til Brice

dato: irl
tid: irl
vejr: irl
omrgivelser: mennesker og andre væsner


Kevin kom løbene ud fra en gyde, med en flok drenge efter sig. han havde 'kommet til' at provokere nogle drenge på 20-21 år fordi de havde skuppet til ham. det havde tåndt hans lunte og han var måske flippet lidt for meget ud på dem. de løb hvertfald efter ham og havde nok ikke i sinde at give ham et kram. derfor løb Kevin alt hvad han kunne for at komme væk fra dem. det resulterede selvfølgelig også at han stødte ind i nogle med skulderen, da han opdagede dem alt forsent med sit dårlige synd.

Brice gik roligt for sig selv ude på en åben gade i sin by. Han havde sin ipod i ørerne og musikken kørte selvfølgelig for fuldt drøn, hvilket også resulterede i at han ikke lagde så meget mærke til sine omgivelser. Han var også væk i sine egne tanker, mens han stillede sang med. Alligevel hvilede hans mørke øjne fremfor sig. Selv om det var dagslys og solen stod frit frem på himlen, lignede Werclare som var det tusmørke og lignede sædvanligt langtfra en stille og hyggelig by. Det var det han så godt kunne lide ved den. Hans opmærksomhed blev hurtigt fanget af en mørkhåret dreng, der løb fra nogle større dreng. Drengen så ikke du til at have set Brice, men han havde kurs mod ham og de ville snart ramle sammen, hvis ikke en af dem flyttede sig. Men istedet slog Brices hjerne bare fra og han stod ude egentlig at ane hvorfor, på stedet, som var han naglet der til.

Kevin løb alt hvazd han kunne uden at se sig tilbage og holdte kun blikket frem. han fik så alt forsendt øje på en dreng som stod helt stille og han nåede lige præcis at opdage ham så han ikke ramlede direkte ind i ham, men deres skuldre støtte dog rimelig hårdt sammen, fordi Kevin så havde så højfart på. men det lille sammenstød resulterede så i at Kevin mistede koncentrationen og så tilbage på Brice og løb direkte en i en lygtepæl. han faldt ned på jorden og så helt overrasket ud på lygtepælen. de lidt større drenge stoppede op lidt fra den dreng Kevin havde ramt på skulderen og grinte lidt af Kevin som jo havde løbet ind i lygepælen. de vente sig så om og gik deres vej. da det åbenbart var nok for dem at Kevin selv havde gjort sig så meget til grin. nogle folk var nemlig stoppet op og stirrede på Kevin som om han var den stodste spade i verdenen. Kevin tog sig lidt til hovede og mærkede han havde fået en lille flænge i panden.

Brice kom først til sig selv, da drengen og hans skulder hårdt ramlede ind i hinanden. Han rynkede brynene, da det egentlig gjorde usædvanlig ondt, men ignorerede det. Han tog høretelefonerne af, for derefter hastigt at lægge ipoden i sin lomme. Han havde overhovedet ikke tænkt på at slukke den, da han havde blikket rettet mod den mørkhåret dreng. Noget sagde ham, at det ikke ville gå godt. Og, han fik ret bare nogle sek. efter, da han ramte lygtepælen. "Arh", mumlede han og skar en grimasse, da det jo egentlig havde været hans skyld. Hvis bare han havde flyttet sig, så ville det jo ikke være sket. Han satte i løb mod ham, hvoefter han var ved siden af drengen bare lidt efter. "Er du okay?", spurgte han, selvom han havde lært at det var et af de dummeste spg. man kunne stille. Han rynkede brynene ved blodet der piblede frem fra flængen på drengens pande. Heldigvis var han ikke sulten, og det var virkelig godt, da drengen var menneske, efter blodets duft at dømme.

Kevin rørte lidt ved flængen og så efter på blodet på sine fingre, men vente hurtigt blikket tilbage på drengen han var løbet ind i "øhm...måske..." sagde han bare, da han ikke var helt sikker. det var jo bare en flænge og noget blod. men han havde fået en underlig tung fornemmelse i hovedet og det små sortnede nogle gange "nej det tror jeg ikke" mumlede han så og så ned i jorden. han havde fået en skrøkkelig hovedpine og en smule svimmelhed. han rejste sig stille op og støttede sig til lygtepælen "undskyld jeg løb ind i dig...jeg opdagede dig forsent" sagde han undskyldende og så på ham med et lidt forstyrret blik. han kunne ikke rigtig fokusere længere på noget.

