Bølgernes klukken

"Så... Hvem er De... Eller det er måske stadig fortidligt at spørger så?" spurge hun og så på ham gennem maskens øjenhuler

"Hvis jeg må se deres ansigt, det er jo natten efter Halloween" sagde han og smilte.

Hun tog hænderne bag hovedet og bandt snørene der holdt masken på plads op. Hun og den ned i hånden og så kort på den, før hun igen rettede sine mandelformede øjne mod ham.

Han kiggede på hendes bevægelser og blev ret overrasked over hvor meget hun endlig lingte dem fra hans familie.
"Demetri" sagde han og bukkede svagt for hende.

"Mari" sagde hun og nejede let. Hun så hans overrasket udtryk og spurgte undrende: "Overrasker mit udseende Dem?"

Han rystede roligt på hoved, "Intet" han gik et skridt frem mod hende.

Hun kneb øjnene en smule sammen og lagde armene over kors. Så smilede hun og blev stående som hun stod og lod ham komme nærmere som han ville. "Godt nok" svarede hun så.

Han smilte til hende og gik så med langsomme skridt forbi hende.

"Hvor gammel er De?" spurgte hun og så nysgerrigt på ham. Han var yderst intresan denne Demetri..

Han stoppede ikke op men forstatte imens han svarede, "1988".

Hun nikkede stille. Hun så på ham og kunne ikke lade være med at gå efte ham. Det var meget længe siden hun havde intresseret sig sådan for et andet væsen.

Han blev ved med at gå men hørte hurtigt hendes lette fodtrin bevæge sig i retningen af ham.
Han smilte for sig selv uden at give udtryk for at hun fylte efter.

Hun smilte roligt og prøvede at regne ham ud, men uden held. Hun lod uden et ord, sin ene hånd går i flammer. Hun legede tavst med ilden, mens hun fulgte ham

Han grinte ved lyden af flammer der bevægede sig i luften og oppede op imens han vendte sig halv mod hende.

Hun så på ham. Og kunne ikke lade være med a undres: "Hvad er det der er så morsomt?"

"Lyden" sagde han med et smil.

"Af ild?" spurgte hun med et løftet øjenbryn

Han nikkede, "Styrke2 sagde han derefter.

"Styrke?" gentog hun undrene og studerede ham indgående

"Ild er et tegn på skyrke" sagde han og vendte så blikket mod den vej han skulle og så så til på hende igen.

"Åh... Sådan... Hvor er De egenlig på vej hen?" spurgte hun og så på ham med et skævt smil

Han trak på skulderne, "jeg bliver nød til at finde en" sagde han men blev stående hvor han var.

"Må man spørge hvem?" spurgte hun for og prøvede ikke at virke alt for påtrængende

Han grinte, "de kender hende ikke" sagde han og tog sig til narken for at klø sig.

Hun så på ham og trak så på skuldrene "Nej De har nok ret... Endnu en gang" sagde hun og vendte sig med fronten ud mod havet. Hun tog hånden med ild op foran munden og pustede. En lang flamme skød fra hendes hånd og udover vandet. Hun lod hånden slukkes og så på ilden over havet før den forsvandt