Just arrived

Han grinte for sig selv, da han så på menneske barnet som begyndte at gå, "Velkommen til The lost World" munlede han og gik ned af gangen til arbejds kontoret.

Hun stoppede op da hun hørte ham grine. *Hvordan kan nogen grine nu?* tænkte hun vredt og fulgte tavst efter ham.

Han stoppede grinet da han mærkede vibrationernde i gulver og den lille lod af hendes fødder der gik efter han.
Lidt efter stoppede han op og vendte sig mod hende, "Er der noget jeg kan gøre" sagde han roligt.

"Fortælle mig hvem du er?" svarede hun udtrykløst og så på ham med tomme øjne

"Demetri" sagde han og kiggede på hende uden at visse nogen form for følse som han havde gjort hele dagen over for hende.

"Hvad laver du?... Her?" spurgte hun og kunne ikke tro at han arbejdede her. Han lignede på ingen måde en der arbejdede i en lufthavn

Han smilte og vendte sig så om, "Arbejder" sagde han og gik videre.

Hun rystede på hovedet. "Du ligner ikke en der arbejder her" sagde hun og så efter ham

Han smilte, "du ligner ikke en der er ked af det" han blev ved med at gå og begyndte at dreje fordi vejen også gjorder det.

"Det er nemmere at skjule sorgen end at vise den frem" svarede hun og gik efter ham igen.

"Og alligevel snakker du om dine følser" han sukkede over hende.

Hun så undrende på ham, og rystede på hovedet. Hun vendte sig om for at gåtilbage til bagagen

Han stoppede og og lænte sig ind mod muren da han havde vendt sig imod hende, "Du ser hende jo aldrig igen"

Hun stoppede ved de ord og vendte sig mod ham med et isende blik "Lige som jeg aldrig ser min far eller min mor... Det er feset ind at når nogen dør, så et det slut!" Vislede hun koldt og så på ham med et gennemborende blik

Han smilte ved hendes syn, "ikke altid" svarede han hende og gik to skridt tilbage og ind af den dør der var.

"Hvad mener du med?" spurgte hun overrasket. Hun gik med tøvende skridt frem mod døren han var forsundet ind af

Døren var lukket og der var ingen lyd der inde fra.

Hun rystede på hovedet og begyndte at gå igen. Hun så sig over skulderen ind imellem.

//Out//

Hun gik rundt om hjørnet og lige ind i armene på politimanden. "Sådan, følg du bare med lige så stille." sagde han roligt og tog et fast tag i hendes arm. Hun stirrede koldt på ham men gad ikke at kæmpe i mod, så hun gjorde som der blev sagt og fulgte tavst med ham.

//Tak for emnet det var....lærerigt XD//

//Så lidt^^ og i lige måde//