Brice fulgte hans bevægelser, mens menneske drengen satte sig op og opdagede blodet fra panden. Han havde fortsat rynkede bryn og han vendte blikket omkring dem, hvor folk stadig vendte blikket tilbage, for at se på den mørkhåret dreng. Han rystede svagt på hovedet, de havde ikke engang gjort mine til at ville hjælpe ham. Godt nok var drengen ikke kommet noget særligt til, men alligevel.. Han så på drengen foran sig igen og sendte ham et lille smil. "Tror bare du skal have lidt tid til at sidde lidt", svarede han og kiggede på ham. Han lagde godt mærke til hans forstyrrede blik og vidste egentlig ikke hvad han skulle gøre, hvis drengen var kommet noget alvorligt til. "Nej, det var også min skyld.. Jeg skulle have flyttet mig", tilføjede han mumlende.

Kevin var ret ligeglad med folk ikke hjalp. det var der somreglt ikke nogen der gad, så at der faktisk var en der var gået hen til ham gjorde ham egentlig bare glad og følte at det blev lidt bedre. han så på drengen og prøvede virkelig at fokuserer bedre "du har nok ret...jeg ved bare ikke helt hvor...bor ikke i byen og vil altså ikke sidde her" sagde han små mumlende, da han ikke var sikker på han kunne sætte nogen krav til det. han rørte lidt ved flængen igen, da han kunne mærke lidt blod trille ned over hans pande, men vendte så blikket tilbage på den fremmede drenge "ved du hvad..det går jo nok...der er jo ikke sket noget meget slemt" sagde han. godt nok syntes han stadig det var hans egenskyld, men at drengen på en måde undskylde var vel også okay.

Brice lyttede til det han sagde og kiggede undrende på ham. Men, nu plejede han jo også selv at færdes andre steder end sin hjemby. Han vidste ikke helt, hvad han skulle foreslå. "Men, det gør jeg.. Og ikke så langt herfra", svarede han lidt efter og lagde hovedet på skrå. Han vidste ikke helt, om drengen turde stole på ham, og ville nok selv heller ikke gjort det, hvis han havde været i hans situation. Han nikkede igen lidt, mens han prøvede at fokuserer på andet, end blodet, der piblede frem fra hans pande. "Det er godt", svarede han med et smil. Han havde vel ikke helt undskyldt, men et sted havde han da. "Hvem er du egentlig?", spurgte han og fugtede tungespidsen mod sine læber.

Kevin tænkte over det han sagde og var ikke sikker på om det var nogen god idé at følge med det fremmede hjem, men han virkede jo venlig, så hvad skulle der kunne ske ved det "må jeg..vilde mig ved dig så?" spurgte han og så spørgende på den fremmede som han ikke engang kendte navne på endnu. han tørrede lidt blod væk der var begyndt at trille ned af hans næseryg "hold op hvor det bløder..." mumlede han små irriteret og blev mere og mere irriteret over det. han blødte tit, da han tit kom i problemer og faldt. det irriterede ham utrolig meget at han synd skulle være skyld i han faldt så tit og dermed også begyndte at blød. han vendte så sin opmærksomhed tilbage på drengen og væk fra sine tanker "jeg hedder Kevin... og du?" spurgte han med et tænksomt blik.

Brice nikkede let og smilte over måden drengen havde fået spurgt om. "Ja, det må du godt", svarede han og kløede sig ubevidst på den ene kind. Det var blevet en vane for ham, som så mange andre. Han rynkede kort brynene, da drengens stemme igen lød og hans fik blodet, der løb over hans næse i sit synsfelt. Uden egentlig helt at vide det knyttede han anspændt hænderne. Det var først her på det sidste, han rigtigt havde fået lært at få kontrolleret sin blodlyst. Men kiggede dog en anelse bekymret på drengen. Det kunne ikke tegne godt, hvis det var det blev ved med at bløde. "Har du ikke noget at tørre det med?", spurgte han og kiggede lidt på ham, før han rejste sig op. "Brice", præsenterede han sig med et smil, og gentog drengens navn et par gange i sindet, idet han rakte hånden ned mod ham. "Tror du, du har fået det bedre?", spurgte han og lænede sig let ned, og henvendt til, om han kunne rejse sig, uden at dejse om.

Kevin blev på en måde lettet over hans svar, da han godt kunne mærke han havde brug for at slappe lidt af og muligvis vilde sig lidt "tak skal du have" sagde han med et lille nik og smilte taknemmligt. han så lidt på sin hånd der var nærmest smurt ind i blod og vidste ikke helt hvor han skulle gøre af sin hånd. så så på Brice bekymrede udtryk og blev egentlig lidt overrasket over det var så bekymret "øhm nej...jeg regnede ikke lige med jeg skulle til at bløde lige nu" sagde han ærligt, men kom så til at tænke på det nok ville være en god idé. nu når han altid kom til skade når han var ude på sine små ture væk fra huset. han så op på drengen og smilte lidt af hans præcentation "okay...jeg kan godt lide dit navn" sagde han ærligt og syntes faktisk det var sjovt at sige. Brice. Kevin tænkte idt over spørgsmål og skulle lige til at tage hans hånd, men stoppede sig selv da han så alt blodet på sin hånd "ja det tror jeg.." sagde han og tog hans hånd med sina nden hånd. selvom det så var den forkerte hånd. han rejste sig derefter op og kunne med det samme mærke svimmelheden, men blev dog stående denne gang.

