Sommer og strand.. -Morgan-..

Dag+Dato: Irl.
Tid: 16:05
Sted: Stranden.
Vejr: Lunt. Solen er dog ikke så kraftig længere, men der er stadig sollys..
Omgivelser: Mennesker, sand og vand xD.

Isabella strøg langsomt fingrene igennem det bløde sand, og tog noget op i sin hånd, hvor det derefter gled ud mellem hendes fingre igen. Hun så op på himlen, hvor solen havde gemt sig under en af de ikke særlig mange skyer, på himlen. De fleste mennesker var begyndt at pakke sammen, men der var efterhånden ikke så mange tilbage. Bella havde været herude det, meste af dagen og bare siddet for sig selv. Hun sukkede stille, og så sig stille omkring..

Det var en af de dage som Morgan hadet og elskede, han hadet den fordi solen kunne komme frem når den ville og så var det varmt. han elskede den fordi mennesker holde sig ude i længere tid, og det var jo altid sjovt at være onde mod nogen af dem. han havde taget ned på stranden og havde et par sorte jeans på med huller ved knæ'erne, en sort t-shirt som sad tæt ind til han's muskeløse overkrop hvor musklerne tydeligt kunne ses og en sort lang frakke med hætten over hovedet. for at være sikker på at solen ikke poppede frem uden at han kunne gøre nået, han havde sine hænder nede i de store lommer som der helt klart kunne være et par hænder i. han havde en smøg i munden som lå flot i han's mundvig, hætten dækkede han's mørkerøde øjne og man kunne se fra han's næse og ned af. han havde fået færten af en engel og håbede ikke det var en af i irriterende, han så sig lidt omkring på stranden og søgte efter hvor duften kom fra. man kunne se nogle af de mange ar fra bidemærket på han's hals, dog skjulte han's øjebind de fleste af dem

Isa så sig stille omkring og sætte sig så i skrædderstilling, og begyndte at tegne i sandet. Lidt efter fik hun færten af en vampyr, lidt længere fra hende. Hun så hurtigt op og ledte efter vampyren. Det tog lang tid for hende at finde vampyren, fordi hun havde en lidt dårligere lugtesans end andre engle. Eller bare væsner. Da hun endelig havde fået øje på ham, sad hun helt stille som en skulptur. Hvis det var en af de vampyrer, som bed alle og enhver skulle hun væk. Nu, med det samme! Hun sagde ikke en lyd, men kiggede bare ned i sandet igen i håb om at, han ikke ville få øje på hende.

Morgan havde fået øje på Englen og stod bare og så på hende, han's charmerende smil kom frem på læben da han så at hun så på ham. han gav et grin fra sig og havde ikke andet end onde tanker i sit hoved, mens han begynde at gå over til hende og prøvede alt i verden at virke som en flink fyr "hej" sagde han og så ned på det hun havde tegnet i sandet, inden han satte sig ned og tegnede lidt på det. han vende sit blik mod hende og tog sin smøg mellem to fingere og pustede røgen ud mod hende "hvad hedder du?" sagde han så kærligt som han kunne, og det lød meget som om at han var blevet forelsket. selv om han slet ikke var blevet det

Isabella sukkede stille, da hun så at han kom hen imod hende ''Lort'' mumlede hun stille. Hun så op da han sagde Hej, og nikkede stille ''Hej'' sagde hun og bed sig kort i læben. Bella lod ham bare tegne oven i det hun havde tegnet, uden at sige noget til det. Det irriterede hende, underligt nok ikke. ''Bella'' svarede hun stille og så hen på ham igen. Hun var ret utryg på ham, for hun vidste hvordan vampyrer kunne være, selvom hun aldrig havde prøvet at blive bidt før. Hun rystede kort på hovedet, da hun fik røgen i hovedet. ''Og du?'' spurgte hun, og prøvede at lade være med at overbevise sig selv om at det måske kunne være det, var en sød vampyr denne gang.

Morgan så bare stille på hende selv om han ikke rigtigt kunne se andet end hende's ben, pågrund af hætten var i vejen. han prøvede at ligne en som tænkte lidt over hende's navn, selv om han var ret ligeglad med hvad hun hed. han tog sin smøg ind i munden igen og satte sig bedre til rette ved siden af hende og så kort udover vandet "jeg er Morgan" sagde han og smilte videre i sit charmerende smil "hvorfor sidder du dog her alene?" spurgte han om selv om det endelig bare var kedeligt at høre synes han, da han ikke hørte andet end blablabla... han tog sin hånd ind i hætten og klødet sig kort i nakken

Isabella så udover vandet, og tænkte over hvad hun skulle svare. ''Fordi.. Jeg ikke havde nogen at tage med..'' sagde hun og så på ham. Det undrede også hende, hvad en vampyr lavede ude på en dag som idag? Med sol og alt det. ''Og hvad med dig selv?'' spurgte hun, uden at tage blikket fra vandet. Der var et par enkle bølger, og nogen børn der skyndte sig væk så de ikke ville blive druknet af dem. Hun fnyste af dem. Hvorfor gik de derud, når de ikke kunne lide bølgerne og de vidste at de ville komme tilbage? Åndsvage menneske børn..

