Trying to find something fun to do//Zoran.

Dato: 6 Juli 2010.
Dag: Tirsdag.
Tid: 22:53.
Sted: Havnen.
Vejr: Stjerneklart, kold brise men vejret er okay varmt.
Omgiverlser: Havn og hvad der nu er på en havn.
Tøj: Lange sorte stramme bukser, en mint grøn t-shirt og hvide converse + en langhaldskæde med en sort diamant i og et nittebælte + sorte handsker.


Adrien sad på jorden foran vandet og stirrede ned i det, han kunne ikke se bunden. Han trak sig en smule væk da han overhovedet ikke havde lyst til en dukkert i det vand eller noget andet vand for den sags skyld. Han så rundt og lyttede til om der var nogen men der var fuldstændig stille på havnen den aften. Han lod så sit blik vandre op på stjernene og betragtede dem mens han også betragtede månen.

Det var de sædvanlige rolige skridt, der bragte Zoran ned mod havnen, skønt hans øjne havde antaget en sær blå farve istedet for den naturlige mørke brune farve. Han var sulten. Men alligevel rolig, og afslappet som han plejede. En glødende cigaret han på den vante plads i mundvigen. Zoran fulgte den sødlige lugt af engel, der fyldte luften ved havnen. Det var efterhånden længe siden han havde fået engel... Ikke siden han havde ladet Rose gå, havde han kunnet finde en engel... Frygtsomme væsner, var de engle... Morsomme...

Adrien sad stille op af et skur som stod tæt ved kantet af havnen. Han sad i skjul fra omverdenen eller ivertfald sys skjul. Man kunne jo stadig dufte ham desværre. Han sukkede stille og lukkede sine øjne. Han lænede hovedet tilbage op af skuret og tænkte over hvor fucked op alting var lige for tiden. Han strøg noget hår ud af sine øjne og åbnede dem så. Han så op på himmelen igen og hørte ikke skridtene som var på havnen. Hans øjne lyste nærmest op i skæret fra månen mens han sad og betragtede den.

Zoran lod søgende blikket glide rundt. Englen var tæt på nu. Den skulle ikke få lov at slippe. For engangs skyld var Zoran ikke opsat på så meget andet end at få sig en tår blod. Han plejede ellers at give sig rigeligt tid til at lege før han spiste... Men lige nu var han alt for sulten til den slags pjatten rundt. Han stoppede op, da duften igen begyndte at blive svagere. Han vendte sig så om, og stirrede søgende rundt. "Godaften." sagde han så, for at få englen til at afsløre sig selv.

Adrien fik et chok da han hørte en stemme men lavede ingen lyd. Han rejste sig lydløst op og vidste næsten det måtte være en vampyr så sent ude og tæt ved en engel. Han løb lydløst den modsatte vej af hvor stemmen kom fra. Han lod sit blik glide rundt over det hele og søgte efter manden som var der. Hans vinger var ikke fremme men han ville ønske han bare kunne flyve væk men ville ikke risikere at blive opdaget.