"Det var da så lidt", svarede Brice med et let smil. Det var det jo nok ikke, da han overhovedet ikke vidste noget om drengen. Men, han havde langtfra noget imod det, og var altid parat til at hjælpe andre. Han lagde godt mærke til at Kevins hånd var indsmurt i blod, men kunne samtidig også mærke sig selv slappe mere af. Han vendte blikket mod hans blå øjne og betragtede dem, før han nikkede til det han havde sagt. "Hvad i alverden havde du gjort de drenge?", spurgte han undrende, da han først nu kom i tanke om de ca. 20 årige store drenge. Selv han havde ikke haft en chance imod dem, selvom de måske bare var mennesker. Hans evne plejede ikke at være så meget til hjælp, i sådan nogle situationer. Et smil brød frem på hans ansigt. "Jeg kan også godt lide dit", svarede han ligeledes ærligt. Han mødte ikke særligt mange, der havde almindelige navn som ham. Han hjalp han op uden besvær, da han stået ret op igen og holdt fortsat hans hånd, bare for at være sikker på han ikke faldt. "Denne vej", sagde han så med et smil og slap ham lidt efter, mens han sikrede sig, han fulgte med. De skulle væk fra byen af og videre mod havnen, før de kom til Brice's hjem.

Kevin lagde godt mærke til at Brice betragtede hans øjne, men det havde han intet imod. han elskede selv sine øjne udover det at han nok ville blive het blind, men han var stolte af deres blå farve og han brugte dem da også tit til at få hvertfald piger til at hente noget. eller det gjorde han o folkeskolen. han ville ikke udnytte andre af forskellige oversagde.æ han slog hurtigt den tanke ud af hovedet da han hørte drengens stemme igen "altså...de provokerede mig..jeg har en kort lunte så jeg flippede måske lidt for meget ud på dem...også jagtede de mig" sagde han med et lille skulder træk og vidste ikke helt om det var noget drengen syntes var åndsvagt. selvom det nok var. Kevin kunne ikke rigtig gøre fpr han havde sådan en kort lunte og derfor tit kom i problemer. han lagde hovedet let på skrå og smilte glad over det han sagde "jamen..tak.." sagde han lidt forunderligt, da der sjælent var nogle det godt kunne lide de mere almindelige navne. Kevin gik med Brice uden at sige mere, da han ikke rigtigt ville sige mere. han så lidt på sin blodige hånd og tænkte lidt over hvor slem flængen i hans pande kunne være.

Brice lyttede tænksom til Kevins fortælling og kunne ikke tilbageholde et lille smil. "Lyder som noget, der tit sker for dig", sagde han og så på ham. Han forstod ham godt, og kunne også selv havne i problemer af den grund. Det fik man af at være ligefrem, især når man var på club. Det var ikke en særlig god blanding, når man var fuld. "Men godt du slap af med dem", tilføjede han og pjuskede op i det blonde hår med den ene hånd af ren vane. Det var måske ikke en god måde, at han var kommet af med dem på, men når bare de ikke jagtede ham mere, så kunne man jo ikke klage. Han nikkede let, da Kevins stemme igen lød, for at sige at det var så lidt. Han vendte de mørke øjne mod den efterhånden forholdsvis tomme gade, før han så på Kevin igen. "Måske skulle vi få en til at kigge på den", mumlede han undrende over, det stadig piblende blod og hvor meget der var på hans hånd.

Kevin så godt hans smil og kunne egentlig godt forstå han smilte fa ham "ja..det sker minst en gang om dagen...jeg kan bare ikke rigtig holde min mund når jeg blive sur" indrømmede han og grinte lidt. han syntes egentlig det var lidt mærkelgt han så tit blev sur fordi folk provokerede ham. men han kunne ladrig finde på at ligge op til det selv. eller jo når han var fuld var det tit hans egen skyld. men det var blot fordi han var så ausindi irriterende når han var fuld " ja er jeg også meget glad for jeg gjorde.. og det er jo egentlig på en måde takket været dig...så tak" sagde han så og grinte lidt. nu når han tænkte over det var han egentlig meget glad for han var løbet ind i Brice. for nu havde han fået en ny ven og han havde sluppet for at få bank. han så lidt på sine hånd og kunne igen mærke en dråbe blod trille ned mod hans næseryg. han så op på Brice igen og rystede på hovedet "nej det går nok.. det skal bare renses og så noget pladster på" sagde han, selvom det nok ville være bedst at syg det sammen, men han havde virkelig ikke lyst til at komme til syghuset igen. der havde han været alt for mange gange efter hånden.