Morgan så bare på hende og nikkede langsomt, mens han's tungespids legede med det stykke af smøgen som var inde i han's mund. han tænkte ikke så meget over hvorfor han selv var der, da han viste at han aldrig ville finde et svar på det "kedet mig" svarede han bare med en mumlen og kunne jo ikke ligefrem at han havde taget der ned for at se hvilken engel der var der nede, det synes han selv lød som om at han virkelig havde tænkt sig at bide hende

Isabella sukkede, og himlede lidt med øjnene. ''Vampyrer keder sig vel altid når de ikke har et offer de kan lege rundt med'' mumlede hun og kiggede op på himlen. Hun bed sig i læben, og fortrød lidt det hun havde sagt. De var jo snart de eneste på hele stranden, fordi de fleste af dem sikkert skulle hjem og spise. Helt alene var de jo ikke, så hun følte sig lidt tryggere end før. Hun tegnede langsomt videre i det han havde tegnet og håbede lidt på at han ikke havde hørt, det hun havde sagt.

Morgan havde hørt hvad hun sagde og hævede det ene øjebryn under hætten og grinte lidt "nej det er da ikke det eneste" sagde han og synes ikke det var det eneste som man havde brug for at havde det sjovt, selv skulle han bare havde sex, sprut, smøger, og se nogen blive mishandlet også havde han det virkelig sjovt. bare en af delene kunne få ham til at virkelig hygge sig, og det var virkelig nået særligt

Isabella gad ikke tænke mere over det, så derfor rejste hun sig op og så udover stranden. De sidste var begyndt at pakke sammen, og gik så roligt op af stranden. Hun begyndte selv at gå i den modsatte ende, hvor der var en sti op til en café hvor hun havde tænkt sig at gå op, så hun ikke kom ud for et eller andet. Hun sagde ikke noget til Morgan, eller kiggede sig tilbage. Han ville kunne indhente hende, hvis han ville.

Morgan så efter hende når hun rejste sig op, han så lidt på stranden og smilte stort da alle folk var på vej hjem. han vende hurtigt sit blik mod hende igen og 1-2 sekunder efter stod han bag hende og havde sine arme omkring hende, så hun ikke ville kunne slippe fri "jeg kan ikke lide når folk bare går fra mig" hviskede han ind i hendes øre og så på hendes ansigt imens, for at se hvordan hun ville tage det at han bare havde gjort hvad han ville. han havde bestemt ikke tænkt sig at lade hende gå fra ham

Isabella fik et chok, men viste ikke noget. Hun var bange, men man kunne ikke se det på hende. Han ville dog kunne mærke det, for hende's hjerte begyndte at banke hurtigere. ''Slip mig'' vrissede hun og prøvede at vride sig fri fra han's greb. Det gjorde ondt i hende's skrøbelige lille krop. ''Jeg er ligeglad med om du ikke kan lide folk går fra dig eller ej!'' snerrede hun stille. Hun ville bare fri. Nu!

Morgan kunne virkelig ikke lade være med at smile og det blev mere kold i det end charmerende "du er en meget uhøflig engel" hviskede han og træk hende bare tætter ind til sig, for bedre at kunne mærke hendes hjerte der hoppede afsted. og han kunne jo godt lide at mærke at folk gik næsten i panik "jeg var ellers venlig overfor dig også gik du bare" hviskede han og så sig lidt omkring, inden han vende sit blik mod hendes ansigt igen

Isabella så ned, så han ikke kunne se på hende's ansigt. Hun vred sig bare endnu mere, jo mere han trak hende ind til sig. ''Stop det'' snerrede hun, og kæmpede virkelig for at komme fri fra hans greb, selvom hun vidste det ikke ville nytte noget som helst. ''Venlig.. Man kunne næsten regne det ud at du ville bide mig'' mumlede hun og bemærkede hvor meget hende's hænder rystede. Hun så op og ville give alt for at slippe væk. *Ikke bid mig, ikke bid mig..* tænkte hun og sukkede stille.

