte.