Venter... men på hvem? - Vicente

Tid: kl. 23:56
Sted: i baren.
Dato: IRL
Dag: IRL
Vejr: mørkt, men meget varmt.
Årstid: sommer.
Omgivelser: mange kunder, men idag kun mig som bartender, da de andre er syge.

Zalensio havde selv taget posten som bartender idag, da de andre var syge. Han kastede rundt med øl, martini'er og en masse andet. Han blev hurtigt konfronteret af en ung, meget lav dæmon. "Jeg synes ikke jeg kan smage så meget i min bloody mary." sagde han. Zal kiggede ikke engang på ham, men rensede bare glas, og svarede: "Den er ellers lavet som alle andres, så enten kan du intet smage, eller også er du bare ude på at skabe et slagsmål. hvilke en af dem?" Den unge dæmon blev tavs, og trak sig lidt tilbage.

Vicente havde bevæget sig ind på en af klubberne. En klub, som mange andre væsner besøgte, men Vicente var her dog ikke af samme grund, som de var. Vicente havde noget han skulle have styr på. Han satte målbevidst kursen imod baren og banede sig hurtigt vej frem til den. Han stoppede og hans blik hvilede på bartenderen. Vicentes øjne var røde, hvilket var et tegn på, at han var tørstig efter blod. Han havde dog fuld kontrol over sig selv og var langt fra sulten nok til, at han ville gå amok i en blodrus. Der ville dog kun gå et par dage før han ville have svært ved at kontrollere sig, så det var heldigvis ikke noget problem for ham endnu.

Zalensio så personen der var komme op til baren. "Hvad skulle det være?" spurgte han høfligt manden der var kommet op til ham. Han lagde mærke til hans øjne. De var røde, og han lugtede langt væk af vampyr. *Han kunne i det mindste dække lidt over det. Han ville jo blive opdaget hurtigt.* tænkte han.

Vicente lod sit rolige blik hvile på ham. Han kunne lugte, at bartenderen var vampyr og det var lige præcis det, som han var kommet efter. "En snak." Svarede han med sin mørke, rolige stemme. Han strøg en lok af sit lange sorte hår om bag sit ene øre og placerede derefter sin blege hånd med de lange og tynde fingre på disken. Han ville kunne bruge hver en villig vampyr til sit projekt, så han måtte opsøge vampyrer.

"Okay." sagde han roligt. Han sprang over disken, og gik med Vicente ud i baglokalet, hvor der lå en masse vin, øl og andet til at mikse drinks med. "Nå, hvad vil du snakke med mig om?" sagde han roligt. "Vil du høre om den italienske renæssance? Om en af de japanske borgerkrige? Spørg løs, folk opsøger mig på grund af min alder." sagde han roligt.

Vicente fulgte med ham ud i baglokalet og lod roligt sit blik hvile på ham. "Jeg har opsøgt dig på grund af, at jeg vil have dig med til at skrive historie." Sagde han og nikkede let. "Jeg har startet et... Projekt, hvis man kan kalde det det." Sagde han og rettede let på sin sorte jakke. "Jeg samler en hær. En hær af vampyrer, som er villige til at kæmpe for vores race. Vi vil tage nattelivet tilbage. Tilbage i vores hænder, hvor det hører hjemme. Vi er den stærkeste race.. Vi burde ikke føle os truet af nogen eller noget, men alligevel bliver vi angrebet, jagtet og slået ihjel af både dusørjægere, varulve og lignende" Sagde han og lænede sig derefter op ad væggen. "Jeg starter the Army of The Blooddrinkers!"

"En hær. Så du vil starte en krig?" spurgte han. Han overvejede det. "Du ved vel at du skal have en til at træne de vampyrer du vælger, en der er vandt til krig, og du skal bruge en kommandant, helst to, til at holde styr på styrkerne." sagde han. "Du burde finde en erfaren en, er selv ret erfaren. 1375 år. Meget erfaren endda." sagde han.

Vicente nikkede til det han sagde. Han ville starte en krig, en som skulle sætte vampyrerne i det øverste sæde. Vicente ville råde over denne hær og han ville finde frivillige vampyrer, som gad at deres race. "Jeg kan skam træne dem fint, men der er noget om det du siger. Alene vil det blive alt for besværligt. Jeg har brug for flere. Jeg vil ikke kunne holde styr på alt i hæren selv." Han skulle have nogle, som kunne bringe nyheder o.s.v. videre til ham. Han ville også få brug for en rådgiver og den plads kunne han vel også tage. Vicente ville dog på ingen måde af med lederpladsen. Det var jo trods alt ham, som havde startet dette projekt, fået idéen og alt det.

"Så hvad siger du til mit tilbud?" spurgte han med en fremstrakt hånd. Han vidste, at Vicente skulle bruge noget hjælp til hæren, og at han ikke ville kunne klare det alene. Zal var erfaren, han havde været med i mange krige, og kæmpet mange kampe. Han ville være et idéelt valg som kommandør eller rådgiver.

Vicente nikkede let og trykkede så hans hånd, hvorefter han så præsenterede sig. "Vicente Valentieri." Sagde han og lod derefter en bleg hånd løbe igennem sit lange, sorte og tykke hår. "Velkommen til The Blooddrinkers, kommandant og rådgiver." Sagde han. "Spred vores propaganda videre til andre vampyrer." Tilføjede han så.

"Jeg er Zalensio La Lorensa. Der kommer tit vampyrer i baren, de vil få det at vide." sagde han. Han havde fået en høj stilling som forventet, og nu skulle han så hjælpe med at rekruttere. Kaleen var jo allerede med på idéen, og Sordrick ville måske falde i. Ingen ben i det.

Vicente kastede et blik mod døren. "Er her andre vampyrer, som måske vil være interesserede i at få en stilling hos The Blooddrinkers?" Spurgte han så og ville ellers tage videre rundt og tjekke andre tips om vampyrer, som nok var interesserede, hvis ikke der var flere her.

"Kaleen, hun sidder ved bord nr. 16" sagde han let. Han viste Vicente ud af baglokalet, og førte ham hen til bordet. "Kaleen, vi har en der vil snakke. Og det er nu." sagde Zal. Han trak hende ud i baglokalet igen.

"Hvem er du?" spurgte hun, og kiggede på den fremmede langhårede vampyr. Hun kunne mærke på hans scent at han var vampyr. Hun så et kort glimt af hans intentioner, med en hær, krig og mange andre ting. "Er det ang. en hær?" spurgte hun. Hun smilede svagt.

Vicente betragtede den kvindelige vampyr med sine røde øjne og gættede sig til, at hun havde en eller anden form for evne, som gjorde at hun kunne forudse hans intentioner eller lignende. "Vicente Valentieri." Præsenterede han sig selv og rakte sin blege hånd med de lange tynde fingre frem. "Korrekt. Jeg er igang med at stable en hær på benene. Army of The Blooddrinkers." Sagde han til det hun sagde og strøg en lok af sit lange sorte hår om bag sit ene øre.

"Goddag Vicente" smilede hun. "Jeg vil gerne hjælpe." Endnu et glimt fløj for hendes øjne. "Jeg gætter på vi kæmper mod alle." hun kiggede ham direkte i øjnene, med de helt blå øjne. "Så vi kan dominere nattelivet," hun smilede. Hun kunne godt lide sin evne, når den kom hertil. "Og du, Zalensio, du er næstkommanderende, eller noget i den stil ikke?" den evne var fantastisk, men nogle gange fejlede den. "Du har måske brug for en til at forudse fjendens træk?" spurgte hun Vicente, med et svagt smil.

"Ja, det er jeg." sagde han. Han kiggede på Vicente, så på Kaleen. "Skulle mene det ville være dejligt med en der kunne forudsige træk." sagde han. Som gammel vampyr, var han en god stratetiker, og en dygtig kriger.

Vicente så fra den ene til den anden og tilbage igen. "En der kan forudse fjendes træk og to dygtige krigere og strateger.." Sagde han og nikkede let. Indtil videre var han tilfreds. Nu manglede de egentligt bare krigere. Vicente havde selvfølgelig reserveret en speciel plads til en person, som han endnu ikke havde fået overtalt. Han vidste denne person var en god kriger og også en god strateg. Han havde oplevet det havde hurtigt besluttet sig for, at han skulle have de evner med i sin hær.

Kaleen hev en stol ud og satte sig. Hun så små udklip fra krigen, men det viste ikke hvem der vinder, eller noget der lignede det. Bare ødelæggelse. Hun kiggede på Vicente. "Hvorfor vil du udføre denne krig?" Hun kiggede ned i bordet, og lagde mærke til alle dets detaljer. Hun kiggede pludselig op. "Der er en varulv ude i baren" sagde hun pludselig.

Zal var ikke så obs på det. "Og? Det her er en club, ikke et slagteri. Han ryger nok alligevel i krigen skal du se." sagde han afslappet. Varulven var ingen trussel, og så længe den intet gjorde, var det fint med ham at den rendte rundt der.