Morgan kunne ikke lade være m ed at smile og bed hende blidt i øret uden at blive hul, han slap den lidt efter og hævede det ene øjebryn "har jeg ikke villet før du gik din vej" sagde han og tog fat i hendes hånd og træk hende med sig, han træk hende hen af stranden hvor at komme væk fra der hvor mennesker var

Isabella bed sig i læben da han bed hende i øret. *Flot.. Du har netop vundet en billet til: Morgan bider Isabella* tænkte hun ironisk. Hun sukkede og fulgte med lidt, inden det slog hende at hun faktisk kunne flyve. Bella bredte sine vinger ud, og tog ham med op i luften. Det gik dog ikke så godt fordi hun ikke var så stærk. ''Av..'' mumlede hun, men blev ved med at flyve så meget hun kunne.

Morgan gik videre til han mærkede at de lettede fra luften, han så op på hende og snerrede lidt da han virkelig hadet dette "sæt os ned eller jeg brækker hver eneste lille knogle i dine vinger" sagde han koldt og hætten fald ned fra han's hoved og han's mørkerøde øjne kom til syne, som fik ham til at se mere kold ud end han allerede gjorde og lod sine hånd stramme omkring hendes hånd og lag et sving så han tog fat i hendes hals med den anden hånd og strammede taget lidt

Isabella snerrede tilbage af ham og var ligeglad med at han så kold ud. ''Tru mig så meget du vil, skide vampyr!'' råbte hun og sparkede ud efter ham. Hun mistede koncentrationen et øjeblik da, han tog fat i hende's hals og klemte til i hende's hånd. ''Gh..'' klynkede hun og begyndte at falde til jorden, men nåede at tage sine vinger ind inden de faldt ned på jorden. Hun faldt direkte ned på ryggen, med ham halvt over sig. Man kunne høre et lavmælt knæk, fra hende's skulder og hun klynkede bare endnu mere. ''Aaav.. mumlede hun og så op på ham med et nervøst udtryk..

Morgan så bare på hende og blottede sine tænder, han slog sig selv ikke en eneste lille smugle "jeg behøver ikke true dig når jeg kan gøre hvad jeg vil med dig" sagde han og gav slip på hendes hals og lod sine fingere glide ned mellem hendes bryster, han bøjede sig ned til hendes øre "hvor mange fingere vil du havde brækket?" hviskede han og tog fat i en af hendes fingere

Isabella kunne ikke komme fri, så blev bare liggenede. ''Stop det!..'' snerrede hun, men vidste godt det ikke ville hjælpe en skid overhovedet. Hun klemte øjnene sammen og bed sig i læben, for at hun ikke skulle skrige. ''Stop'' bad hun og åbnede langsomt øjnene igen. Hun kunne mærke tårene der begyndte vælde op i hende's øjne, og det blev helt sløret. Forsigtigt blinkede hun dem væk, så hun kunne holde øje med hvad han gjorde.

Morgan så ned på hende og tænkte lidt over det "så så du skal ikke græde.. jeg har jo ikke gjort nået" sagde han og gav et lille grin fra sig "endnu" tilføjede han lidt for sendt, og betragtede hende hånd lidt og tog et af hendes fingere ind i sin mund. og lod sin hjørnetand lave et lille hul i det, som han begynde at slikke af med sin tunge

Isabella bed sig hårdt i læben, men et lille hulk undslap hende's læber. ''Vil du ikke nok stoppe?'' hviskede hun og så op på ham. Hun fik en klump i halsen og blev ved med at se på ham. Langsomt forsvandt tårene fra hende's øjne, og hun kunne se klart igen. ''Idiot'' snerrede hun stille og bed sig igen i læben.

Morgan havde slået af fra sin hørelse og hørte derfor ikke hvad hun sagde, han var alt for optaget i den søde smag af engle blod. selv om han selv bedst kunne lide vampyr, han åbnede sine øjne og så koldt over på hende. han træk hendes finger ud af sin mund lidt efter "du smager godt" sagde han og lod sin tungespids glide fra hendes håndflade, mens han holde fast i hendes fingere og den anden holde fast i hendes albue. han slikkede hende ned til håndledet og åbnede sin mund lidt og pressede sine tænder mod den uden at bide hul

Isabella snerrede af ham, da han sagde hun smagte godt. ''Stop! Nu!'' hvæsede hun og så på ham med et nervøst blik. Hun kunne mærke hans kolde ånde mod sin hud og klynkede stille. Ville han ikke nok stoppe!? Hun vred sig i den arm han holdt nede, men vidste godt at det stadig ikke hjalp noget som helst. ''Morgan.. Vil du ikke nok?..'' klynkede hun og så på ham.