Brice hævede af overraskelse det ene bryn, da han ikke havde regnet med det havde været så voldsomt, men sendte ham et skævt smil, da han hørte hvad Kevin havde sagt. "Det kender jeg godt", svarede han smilende, selvom han nu ikke havnede i så mange problemer som ham. Men, han holdt af rapkæftede mennesker, de var altid mere spændende at omgås og sagde deres meninger som den var. Han så på hans tænkende mine og grinede så. "Skulle det være en anden gang.. Men måske mindre blodigt næste gang", svarede han muntert, men sendte ham samtidig et undskyldende smil, da han stadig et sted ikke var kommet sig over, at han var grunden til, Kevin var kommet sådan til skade. Kevin virkede hyggelig at snakke med, så han var egentlig også ret glad for at have mødt ham, men overvejede kort, om han egentlig kendte til de forskellige racer og sådan. Men, skød dog tanken fra sig, da Kevins stemme kunne genkendes i hans hoved igen. "Det så nu lidt mere alvorligt ud", insisterede han lidt tænksom og betragtede hans ansigt. Han lignede ikke en, der havde lyst til at tage på skadestuen, men hvis det var nødvendigt.. Men, de var nu alligevel tæt på hans hus noget snart.

Kevin så på ham og lagde godt mærke til han blev lidt overrasket. han grinte lidt og smilte til ham "okay..sker det da også tit for dg?" spurgte han og lagde hovedet på skrå. han kendte ikke mange som kom tit i problemer, da det jo tit var dem han kom op og toppes med, men han kendte da nogle og de var da også utrolig sjove at være sammen med. han lyttede til hvad han sagde og kunne ikke lade være med at grine "det skulle det sikkert nok for jeg kommer i problemer igen imorgen...men jo jeg skal nok prøve at gøre det mindre blodigt næste gang" sagde han med etr smil og så på ham med et glad blik. han syntes på ingen måde at det var Brice skyld at han var kommet til skade.. det gav han mere sig selv skylden for. Kevin lyttede til hvad han sagde og rystede på hovedet "nej...altså..det går nok..." sagde han bare og så ned. han ville helst ikke på skadestuen, da han syntes det var et virkelig ubehagelig sted syntes han. han ville egentlig bare hjem til Brice og slappe mere af.

Brice rystede langsomt på hovedet ved hans spørgsmål. "Nej, ikke tit som så.. Men nogle gange da". Det var mest, når han havde fået drukket lidt, så opførte han sig helt dumt.. ja, det var vel normalt, når man var fuld? Men, han plejede også at blande sig i sager, der ikke var hans, hvilket for det meste var den største grund, til han havnede i problemer. Han rystede atter på hovedet, men denne gang af ham og det han sagde og smilede skævt. "Det lyder godt", svarede han og blottede kort tænderne i smilet. Han nikkede efter at have set på Kevins ansigtsudtryk, da samtalen stadig lå på at få taget ham med til skadestuen. Han kunne godt forstå ham, at han ikke gad, hvis det var han var derhenne alt for mange gange. "Okay så", sagde han med et beroligende smil og fortsatte sin gang mod sit hjem. Kevin lignede virkelig en, der trængte til at hvile sig lidt, hvilket jo også var forståeligt. "Hvor bor du så henne?", spurgte han og skævede mod ham, da han nu var klar over, han ikke holdt til her i Werclare.

Kevin lyttede til hvad han sagde og nikkede stille "okay...det er jo også fint så...jeg mener, det er da godt du ikke rigtigt kommer så tit i problmer...det er ikke altid så fedt at komme til skade" sagde han med et lille grin og træk på skuldrende. han vidste godt det var hans egen skyld han så tit kom i problemer. det var mest fordi han havde sådan en kort lunte. han så på ham og grint elidt imens han smilte "ja..." sagde han stille og så lidt rundt, men vente blikket ned i jorden da han virkelig ikke havde lyst til at komme på skadestuen "tak" sagde han så stille, da han var glad for at Brice ikke prøvede at få ham til at komme til skadestuen. Kevin så lidt på ham og tænkte lidt over hans spørgsmål. han syntes det var en smule pinligt at han boede hos sin far i den alder han nu var i, men han hade jo ikke rigtig andet at sige "jeg bor i deepshell...med min far" sagde han stile og så lidt på Brice med et lille smil.