Ulovligheder.

Omgivelser: Ingen, fuldstændig øde. Tid: Midt om natten. Sted: Legepladsen, gyngestativet. Vejr: Roligt, det blæser en smule.

Jazz lod de dybe, blå øjne glide langsomt rundt imellem træer, busker, sandkassen, legehuset, gyngestativet og bænkene. Hendes hår var blåt, præcis samme farve som hendes øjne. Englens hud var kridhvid og ren. Den så ud til, aldrig at være blevet rørt, men selvfølgelig var det et faktum, som var lettere umuligt. Jazz nulrede sin øreflip, og gik langsomt, næsten forsigtigt, hen imod gyngestativet som hun satte sig på. Hun lod langsomt de blege hænder blive lagt mod gyngens snore, og hun tog et fast greb om den. Brisen trillede hen over den øde legeplads, og fik træer og buske til at hviske faretruende mod hinanden. Jazz gispede lavmælt, og i et split sekund blev hendes hår samt øjne, en skrigende orange farve.
Det havde faktisk ikke været med vilje. Jazz havde sagt til sig selv, om og om igen, at hun ikke måtte. Hendes fødder havde bare ikke reageret ordentligt. Det var som om, de bare havde styrret hendes lille krop, uden at indvie hende i dens handlinger. Jazz havde bandet hele vejen, skældt sig selv ud, men der var ingen vej tilbage. Han sov alligevel, tænkte hun beroligende. Han ville ikke opdage det.

josh gik rolig i sine egne tanker ned af en sti på vej til legepladsen. han anede ikke hvad han lavede der, men han ville bare noget frisk luft og muligvis få lidt føde. han stoppede op da han fik den søde fært af engel i nærheden og et slesk smil kom frem på hans læber. derefer gik han videre mod legepladsen og så en ung pige på en af gyngerne. det sleske smil blev til en mere venligt og glad smil og han gik rolig hen mod englen "godaften" sagde han venligt og lod sig dumbe ned på gyngen ved siden af hende. hans blik ar venligt og det så slet ikke ud som om han ville gøre noget. han så nærmest mæt ud. selvom han langt fra var mæt. han havde ikke fået føde i noget tid nu, da han havde holdt sig meget inde døre.

Josh var van til engle stolede på ham og troede han var en venlig fyr. han anede egentlig ikke hvorfor for han så da ikke mere venlig ud en hver anden vampyr. han smilte blidt til englen og rækte rolig sin hånd frem "Josh" præcenterede han sig høfligt og sendte hende et charmerende blik. han lokkede altid meget og brugte sin vampyr charme tit, men hvis det ikke virkede på hans 'ofre' så brugte han sin evne istedet. så hvis han havde udvaglt sig et bytte ville det umuligt kunne undslippe ham. derfor tog han det også altid med ro. han smilte venligt til den uskyldige engel og betragtede hende lidt. for hun var jo egentlig ret pæn.

Josh hævede det ene øjenbrynd og stirrede dybt uforståenede på hendes hår, da det skiftede farve på den måde. han fulgte hende så med blikket og lagde hovedet svagt på skrå. hvorefter han så rejste isg og gik med hende "er du okay?" spurgte han små bekymret og så på hende.

//sorry længten min krea er total død..//

Jazz sank en besværet klump. Alt farve havde forladt hende. Hendes hud var kridhvid og hendes øjne og hårfarve var sort. Så sort som intetheden. Jazz vendte fronten mod ham, og hun betragtede ham varsomt. "Ja selvfølgelig. Men min far siger jeg ikke må snakke med fremmede" mumlede Jazz lavmælt, før hun igen så hen mod ham. "Du vil sikkert kun have blod" hviskede Jazz og hendes kulsorte øjne glinsede kortvarigt, da hun nævnte ordet blod.