Stars.

• Tid: IRL.
• Sted: Bjergområdet.
• Dag: Still monday.
• Dato: D. 5.
• Omgivelser: Ingen.
• Vejr: Roligt.

Vinden hvislede faretruende hen over jordoverfladen. Månen hang imponerende hen over den sorte nattehimmel, og stjernerne tittede roligt frem ligeså. Jazz lod de dybblå øjne glide hen over stjernerne, som blinkede og glimtede ned til hende. Hun smilede sagligt. Hendes hår var dybt grønt, og de skinnende blodåre på hendes ellers gennemsigtige vinger, var ligeledes den dybe grønne farve. Jazz var klædt i en lang stor T-shirt, men svampebob på brystet. Selvom brisen legede kortvarigt med hendes hår, så hun ikke til at opfange bevægelserne. Hun var optaget af stjernernes leg med hendes øjne.

Adrien sad stille på en klippe udsats og så rundt. Han vidste virkelig ikke hvad han lavede her men var lidt ligeglad. Han var ikke opmærksom på noget omkring sig. Hans blik var rettet stift frem mens han tænkte på alt det der var sket over det sidste stykke tid og nogle af tigende ville handog halst glemme. Han var klædt i sorte skinnyjeans og en sort tanktop med en rød skjorte ud over. Hans hår faldt ned over hans isblå krystlklare øjne.

Jazz kløede sig på næsen, før hendes gøren, langsomt blev distraheret af et andet væsens færd. Hun spekulerede kortvarigt på, hvem hun kunne møde så sent om aftenen, men skubbede tanken fra sig. Jazz satte sig langsomt op. Hendes hårfarve og øjenfarve forandrede sig hurtigt, fra den grønne saglige farve til den blå, dybe farve. Hun var brændende nysgerrig. Jazz satte sig op, da hun åbenbart var faldet mod jorden. Hun spejdede ud over bjergskråningen, men hun ikke se nogen. Hvad skete der? Jazz rynkede brynene, og den blå farve aftog langsomt.

//Tror jeg smutter i seng. Svare dig i morgen (-:

Adrien sad stille og stirrede frem, han var dybt i sine egne tanker og lagde ikke mærke til pigen som var ikke ret langt fra ham eller det vil sige nedenunder ham. Hans hår blev kort bløst ud af hans øjne og hans øjne skinnede som var de selvlyssende pga månen som reflekterede sig i dem. Han sukkede stille og lod så sit blik falde og hans hår faldt end over hans øjne endnu engang.

//Okay, godnat :)//

Jazz drejede langsomt hovedet, før hun fik øje på englen. Et lille fortryllende smil, bredte sig over hendes læber i det hun tog et hiv af luften, og konstaterede at det var en af hendes race. Det gjorde de afsindig glad, og hun hævede begge små blege hænder, for at vinke til ham. ”Hey!” udbrød Jazz og begyndte langsomt at kravle op imod ham, med en del besvær, da bjergskråningen åbenbart var belagt med løst sand. Men hun kom af sted, og ingen hun vidste af det, stod hun en meter fra ham. ”Du.. en engel!”, udbrød Jazz, som kom det som et chok.